Bør yngre kvinder tilbydes screening for brystkræft? Ikke den rigtige vej at gå, siger ekspert
I stedet skal den tidlige diagnostik styrkes, mener Kræftens Bekæmpelse.
Flere end 50.000 har for nylig skrevet under på et borgerforslag om at nedsætte aldersgrænsen for screening for brystkræft fra 50 år til 40 år. Derfor er det overgået til Folketinget, hvor det er blevet fremsat som beslutningsforslag.
Men med den viden, vi har i dag, er screening af yngre kvinder desværre ikke en god løsning til at opdage brystkræft. Det siger brystkirurg og projektchef for screening hos Kræftens Bekæmpelse Janne Bigaard.
Hun får i sit arbejde mange henvendelser fra kræftramte eller pårørende, der spørger ind til effekten af at screene flere yngre kvinder for brystkræft.
Og de bliver ofte overraskede, når hun forklarer, at der mangler evidens for, at en udvidelse af screeningprogrammet vil have den ønskede effekt.
- Jeg kan virkelig godt forstå, at mange føler et stærkt behov for at gøre noget og ønsker at forbedre mulighederne for tidlig opsporing, når man enten selv - eller ens nærmeste - bliver ramt af kræft. Desværre er der ingen garanti for, at man kan opdage flere kræfttilfælde tidligere ved at screene flere yngre kvinder, forklarer hun.
Ifølge Janne Bigaard skyldes det, at mammografien, som man bruger til at screene for brystkræft, ikke er nok til kvinder under 50 år.
- Yngre kvinder har et tæt brystvæv, der først tynder ud, når de får en lavere hormonproduktion i forbindelse med overgangsalderen. Derfor er mammografi ikke en særlig god metode i aldersgruppen 40-49 år. Hvis man screener den gruppe, kan mammografien i højere grad overse en kræftknude. Det giver en falsk tryghed, siger hun og tilføjer:
- Når sundhedsvæsenet henvender sig til mennesker uden symptomer - der ikke har tænkt på, at de kunne være syge - skal man altså være helt sikker på, at metoden virker og at den kan adskille de syge fra de raske.
Der er behov for at finde nye løsninger for at opspore brystkræft hos kvinderne under 50 år, hvor sygdommen ikke er lige så hyppig, mener Janne Bigaard.
- Det kan blandt andet være at udregne den enkelte kvindes risiko for brystkræft og så tilbyde screening, der passer til risikoen til dem med øget eller høj risiko. Et mere personligt tilpasset screeningsprogram har også den fordel, at kvinder med lav risiko vil kunne tilbydes færre undersøgelser.
Mammografi er ikke en god nok metode til yngre kvinder. Yngre kvinder har oftest et meget tæt brystvæv pga. hormonproduktion fra æggestokkene. Røntgenundersøgelsen i det nuværende screeningsprogram er derfor ikke en tilstrækkelig metode til at opdage brystkræft hos yngre kvinder. Et screeningsprogram, som det ser ud i dag, vil i højere grad overse kræftknuder og bidrage til falsk tryghed hos kvinder mellem 40 og 49 år.
Det er Sundhedsstyrelsen, der sætter rammerne for de nationale screeningsprogrammer, indsamler viden og udarbejder anbefalinger. I sidste ende indstiller Sundhedsstyrelsen til politikerne om at afsætte penge på Finansloven, og derfor er der også et samfundsøkonomisk aspekt.
Kræftens Bekæmpelse støtter ikke det nuværende borgerforslag. Men i takt med, at kvinder lever længere, bør Sundhedsstyrelsen vurdere, om alderen for screening bør udvides til og med 74 år.
Da brystkræft heldigvis ikke er en hyppig sygdom blandt kvinder under 50 år, bør der tænkes i nye løsninger til dem. F.eks. ved at udregne den individuelle risiko for brystkræft og så tilbyde screening til kvinder med øget eller høj risiko.
I fremtiden vil screeningsprogrammerne sandsynligvis blive ”personlige”/mere individuelt tilpassede. Det kan betyde, at kvinder i det nuværende program, som har lav risiko for at udvikle brystkræft, vil kunne tilbydes færre undersøgelser.
Kvinder fra 50 til 69 år inviteres til screening, fordi halvdelen af alle kvinder, der får brystkræft, findes i denne aldersgruppe. Yngre kvinder har ofte et tættere brystvæv, der kan gøre det vanskeligt at vurdere brystvævet alene med en mammografi. Mammografi er altså mindre sikker som screeningsmetode til kvinder under 50 år.
Langt de fleste europæiske lande har i dag nationale screeningsprogrammer for brystkræft, men de ikke organiseret på helt samme måde. Landene har bl.a. forskellige øvre og nedre aldersgrænser.
Nogle lande som Sverige har en nedre aldersgrænse på 40 år. Men de fleste lande har – ligesom Danmark – et aldersinterval på 50-69 år. Kræftens Bekæmpelse kender ikke begrundelserne for de forskellige aldersgrænser i de enkelte lande.
EU-kommissionen har udarbejdet retningslinjer for screeningsprogrammet for brystkræft, som kan vejlede beslutningstagere i de enkelte lande. Retningslinjen anbefaler ikke screening til kvinder i alderen 40-44 år. Der foreslås screening af kvinder i alderen 45-49 år, men viden om effekt og omkostningseffektivt er begrænset. Det samme gælder for kvinder i aldersgruppen 70-74 år, hvor også anden sygdom og tidligere deltagelse i programmet bør indtænkes.
Historier om unge patienter går lige i hjertet, og det er svært ikke at blive påvirket af deres skæbner. Men selvom man møder nogle af dem i medierne, så afspejler det heldigvis ikke statistikken. Brystkræft er hyppigst efter 50-årsalderen, og gennemsnitsalderen er 66 år. Halvdelen af brystkræfttilfældene findes hos kvinder mellem 50 – 69 år. Det er netop den aldersgruppe, der tilbydes screening.
Vi lever længere og længere, og derfor kan det føles urimeligt, at kvinder over 70 ”ryger ud af programmet”. Men brystkræftscreening af kvinder over 70 år skønnes at kunne føre til overbehandling. Hos dem er der nemlig også større risiko for at finde forstadier til brystkræft, som forsvinder af sig selv eller udvikler sig så langsomt, at de aldrig når at udvikle sig til brystkræft.
Dermed risikerer kvinder unødig bekymring, sygdomsfølelse, operation og måske efterbehandling for forandringer i brystet, som ikke ville have påvirket r deres helbred i deres levetid. Det indebærer en risiko for unødvendig behandling og evt. senfølger. I dag ophører brystkræftscreening derfor ved de 70 år, fordi ulemperne vurderes at overstige fordelene, når man er over 70 år.
I Kræftens Bekæmpelse holder vi øje med de forskellige kræftscreeningsprogrammer og følger den nyeste forskning og viden. Og der sker jo løbende ændringer i screeningsprogrammerne, fordi de bliver overvåget og evalueret. Tidligere blev screeningsprogrammet for livmoderhalskræft f.eks. udvidet fra 59 til 64 år.
Retningslinjen fra EU lægger den tilgængelige viden frem i forhold til at øge alderen for brystkræftscreening op til 74 år. Kræftens Bekæmpelse forventer, at Sundhedsstyrelsen gennemgår evidensen bag disse anbefalinger og bakker naturligvis op, hvis styrelsen udvider aldersintervallet. Der er ikke videnskabeligt belæg for at øge screeningsalderen for brystkræftscreening ud over de 75 år.
Ubehag: Nogle kvinder oplever ubehag eller smerte, fordi brystet klemmes fladt mellem to plader ved røntgenundersøgelsen. Det ubehag er større for kvinder med tæt brystvæv i den sidste del af menstruationscyklus, hvor brystet kan være ømt eller spændt. Hele undersøgelsen tager dog kun et par minutter.
Falsk alarm: Selvom røntgenbilledet viser en forandring i brystet, behøver det ikke være brystkræft. Der kan f.eks. være tale om en godartet cyste eller knude eller en fedtknude. Den tid, hvor man venter på svar på undersøgelsen, kan give uro og bekymring for alvorlig sygdom.
Falsk tryghed: Ingen undersøgelser kan give det rigtige svar hver gang, heller ikke en mammografi. Det kan ske, at en knude eller en forandring i brystet, der skyldes kræft, ikke vises på røntgenbilledet. En forandring kan være blevet overset, eller måske viser røntgenbilledet ikke den del af brystet, hvor knuden sidder. F.eks. hvis du har implantater eller et stort bryst. Brystkræft kan også opstå i perioden mellem to screeningsundersøgelser, såkaldt intervalcancer.
Overbehandling: En mammografi påviser i nogle tilfælde forstadier, der måske aldrig ville være blevet til kræft, selvom de ikke var blevet behandlet. Det kaldes overbehandling. Men du bliver tilbudt behandling, fordi lægerne ikke på forhånd kan sige, hvilke forstadier der vil udvikle sig til kræft, og hvilke der ikke vil udvikle sig.
Brystkræft optræder i alle aldersgrupper, men ekstremt sjældent hos kvinder under 25 år, hvor vi i Danmark kun ser i gennemsnit to tilfælde om året. Omkring 15 pct.af tilfældene ses hos personer under 50 år, 47 pct.ses i aldersgruppen 50 til 69 år, og de sidste 38 pct. findes hos kvinder 70 år eller ældre. Danmark er blandt de lande i verden, der har den højeste hyppighed af brystkræft. Hyppigheden stiger med alderen.