Operation af nyrebækken- og urinlederkræft
Kræft i nyrebækkenet og urinlederne behandles oftest med en operation, hvor man får fjernet hele nyren og urinlederen. Når man har får fjernet den ene nyre, kan den anden nyre oftest uden problemer opretholde den nødvendige nyrefunktion.
Der findes forskellige typer operation af nyrebækken- og urinlederkræft:
- Laserbehandling (brænding) af små polypper med kræftforstadier
- Operation med fjernelse af hele nyren og urinlederen (nefro-ureterektomi)
Valget af operationstype afhænger af kræftknudens placering, antal knuder og sygdomsstadie.
Laserbehandling (brænding) af små og større kræftknuder
Har du kun en mindre polyp med kræftforstadier i nyrebækkenet eller urinlederen, kan den oftest brændes væk gennem et tyndt kikkertrør (ureteroskop).
Kikkerten føres ind gennem urinrøret og blæren. Lægen fører derefter en laserfiber op gennem kikkerten. Når laseren aktiveres, går polypvævet til grunde.
Behandling gennem kikkert kræver fuld bedøvelse.
Det kan være vanskeligt og usikkert at få fjernet større knuder gennem et kikkertrør, og i nogle tilfælde kan selv mindre knuder sidde et sted, hvor det er vanskeligt for lægen at komme til med kikkerten. I så fald vil lægen foreslå at fjerne nyren.
Operation med fjernelse af hele nyren og urinlederen (nefro-ureterektomi)
Kræft i nyrebækkenet kan være placeret sådan, at det er nødvendigt, at du får fjernet hele den ene nyre med tilhørende urinleder. Fjernes den ene nyre, kan den anden nyre oftest uden problemer opretholde den nødvendige nyrefunktion.
I meget sjældne tilfælde, hvor det har været nødvendigt at få fjernet den eneste fungerende nyre, kan man som erstatning for nyrernes funktion få renset blodet i en kunstig nyre (kaldet dialyse).
Ved operationen får du som regel fjernet hele nyren sammen med urinlederen. Lægen fjerner også lymfeknuder ved nyren og langs nyrens blodkar, hvis lymfeknuderne er forstørrede. Operationen varer mellem 2 og 4 timer.
Det fjernede væv sendes til mikroskopisk undersøgelse, og efter cirka 1 uge får du en endelig diagnose.
Under operationen får man et kateter til blæren, som man beholder i 1 til 3 dage.
Når blærekateteret bliver fjernet, får man som regel en dosis kemoterapi i blæren, som derefter tisses ud. Kemoterapien reducerer risikoen for at udvikle små tumorer i blæren efter operationen.
'Åben' operation eller kikkertoperation
Selve operationen kan være en såkaldt ’åben’ operation eller en kikkertoperation (laparoskopisk operation eller robotoperation).
Ved en ’åben’ operation får man et 20-30 cm langt operationssår. Ved en kikkertoperation og robotoperationer får man to til fire operationssår på 1½ cm længde og et cirka 5 cm langt sår, hvorigennem lægen fjerner nyren.
Cirka 5-10 pct. af alle kikkertoperationer bliver under operationen ændret til en åben operation. Dette er der specielt risiko for, hvis du tidligere er opereret i bughulen, da det kan have givet sammenvoksninger, der besværliggør en kikkertoperation.
Efter 'åben' operation
Man er som regel indlagt 2-3 dage efter en ’åben’ operation. Herefter er de fleste sygemeldt mellem 4 og 6 uger afhængigt af, hvor belastet man er af operationen, og hvor fysisk krævende et arbejde man har.
Du bør undgå at dyrke sport i de første 4 uger efter operationen, men let cykling og spadsereture kan du godt genoptage kort efter operationen.
For at undgå dannelse af brok i operationsarret, bør du vente med at udføre tungt fysisk arbejde til 2 til 3 måneder efter operationen.
Efter kikkertoperation
Efter en kikkertoperation er man ude af sengen på selve operationsdagen og kan udskrives 1 til 3 dage efter operationen. Man er væsentligt mindre belastet af operationen end ved den åbne operation på grund af de mindre operationssår. Derfor er behovet for sygemelding også kortere, men de fleste føler sig dog først klar til at gå på arbejde igen efter cirka 4 uger.
Mulige komplikationer ved operationen
- Det kan være nødvendigt at ændre kikkertoperationen til en åben operation f. eks ved blødning
- Der kan ske skade på et andet organ i maven, typisk tarmen
Mulige komplikationer efter operationen
Efter operationen kan der opstå:
- Du kan få blære- eller lungebetændelse, som skal behandles med antibiotika
- Du kan få årebetændelse eller blodpropper i benene – det kan forebygges med blodfortyndende medicin og støttestrømper
- Du kan få blødning – i sjældne tilfælde kan det medføre, at du skal have blodtransfusion
Den resterende nyre overtager hele opgaven med at rense blodet, men nyrefunktionen kan blive lidt nedsat efter fjernelse af den ene nyre. På længere sigt er der kun få bivirkninger efter operationen.
Slap bugvæg
Efter en ’åben’ operation kan bugvæggen under operationssåret blive slap. Dette skyldes, at nerverne til musklerne er skadet og ikke aktiverer musklerne. Derved bliver musklerne slappe og kan ikke holde bugvæggen på plads, der derfor buler ud. Dette fejltolkes ofte som brok, men det er en kosmetisk gene, der ikke kræver eller kan korrigeres ved operation.
Brok
Efter en kikkertoperation kan man få brok (udposning) i operationsarrene, hvilket kræver behandling med operation. Får du problemer med brok, kan du tale med din praktiserende læge eller den afdeling, hvor du går til kontrol.