Kræftens Bekæmpelse om senfølger: Vi er nået langt, men vi er ikke i mål

At være helbredt for kræft betyder ikke nødvendigvis, at livet vender tilbage til normalen. Mange tidligere kræftpatienter oplever alvorlige senfølger. 

Det kan være træthed, angst, seksuelle problemer, afføringsproblemer og nedsat hukommelse. Disse gener kan påvirke livskvaliteten markant – og alt for mange oplever at stå alene med dem.

Derfor mødtes eksperter og faglige sundhedsaktører torsdag i Nyborg for at diskutere, hvordan den eksisterende viden om senfølger kan komme patienterne til gavn, og lige så vigtigt – hvordan sundhedsvæsenet kan samarbejde for at få den viden ud at leve hos patienterne.

Tak til de tre forskningscentre

Senfølger er en vigtig, politisk mærkesag for Kræftens Bekæmpelse. Hvert år får ca. 48.000 mennesker kræft, og prognoser viser, at vi i 2030 vil se 3.700 flere årlige kræfttilfælde, og i 2040 forventes tallet at stige til op mod 7.000 om året. Det betyder en fremtid med flere patienter, der skal leve med senfølger.

For at styrke forskningen har Kræftens Bekæmpelse gennem Knæk Cancer-midler givet store bevillinger på 10 millioner kroner til hver af de tre nationale forskningscentre for senfølger. 

Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse, takkede på konferencen for samarbejdet:

- De tre nationale forskningscentre har bidraget med vigtig viden. Det har været et succesfuldt partnerskab, der både har løftet forskningen og øget det politiske fokus. Den viden, vi har fået, er afgørende for, at vi kan skabe bedre hjælp og behandlingstilbud til kræftoverlevere.

Resultater med betydning for patienter

Forskningen er bl.a. mundet ud i udviklingen af en app til brystkræftpatienter, der skal støtte behandlingen af senfølger tidligere. I appen skal kvinderne løbende besvære spørgeskemaer, og på baggrund af svarene får de råd og vejledning.

Et andet eksempel er kliniske retningslinjer for, hvordan man bedst behandler patienter med senfølger efter tyk- og endetarmskræft.

- Kræftens Bekæmpelse skal komme med mange flere millioner – vi er slet ikke færdige, sagde Peter Christensen, professor, overlæge, Aarhus Universitetshospital, grinende til salen.

Hjælp ikke god nok

Selvom forskningen rykker, er hjælpen til patienter med senfølger stadig mangelfuld. Mange oplever at blive kastebolde i systemet og må selv finde vej til den rette hjælp. Der er med andre ord fortsat ulighed i adgangen til udredning og behandling:

- Der mangler stadig viden på senfølgeområdet, og hjælpen afhænger af, hvor i landet man bor. Det er positivt, at Kræftplan V har et stærkt fokus på senfølger, og vi ser frem til, at den politiske plan præsenteres her i foråret. Det er afgørende, at vi sikrer vigtige trædesten til et godt liv efter kræft, forklarer Fisker.

Fokus på Kræftplan V

Kræftens Bekæmpelse ser frem til Kræftplan V og forventer, at den skaber et solidt fundament for, at alle kræftoverlevere får den hjælp, de har brug for. 

Med et stigende antal tidligere og nuværende kræftpatienter vil flere opleve generende og i nogle tilfælde invaliderende senfølger.

 - Derfor er det afgørende, at vi bliver ved med at forske, og at sundhedssystemet indrettes, så ingen patienter efterlades alene med deres senfølger, siger Jesper Fisker.