Ulighed i kræft: - Hvad pokker gør folk, der bor alene og har kræft?
For at klare lungekræftbehandlingen var Lotte dybt afhængig af familie og venner.
For at klare behandlingen var lungekræftpatient Lotte Pamperton dybt afhængig af familie og venner. Nyt studie viser, at lungekræftpatienter, der bor alene eller langt fra hospitalet, får mindst behandling. Foto: Privatfoto
Kvalmen overmander hende. Det går ud over bilens passagersæde, som hun lige har sat sig i.
- Vi er på vej hjem fra stråleterapi på Næstved Sygehus. Jeg bliver simpelthen så hundesyg og ender med at kaste op i lårtykke stråler. Gud, hvor havde jeg det rædselsfuldt efter behandling, husker Lotte Pernille Pemberton.
Ægtemanden er ved at være vant til både hendes kvalme og opkast. Han er Lottes faste, personlige 'stråle-chauffør'. 33 gange skal han køre hende til strålebehandling på hospitalet i Næstved. 33 gange tager de derfor den lidt over 100 kilometer lange biltur Roskilde-Næstved tur-retur. For Lottes lungekræft skal både have intensiv kemobehandling og stråleterapi, hvis hun skal blive kræftfri.
Med stoisk ro og trøstende ord får hendes mand bugseret både den kvalmeramte Lotte og bilen hjem. Her står den på hvile på sofaen og 'tvangs-fodring', fordi Lotte har svært ved at få noget ned. Hendes 81-årige mor dukker også jævnligt op derhjemme. Deres fælles meditation får Lottes overvældede krop og nervesystem til at slappe lidt af. For behandlingsforløbet mod lungekræft er 'megahårdt' at være i – både fysisk og mentalt.
- Hvad pokker gør folk, der bor alene og har kræft? Det har vi faktisk tit talt om derhjemme. Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle have gennemføre min behandling uden hjælp fra min familie og venner og netværk, siger Lotte.
Nyt studie viser unfair forskel
Et helt nyt studie viser, at lungekræftpatienter, der bor alene, ikke har pårørende eller har mere end to timers transport fra behandlende hospital, har større risiko for at få mindre behandling. Studiet er lavet blandt 14.600 lungekræftpatienter af forskere fra Kræftens Bekæmpelse.
Studiets resultater kommer ikke bag på Lotte.
- Min mand har været min allerstørste støtte igennem det her. Uden ham ved jeg ikke, hvordan jeg skulle have klaret den aggressive behandling, som har reddet mit liv. Hvis jeg havde været afhængig af flextur eller anden offentlig transport, ved jeg ikke, om jeg var kommet afsted til behandling – så dårlig var jeg, fortæller Lotte.
I dag er Lottes lungekræft i ro, og hun er lige nu kræftfri. Hun skal scannes hver 3. måned de kommende to år og så hver halve år i 3 år. Lotte er taknemmelig for, at sundhedsvæsnet ikke slipper hende endnu, men når scanningsdatoen nærmer sig, er hun igen afhængig af netværkets opbakning.
- Jeg lever fint imellem scanningerne, men ugerne op til scanningen tynges jeg. Jeg føler mig meget heldig over, at jeg kan tale med min familie og netværk om det, og det beroliger mig at vide, at jeg ikke er alene og kan regne med hjælp, siger hun.
Fortæl mere om navigator
For nylig hørte Lotte om Kræftens Bekæmpelses Navigator-ordning, da hun i forbindelse med genoptræning hos fysioterapeuter i Roskilde Kommune kom på besøg i den lokale kræftrådgivning i Roskilde.
Kræftens Bekæmpelse tilbyder kræftramte at få en 'Navigator', hvis du har særligt behov for støtte i kræftforløbet. F.eks. hvis du bor alene eller på anden måde mangler hjælp til at klare en hverdag med kræft.
- Jeg har sagt til fysioterapeuterne, at dén ordning skal de simpelthen fortælle kræftpatienter om længe før genoptræningen. Jeg er meget overbevist om, at der var mange patienter, som ville synes, at en navigator er guld værd, siger Lotte og tilføjer:
- Jeg ville have benyttet mig af tilbuddet, hvis ikke jeg havde haft stor opbakning fra familie og venner.