Skip navigation

'Vennerne skal have mulighed for at mærke en kræftknude'

Da Nikolai fik kræft, købte han håndsæbe og samlede vennerne i et omklædningsrum.

To af vennerne ville ikke mærke, men de andre 10 mærkede én efter én på Nikolais testikel. De kunne godt mærke, at knuden havde en anderledes konsistens. Den føltes nemlig ret hård og havde størrelse som en halv oliven. Foto: Olafur Steinar Rye Gestsson, fotograf og ven og til stede ved arrangementet.

’Hey boys. Jeg har desværre fået konstateret testikelkræft og skal opereres om to dage. Hvis du gerne vil vide, hvordan en kræftknude føles, så stiller jeg mig til rådighed. Kom til Nossebajer - jeg sørger selvfølgelig for øl – og masser af håndsæbe – og nej, du skal ikke tage din kone med.’

Sådan lød indledningen på den Facebook-invitation, som 40-årige Nikolai Linares i juni måned i år sendte til sine nære drengevenner, blot to dage før han fik fjernet den kræftramte testikel på Herlev Hospital.

Det er en cancer, du har dér

Nikolai havde nemlig mærket en forandring i overfladen på sin højre testikel, men ikke noget, han troede kunne være tegn på kræft. Han opsøgte alligevel sin praktiserende læge, som sendte ham videre til flere undersøgelser, selvom hun var ret sikker på, at det ikke var kræft.

Men det var det.

- Jeg fik et kæmpe chok, da lægen efter 15-20 sekunders scanning sagde: ’Det er en cancer, du har der’. Det havde jeg havde slet ikke forventet, siger Nikolai.

Læs mere: Testikelkræft 

- Heldigvis blev jeg hurtigt beroliget, fordi lægen sagde, at jeg allerede skulle opereres seks dage efter – og at jeg nok ville blive kræftfri, fordi jeg var kommet så tidligt. Så havde kræften nemlig ikke nået at sprede sig, forklarer Nikolai.

- Ret hurtigt begyndte jeg at tænke - hvordan kan jeg vende situationen til noget godt? husker han.

Her ses en ultralydsscanning af Nikolais højre testikel. Det er kræftknuden, man kan se oppe i venstre hjørne af billedet. Foto: Privat.

Vennerne skulle have mulighed for at mærke knuden

I sit virke som fotograf orienterer Nikolai Linares sig løbende i sit fag. Han huskede et pressefoto fra Norge, der havde gjort indtryk på ham.

Her så man en gruppe veninder mærke på den kræftknude, som sad i brystet på den kræftramte kvinde. Dét billede inspirerede ham til ’Nossebajer.’

- Jeg ville gerne lave et arrangement, hvor mine drengevenner kunne få mulighed for at mærke på kræftknuden i testiklen, hvis de havde lyst. Så kunne de nemmere selv reagere og gå til lægen hurtigt, hvis de mærkede forandringer. Det kan jo være forskellen på et kort forløb – og et længere forløb med kemoterapi, stråling og spredning, siger Nikolai.

Øl og håndsprit

Som sagt, så gjort.

To dage før sin operation mødtes han med sine drengevenner i omklædningsrummet i den klub, hvor han spiller fodbold.

Der var håndsprit og håndsæbe. Øl, latter og alvor.

Helt praktisk var det bare at tage den højre testikel frem ud over buksekanten, så vennerne kunne mærke. Under hele arrangementet var der god stemning, og intet føltes pinligt eller ’forkert’, fortæller Nikolai.

- Nej, det var ikke akavet, selvom vi også grinede. Jeg oplevede, at det var en smuk oplevelse, som vi delte sammen.

Gå nu til lægen, mand

Nikolai har lært meget af sit eget sygdomsforløb, og han har en vigtig opfordring til alle mænd.

- Hvis man mærker forandringer, skal man gå til lægen med det sammen. Også selvom det virker besværligt. Det er vi mænd ikke altid så gode til. Vi udskyder og negligerer symptomer, især hvis de sidder på intime steder og ens læge er kvinde, siger han.

Disse syv symptomer kan være tegn på kræft

Det var Nikolai  næsten også selv ved at gøre, da han i slutningen af maj 2023 pludselig mærkede en knude, og at noget var anderledes ved og på den højre testikel.  

I dag er det fem måneder efter operationen, og livet er godt. En CT-scanning og en biopsi har nemlig sat streg under, at han er kræftfri efter sin operation.

Kommet endnu tættere på vennerne

Nikolai skal nu gå til kontrol i fem år. Han er blevet klar over, hvor vigtigt det har været for ham at være åben omkring sit kræftforløb.

- Jeg er kommet endnu tættere på mine venner. De gav mig meget støtte undervejs. At have den her gruppe af mennesker, der vidste, hvad jeg skulle igennem, har givet mig ekstra energi og overskud, siger Nikolai.

- Jeg kan klart anbefale at være åben og dele sine tanker og følelser undervejs med venner og familie – det giver så meget igen. Det er vigtigt, at man er i sync med hinanden og ved, hvordan man går og har det, slutter han.