Er du lungekræft-patient og bor alene? Har du over to timers transport til hospitalet? Eller har du flere sygdomme end lungekræft? Kan du svare ja til ét eller flere af disse spørgsmål, så er du i risiko for at få mindre behandling mod din kræftsygdom.
Sådan lyder konklusionen i et nyt stort studie blandt 14.500 lungekræftpatienter. Her har forskere fra Kræftens Bekæmpelse set på, hvilke personlige faktorer der er afgørende for, at lungekræftpatienter får behandling. Lungekræft er den største årsag til kræftrelaterede dødsfald herhjemme og mere end 5.000 danskere får hvert år diagnosen.
- Tidligere undersøgelser har vist, at mange lungekræftpatienter ikke får den behandling, som de på papiret burde få - den såkaldte standardbehandling. I det nye studie ville vi gerne identificere, hvem der ikke får behandling, og hvem der har brug for mere støtte for at få den, fortæller førsteforfatteren bag studiet, post. doc. Rikke Langballe fra Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.
Tydeligt mønster
I det nye studie har forskerne opdelt patienterne efter flere såkaldte sårbarheds-faktorer. Disse karakteristika kan være årsager til, at nogle patienter får mindre kræftbehandling end andre.
En sårbarheds-faktor er f.eks., om patienten bor alene, har over 200 kilometer til behandlende hospital eller er over 80 år.
Mønsteret blandt patienterne er tydeligt, forklarer professor Susanne Dalton. Hun er medforfatter af studiet og leder af COMPAS, Dansk Forskningscenter for Lighed i Kræft.
- I studiet viser vi, at hvis du som person med lungekræft har flere sårbarhedsfaktorer, er der større risiko for, at du ikke får den anbefalede behandling for ikke-småcellet lungekræft, siger hun.
Plads til forbedring
Forskerne fandt, at 21 pct. af de lungekræftpatienter, som burde få tilbudt helbredende behandling, ikke får det. Blandt de patienter, som skal have livsforlængende behandling, er der 10 pct., som ikke får nogen kræftbehandling - overhovedet.
Det svarer til, at næsten hver tredje patient ikke får nok behandling.
- Her er der virkelig plads til forbedring. På papiret kunne disse patienter enten helbredes eller få ekstra leveår ved at modtage behandling. Men fordi de i højere grad bor alene, langt væk fra hospitalet, er ældre eller har dårligt helbred, skal de have mere støtte for at modtage og gennemføre behandlingen, end hvis der er tale om en ung patient, der har en partner, siger Susanne Dalton.
Kræftplan V skal rette op
Ifølge Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, bekræfter studiets fund det overordnede billede af stor ulighed i, hvem der modtager kræftbehandling. Han roser regeringen for at sætte fokus på at mindske ulighed i kræft i en kommende nye Kræftplan V.
- Det er både urimeligt og unfair, at kræftpatienter i Danmark ikke har lige adgang til behandling. For at nedbringe uligheder i kræftbehandling bør de mest sårbare patienter have ekstra hjælp og støtte. Blandt andet kan sundhedsansatte uddannes til at være ekstra opmærksomme på at spotte dem, siger Jesper Fisker.