Vægtløs #2: En bagel på størrelse med en badering
I andet afsnit af podcasten 'Vægtløs' kan du høre Seniorrådgiver hos DTU Fødevareinstituttet, Sisse Fagt, fortælle om hvordan pakke- og portionsstørrelser har ændret vores spisevaner markant.
"Når vi har en cookie på størrelse med en frisbee og en bagel på størrelse med en badering, så er det lidt et problem."
I dette afsnit af 'Vægtløs' ser vi vores snackingkultur efter i sømmene sammen med Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet og runder begrebet "portion distortion". Størrelsen på madvarer ændrer vores opfattelse af mad og mæthed, og når flere fødevarer har haft vokseværk de seneste år, hvad betyder det så for vores sundhed, når vi er programmeret til at spise rub og stub.
Om Vægtløs
Lyt med når vi får nogle af landets fremmeste forskere i studiet til en snak om, hvad der er op og ned i forskning og viden på overvægtsområdet – vi kan afsløre, at det nok er mere komplekst, end du tror.
Vi skal væk fra den gamle slager om, at man bare skal ’lette måsen og lukke munden’, for overvægt er ikke noget man vælger at få. Det er på tide, at vi begynder at synge nogle andre sange, og rette fokus nye steder hen.
I Danmark har 53% af alle voksne overvægt, hvilket desværre er en af de vigtigste risikofaktorer for kræft.
Gæst: Sisse Fagt, Seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet
Vært, klip og tilrettelæggelse: Trine Bentzen
Redaktør og lyddesign: Madeline Stürup-Toft
Fagekspert: Susanne Tøttenborg
Musik: Adobe stock
Lyd: Free Sounds, Pixabay
Klip fra: Danmarks Radio, MSNBC News, Tv2 Fyn, Samvirke