Skip navigation

Spis fuldkorn og forebyg kræft med tre lækre opskrifter

Husker du at spise fuldkorn hver dag? Her kan du læse tre opskrifter og gode råd, der kan inspirere til at spise mere fuldkorn, som mindsker risikoen for en række kræftformer og livsstilssygdomme.

Den nationale fuldkornsdag 19. januar sætter fokus på at give så mange som muligt en god smagsoplevelse med fuldkorn og minde os alle sammen om at spise fuldkorn hver dag.

Fuldkorn er nemlig en sund og nærende tilføjelse til hverdagen. Ikke nok med at det giver en stor mæthedsfornemmelse og indeholder mange kostfibre, vitaminer og mineraler, så mindsker det også risikoen for en række kræftformer og livsstilssygdomme.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at du får 75 g. fuldkorn om dagen. Hvis man spiser den anbefalede mængde fuldkorn, nedsætter man sin risiko for tarmkræft med 17 pct. og forebygger en række livsstilssygdomme. Tarmkræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark. Derfor er det vigtigt for Kræftens Bekæmpelse at være med i Fuldkornspartnerskabet og arbejde for, at danskerne skal spise mere fuldkorn.

Kræftens Bekæmpelse har samlet en række opskrifter fra Fuldkornspartnerskabet, så du nemt kan få den daglige anbefalede mængde fuldkorn.

Lækre banan muffins

En nem dessert på 30 minutter

Opskriften lever ikke op til fuldkornslogoet, men er en mulighed for at få en smule mere fuldkorn ind i hverdagen.

Find opskriften her

 

 

 

Nærende pastasalat med laks og grønt

En hurtig aftensmad eller spændende frokost på 25 minutter

Opskriften lever op til fuldkornslogoet.

Find opskriften her

 

 

 

Nemt og lækkert sandwichbrød

Et smagfuldt og nærende alternativ til frokost eller morgenmad

Opskriften lever op til fuldkornslogoet.

Find opskriften her