Ny rapport: Hver fjerde pårørende oplever psykiske problemer

Pårørende yder i dag uundværlig støtte til en nær ven eller et familiemedlem, der er ramt af sygdom. 

De er den skulder, den syge græder ud ved, de gør rent, handler ind og fungerer som bindeled mellem patienten og sundhedspersonalet.

I fremtiden bliver der flere patienter med multisygdomme og længere behandlingsforløb. Det betyder, at de pårørendes indsats bliver vigtigere og desto mere krævende. Og det kan have alvorlige konsekvenser for både helbred og sociale relationer. 

Det viser en ny, stor undersøgelse 'Hvem er de pårørende i Danmark' initieret af Danske Patienter, udarbejdet af VIVE og finansieret af TrygFonden, der har undersøgt den pårørendes rolle, trivsel og behov på tværs af sygdomme og tilstande.

I undersøgelsen svarer hver fjerde, at de oplever psykiske helbredsproblemer som stress og depression som følge af deres rolle som pårørende. Ydermere svarer halvdelen, at de mangler overblik over støtteordninger, der findes. Mere end en tredjedel ville have taget imod rådgivning, hvis de havde kendt til mulighederne.

Det er tankevækkende, mener Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse.

- Når den pårørende bliver syg af at være pårørende, så har det konsekvenser for personen selv og det nærtstående familiemedlem, som risikerer at miste en god hjælp og støtte i hverdagen. Det skal der handles politisk på, siger hun.

Rettigheder til pårørende

Helen Bernt Andersen, der også sidder i Danske Patienters forretningsudvalg, mener, at pårørende bør have rettigheder som i Norge og Sverige.

Kommuner og regioner bør forpligtes til at opspore, inddrage og støtte pårørende. Derudover bør alle hospitaler og kommuner indføre pårørendevejledere og sikre systematisk inddragelse og støtte til pårørende.

- Vi skal passe bedre på de pårørende. De kommer sammen med resten af civilsamfundet til at være vigtige samarbejdspartnere i et sundhedsvæsen, der i fremtiden bliver mere presset, siger Helen Bernt Andersen. 

Civilsamfundet skal spille større rolle

Lægeforeningen har tidligere slået fast, at der i 2030 vil mangle 40.000 sundhedspersoner. 

Civilsamfundet er en del af løsningen til at sikre, at hjælpen når frem til de pårørende. Lovgivning kan ikke stå alene, forklarer Helen Bernt Andersen. 

- Der er desværre pårørende, der aldrig får glæde af de mange gode tilbud, og dem skal vi alle – sundhedsvæsen, kommuner, regioner og patientforeninger - være bedre til at nå. Det gælder især udsatte og sårbare pårørende, som ikke har overskud til at opsøge tilbud om hjælp.

Kræftens Bekæmpelse tilbud til pårørende

I Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse fra 2023 giver 3.000 kræftpatienter et indblik i deres oplevelser undervejs, i og efter sygdomsforløbet.

Kun 30 pct. svarer ’ja’ til, at en sundhedsprofessionel har spurgt ind til, om deres pårørende har haft brug for hjælp og støtte.

39 pct. siger ja til, at deres pårørende rent faktisk har fået den hjælp og støtte, der var brug for.

Tallene viser, at der også er plads til forbedring på kræftområdet.

- Pårørende står højt på min og foreningens politiske dagsorden. Det er så afgørende at hjælpe dem med at håndtere de udfordringer, de står overfor. Derfor er jeg stolt af, at vi har en lang række forskellige tilbud og støtte til pårørende, siger Helen Bernt Andersen.

Pårørende kan få hjælp bl.a. gennem vores Kræftrådgivninger landet over, telefonrådgivningen Kræftlinjen samt online fællesskaber som Sammenholdet og Cancerforum, pårørendeguide og Facebookgrupper.

Læs hele Danske Patienters undersøgelsen her