Forskning kan bane vejen for ny behandling af bugspytkirtelkræft

- Det her er stort. Vi tror virkelig på, at det kan blive en ny behandling mod bugspytkirtelkræft i fremtiden.

Sådan siger cand.scient. Lars Henning Engelholm, der er gruppeleder ved Rigshospitalet og forskningscentret BRIC ved Københavns Universitet.

Han er begejstret, fordi han sammen med sine kolleger nu kan præsentere de lovende resultater af deres arbejde med et nyt lægemiddel mod bugspytkirtelkræft. Det er et såkaldt ADC (på engelsk: antibody drug conjugate), et avanceret lægemiddel, der virker ved at ramme et særligt mål i kræftcellerne.

Forskningen er støttet af Kræftens Bekæmpelse, og de nye resultater er netop offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Science Advances.

Lars Henning Engelholm understreger, at der er tale om laboratorieforsøg, og at der stadig er lang vej, før lovende resultater i laboratoriet kan resultere i et nyt lægemiddel.

Målet er uPAR

Et ADC er en slags ’pakkepost’, der kan pakkes med medicin, for eksempel kemoterapi, og transportere den hen til de syge celler uden at ramme de raske.

For at det kan lade sig gøre, skal pakkeposten kende den rigtige ’adresse’, som den skal nå frem til, inden den frigiver kemoterapien. ADC’et er altså designet til at ramme et bestemt mål i kræftcellerne, og her aflevere medicinen.

I Lars Henning Engelholms forskningsgruppe er målet for ADC’et en såkaldt receptor på cellerne kaldet uPAR. Den findes både i bugspytkirtelkræft og andre kræftformer.

En normal celle i bugspytkirtlen har ikke uPAR. Men når der er kræft, findes det i meget høj grad. Derfor er uPAR et ideelt mål for et ADC, forklarer Lars Henning Engelholm.

- Vi har vist i laboratorieforsøg, at vores ADC bekæmper kræften på flere måder. Medicinen både dræber kræftcellerne direkte og de støtteceller, som kræften bruger til at vokse og beskytte sig selv. Når støttecellerne rammes, frigives giftstoffer, som også kan dræbe kræftceller i nærheden. Samtidig bliver kræftsvulstens struktur svækket, så den bliver lettere at bekæmpe for kroppens eget immunforsvar, forklarer Lars Henning Engelholm.

- Vores ADC er anderledes end de nuværende behandlinger, fordi den er målrettet og præcis. Kemoterapien frigøres kun i kræftcellerne, så man kan give mere kemoterapi, og dermed slå flere kræftceller ihjel, uden at det fører til bivirkninger, siger han.