Ny undersøgelse sætter tal på frygt for tilbagefald 5-10 år efter tarmkræft.
De har overlevet tarmkræft, og livet skal gå videre. Men adskillige år senere er der stadig mange, der lider af frygt for, at sygdommen vender tilbage.
Det viser en ny undersøgelse, som Kræftens Bekæmpelse har støttet.
Forskerne har spurgt over 5.000 tidligere tarmkræftpatienter 5-10 år efter, at de blev behandlet for tarmkræft. 5 pct. af dem oplever så svær frygt, at det går ud over deres funktionsevne og livskvalitet. 29 pct. oplever frygt for tilbagefald i moderat grad.
– For nogle fylder tanken om tilbagefald så meget, at det påvirker både humøret og hverdagen. De har for eksempel svært ved at koncentrere sig, sove eller være i sociale relationer, forklarer Johanne Dam Lyhne, der er læge og ph.d.-studerende på kræftafdelingen på Vejle Sygehus, og står i spidsen for den nye undersøgelse.
Det er især dem, der stadig døjer med fysiske gener som mavesmerter, oppustethed eller træthed, der bekymrer sig. Når kroppen føles anderledes, er det nemt at tro, at det kan være kræften, der er vendt tilbage.
Samtidig viser undersøgelsen, at de, der har svær frygt for tilbagefald også har stor risiko for at opleve andre psykiske udfordringer som angst, depression og helbredsangst.
For at efterprøve svarene ringede Johanne Dam Lyhne til 200 deltagere i spørgeskemaundersøgelsen, som havde svaret, at de lider af frygt for tilbagefald i svær grad og ønsker hjælp til at håndtere frygten. Samtalerne viste, at frygten kan have meget forskellige mønstre.
– Nogle har frygt for tilbagefald i starten af deres kræftforløb, men så forsvinder den. For andre kommer den først senere, eller den bliver ”trigget” - for eksempel når de skal til scanning eller samtale på kræftafdelingen. Frygten kan cirkulere op og ned, forklarer Johanne Dam Lyhne.
Blandt dem, der oplevede svær frygt for tilbagefald, ville tre ud af fire gerne have hjælp. Det gjaldt især mænd og dem, der tidligere havde fået kemoterapi, viser undersøgelsen.
I sin forskning tester Johanne Dam Lyhne et internetbaseret terapiforløb, som er inspireret af en australsk metode. Forsøgsdeltagerne kan altså sidde hjemme, mens de får terapi via en hjemmeside. De bliver guidet gennem forløbet af en fast tilknyttet psykolog, som kan give hjælp og feedback.
Og det virker, fortæller Johanne Dam Lyhne.
– Med nogle ret simple redskaber kan den her online terapi formindske den frygt, som belaster deltagerne i hverdagen. Vi kan altså hjælpe en stor del af dem ret nemt.
Og det er vigtigt, understreger hun.
– Vi bliver flere og flere kræftpatienter – og dermed flere, der skal leve videre med og efter kræft. Vi ved desuden, at mange ikke har bare én, men flere senfølger på samme tid. Hvis vi kan formindske belastningen af én senfølge - som eksempelvis frygt for tilbagefald - er der en god chance for, at det smitter af på de andre, siger Johanne Dam Lyhne.
Mere end halvdelen oplever at få bivirkninger og senfølger i større eller mindre grad under og efter et kræftforløb.
Man kan få kræft flere steder i tarmen: i tyktarmen, i endetarmen, i tyndtarmen og i tolvfingertarmen. Læs om de forskellige typer af tarmkræft.
I forskningsårsrapporten kan du læse om den forskning, som Kræftens Bekæmpelse støtter.