Vi kan alle være helte
Meld dig som indsamler til Landsindsamlingen 6. april
Et forsøg bliver Annettes redning: En måned senere kan hun sende familien en god besked
Da Annettes modermærkekræft spreder sig, får hun tilbudt at komme med i et forsøg med T-celleterapi, som har fået støtte fra Kræftens Bekæmpelse.
I 2019 kan Annette ikke samle ind til Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling, som hun plejer. Hun ligger på kræftafdelingen på Herlev Hospital, hvor hun netop har modtaget forsøgsbehandling mod den modermærkekræft, der har spredt sig i hendes krop.
Annette og hendes mand Anthony har ellers fast to indsamlingsruter i Slagelse. Det har de haft i mange år, og også i år lykkes det at holde fast i dem. For mens Anthony går den ene rute alene, går deres søn og svigerdatter den anden for Annette. De får ovenikøbet mere i indsamlingsbøtten, end Annette plejer.
Bagefter sætter de diplomet med indsamlingsbeløbet i en skifteramme og hænger det op på hospitalsstuen.
- Da min læge, Troels, ser diplomet, spørger han, hvor det kommer fra. Jeg fortæller historien, og så siger han, at ’det er godt at høre, for Kræftens Bekæmpelse er med til at støtte det her forsøg, som du er med i’.
Det gør hende glad.
- Jeg tænker, at alt går, som det skal. Min kræftbehandling, selv min indsamling, kører, som den skal, siger Annette.
Tretrinsraketten
Annette tager imod i huset Slagelse, hvor hun og Anthony bor. Hun er 68 år og folkepensionist, men arbejder stadig som timelønnet konsulent i Dansk Metal.
Annette er uddannet socialrådgiver, og i mange år har hun været faglig sekretær i fagforeningen FOA. I sit arbejde har hun blandt andet hjulpet medlemmer med at vende tilbage til arbejdsmarkedet efter sygdom.
Siden 2017 har hun gjort det med sine egne erfaringer fra et langt kræftforløb i bagagen.
- Jeg tænker på det som en tretrinsraket. Først blev jeg opereret, og så spredte det sig. Så fik jeg immunterapi, og så spredte det sig stadig. Til sidst var jeg heldig at komme med i et forsøg med T-cellebehandling, og så forsvandt kræften, siger Annette.
En knop på maven
I efteråret 2017 går Annette til lægen på grund af en knop på maven. Den ser grim ud og har forandret sig, men hun er egentlig ikke så bekymret.
- Jeg har hele mit liv fået fjernet mange gevækster, både i ansigtet og på kroppen. Alle er blevet sendt ind og undersøgt, og der har ikke været noget farligt. Så for mig er det bare endnu en knop, som skal fjernes, fortæller hun.
Men denne gang er det ikke en uskyldig knop. Annette er på venindetur i København, da hendes læge ringer: Det er kræft, og hun skal komme hen til ham næste dag. Han henviser hende til kræftpakken for modermærkekræft.
Annette bliver opereret på Roskilde Sygehus. Selve knoppen er jo væk, men der skal fjernes et større stykke rundt om området, så de er sikre på at få det hele med. Der skal også fjernes en lymfeknude. Ved en operation nummer to får hun fjernet alle lymfeknuder i armhulen.
Et år senere, da Annette tror, at hun har fået sin hverdag tilbage, dukker der nye knopper op på brystet.
- Det ligner bumser, og jeg tror egentlig ikke, at det er noget. Men det viser sig, at det er kræften, der har spredt sig.
Læs om modermærkekræft:
Flere knopper på bryst og mave
Annette bliver henvist til Herlev Hospital. Hun skal have immunterapi, som er standardbehandling mod modermærkekræft med spredning.
- Alle siger til mig, at jeg skal lade være med at google modermærkekræft. Det vælger jeg at lytte til, men jeg finder ud af, at min familie googler. Mine børn ved godt, hvor syg jeg faktisk er, men de ved også, at immunterapi er en epokegørende behandling, fortæller Annette.
Hver tredje uge møder hun op på Herlev Hospital, og får immunterapien ind i sin blodåre. Men der kommer stadig nye knopper på brystet og på maven.
- På et tidspunkt er der en læge, der siger, at de har et andet tilbud til mig, som er et forsøg. Det er T-cellebehandling. Jeg håber jo stadig, at behandlingen med immunterapi - som jeg er i gang med, vil virke, så jeg spørger, om vi ikke skal prøve et par gange mere for at se, om det hjælper. Det synes de, vi skal. Jeg når at få fem eller seks gange i alt, fortæller Annette.
Nå hun står foran spejlet derhjemme, kan hun se de mange knopper på bryst og mave. Det er som om, det eksploderer. Hun beslutter sig for at sige ja tak til forsøgsbehandlingen.
- Jeg siger det til min familie, og de er også glade for, at der er en ny plan, fortæller Annette.
Jeg ved, hvad jeg skal igennem
Det er derfor, Anette ligger på hospitalet i april 2019. Hun skal regne med at være indlagt i tre uger, og hun er forberedt på, at det bliver hårdt.
T-celleterapi er en behandling med T-celler fra patientens eget immunforsvar. T-cellerne udvindes fra en kræftsvulst, og derefter bliver de opformeret og aktiveret i laboratoriet. Her bliver de til en kæmpe hær af milliarder af T-celler.
På hospitalet skal Annette først have intensiv kemoterapi, der fjerner alle andre immunceller, før T-cellerne sendes tilbage i kroppen. Så snart Annette har fået sine T-celler, skal hun have et lægemiddel, der hjælper immunsystemet og støtter T-cellerne. Begge dele kan man blive meget dårlig af.
- Jeg føler mig godt informeret, og jeg ved, hvad jeg skal igennem. Jeg ved, at jeg skal igennem et intensivt kemoforløb, og at jeg vil miste mit hår. Jeg har ’neddroslet’ min frisure, og lige inden jeg skal indlægges, bliver jeg klippet meget korthåret. Det lyder måske forfængeligt, men her er noget, jeg selv kan styre, siger hun.
Nu sker det endelig
Kemobehandlingen er hård. Men Annette føler sig glad og frisk, da dagen kommer, hvor hun skal have sine T-celler. Sygeplejersken kommer ind med T-cellerne i en pose og hænger den op over hendes seng. Der er en god stemning, og Anthony fotograferer posen, som forhåbentlig kan redde Annettes liv.
- Nu sker det endelig. Nu skal vi prøve noget, som vi nærmest ikke har fantasi til at forestille os, hvad er, siger Annette.
Stærke kramper
T-cellerne strømmer ind i Annettes blodårer. Hun har det godt, men da hun derefter får det lægemiddel, der skal hjælpe T-cellerne på vej, får hendes krop en meget voldsom reaktion.
- Det starter som en rullen i maven, og så får jeg stærke kramper. Derfor vil de gerne have mig hen på hjerteafdelingen, da jeg skal have medicinen næste dag. Jeg får noget beroligende, og det går meget bedre de følgende gange. Men det er hårdt, kroppen falder helt sammen, og jeg skal have hjælp til at gå på toilettet og i bad.
Det virker
Godt en måned senere sidder Annette og Anthony på Grannys House i Gladsaxe. Annette er lige blevet scannet for første gang efter T-cellebehandlingen, og der er fantastiske nyheder. T-cellerne har gjort deres arbejde, og kræften er skrumpet. Annette skriver en glad besked til sin familie.
- Forsøget er lykkedes. Det er en overvældende besked at give videre til familien. Du går ind til noget, men du ved ikke, om det kommer til at virke for mig. Men det gør det. Det virker.
Derefter bliver Annette scannet hver tredje måned, og hver gang er det gået fremad. Tumorerne forsvinder stille og roligt. Et par steder lyser stadig op på scanningerne, men hun får taget prøver, der viser, at det ikke længere er kræft.
I dag er der ikke noget. Kræften er væk, fortæller Annette.
Jeg registrerer alt
Hvad fremtiden bringer, ved ingen. Annette fortæller, at hun har haft en lang periode, hvor hun har frygtet, at kræften vender tilbage. Hun er opmærksom på alle symptomer. En hoste, som bliver ved. ’Gammelmandspletter’ på huden. Er det mon kræft?
- Efter at jeg har haft kræft, er jeg blevet opmærksom på alt, som er anderledes. Jeg registrerer alt, og hvis der er noget, som bekymrer mig, går jeg til lægen. På sygehuset siger de, at jeg skal give mig selv fri og nøjes med at undersøge huden måske en gang om måneden. Men det er svært, siger Annette.
Efter T-cellebehandlingen får Annette et kraftigt udslæt i ansigtet. Man ved ikke hvorfor, og det går væk af sig selv, fortæller hun. I dag har hun ikke nogen mén eller senfølger efter sit kræftforløb.
En frivillig vender tilbage
2. juli 2019 - tre måneder efter indlæggelsen - er Annette frivillig på Roskilde Festival, som hun plejer at være. Hun har en hat på, som skjuler det korte hår og beskytter hendes ansigt mod solen. Da sommerferien er slut, er hun klar til at vende tilbage til sit arbejde.
Annette oplever, at folk har svært ved at forstå, hvor syg hun faktisk har været.
- Mange gange er kræftforløb langvarige, og mange får senfølger, og har måske svært ved at vende tilbage til et job. Når folk hører, hvor hurtigt jeg kunne vende tilbage, er reaktionen ofte, at ’så har det nok ikke været så slemt’.
Sandheden er, at Annette var dødssyg af modermærkekræft, og at hun er blevet reddet på grund af en forsøgsbehandling. På baggrund af forsøgets resultater er T-celleterapi i dag et behandlingstilbud til patienter med modermærkekræft med spredning, der ligesom Annette ikke har gavn af standardbehandlingen.
- Jeg er bevidst om, at jeg var i en livstruende situation. Jeg har været med i et forsøg, som nu er blevet til en behandling, som patienter kan få. Det er fantastisk, siger Annette.