Spring navigation over

Tusindvis samlede ind til mennesker ramt af kræft: - Det er rørende

Du kan stadig nå at støtte Landsindsamlingen digitalt.

Uden befolkningens opbakning var meget af Kræftens Bekæmpelses arbejde ikke muligt. Foto: Kræftens Bekæmpelse
Uden befolkningens opbakning var meget af Kræftens Bekæmpelses arbejde ikke muligt. Foto: Kræftens Bekæmpelse

Flere tusinde frivillige indsamlere brugte søndag tre timer på at gå en tur med mening – og samlede ind til Kræftens Bekæmpelses Landsindsamling og arbejdet med forskning, patient- og pårørenderådgivning og aktiviteter, der kan forebygge kræft.

– Jeg er dybt taknemmelig over den imponerende indsats fra alle frivillige og over den varme opbakning, vi altid møder fra befolkningen. Uden den støtte ville meget af foreningens arbejde ikke være muligt, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Han brugte, vanen tro, sin søndag formiddag på en indsamlingsrute på Frederiksberg. Foreningens formand, Helen Bernt Andersen, gik en rute med den hvide indsamlingsbøtte i hjembyen Virum.

– Det er rørende at opleve befolkningens store opbakning til mennesker ramt af kræft. Tusind tak til alle, der har samlet ind, og til alle, der har givet et bidrag. En særlig stor tak til alle de fantastiske frivillige indsamlingsledere, der gør Landsindsamlingen mulig, siger hun.

- Tusind tak til alle, der har samlet ind, og til alle, der har givet et bidrag. En særlig stor tak til alle de fantastiske frivillige indsamlingsledere, der gør Landsindsamlingen mulig, siger Helen Bernt Andersen, formand i Kræftens Bekæmpelses.
- Tusind tak til alle, der har samlet ind, og til alle, der har givet et bidrag. En særlig stor tak til alle de fantastiske frivillige indsamlingsledere, der gør Landsindsamlingen mulig, siger formand Helen Bernt Andersen. Foto: Kræftens Bekæmpelse

Du kan stadig støtte

Selvom du ikke var hjemme, da de frivillige indsamlere ringede på døren søndag, kan du stadig nå at støtte. Den fysiske indsamling er nemlig igen i år suppleret af en digital indsamling, som fortsætter lidt endnu. Det endelige resultat bliver derfor først gjort op og meldt ud om en lille uges tid.  

Du kan støtte – eller oprette – en digital indsamling via indsamling.dk. I skrivende stund er der over 400 digitale indsamlinger i gang.

Du har også fortsat mulighed for at støtte på flere andre måder:

  • MobilePay: Støt med et valgfrit beløb via 93 80 00.
  • Sms: KB50, KB150 eller KB200 til 1422 (støt med hhv. 50, 150 eller 200 kr.)
  • Betalingskort via indsamling.dk
– Jeg er dybt taknemmelig over den imponerende indsats fra foreningens frivillige og over den varme opbakning, vi altid møder fra befolkningen, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Sådan ser du dine lokale tal

Du finder de lokale og regionale indsamlingsresultater fra sidste års Landsindsamling og de foreløbige tal for 2025 på cancer.dk

Det går din støtte til - Landsindsamlingen

Det går din støtte til

Når du støtter Kræftens Bekæmpelse er du med til at gøre en forskel for de mange danskere, der hvert år bliver ramt af kræft – både som patienter og som pårørende.

Det går din støtte til
Tak til sponsorer - Landsindsamlingen

Tak til sponsorer

Tusind tak til vores sponsorer som har vist flaget og støttet Landsindsamlingen 2025. De er med til at gøre en kæmpe forskel for kræftpatienter og pårørende.

Se sponsorer