Behandling ved spredning af nyrebækken- og urinlederkræft
Ved spredning (metastaser) af kræft i nyrebækkenet og urinlederne kan du få tilbudt medicinsk behandling med kemoterapi eller immunterapi.
Nyrebækken- og urinlederkræft kan have spredt sig allerede ved diagnosetidspunktet, eller sygdommen kan komme igen på et senere tidspunkt (tilbagefald).
Medicinsk behandling kan komme på tale, hvis:
- kræften har spredt sig uden for urinlederne og nyrebækkenet
- det ikke er muligt at fjerne urinlederen og nyren ved en operation
- man får tilbagefald efter operation.
Ved udbredt sygdom eller tilbagefald er det sjældent muligt at fjerne kræften ved operation. Den medicinske behandling kan være livsforlængende og mindske symptomerne fra sygdommen. Levetidsforlængelsen er individuel og afhænger af, hvordan behandlingen virker hos den enkelte.
Før og under behandlingen bliver man undersøgt med CT-scanninger, så lægen kan fastslå, hvor udbredt kræften er, og om sygdommen svinder i takt med behandlingen.
Hvilken type behandling (kemoterapi eller immunterapi) du bliver tilbudt afhænger af den tidligere behandling, du har fået, dit sygdomsforløb, og om du har normal nyrefunktion. Det kan også have betydning for mulighed for behandling om du har andre alvorlige sygdomme, f.eks. hjertesvigt eller kronisk tarm-betændelse
Kombinationsbehandling med to typer kemoterapi
Kemoterapi er en belastende behandling for hele kroppen. Man er derfor nødt til at have et godt helbred som udgangspunkt. Er du svækket af sygdom eller høj alder, vil det ofte ikke være muligt at få tilbudt kemoterapi.
Der er forskellige typer af kemoterapi til nyrebækken- og urinlederkræft. Ofte er det funktionen af den tilbageværende nyre (eventuelt begge nyrer), der afgør, hvilken behandling der er bedst.
Ved normal nyrefunktion får du en blanding af kemoterapistofferne cisplatin og gemcitabin. Hvis du har nedsat nyrefunktion, kan du muligvis ikke tåle behandling med stoffet cisplatin. Det kan i stedet erstattes af carboplatin.
Du får kemoterapien i serier. En serie består af kemoterapi dag 1 og dag 8, hvorefter der er fjorten dages pause. Det vil sige, at en serie varer 3 uger. Man får normalt kemoterapien i seks serier, hvis der er god effekt af behandlingen. Effekten af kemoterapi bliver vurderet ved scanningsundersøgelser.
Efter kemoterapi aftales et individuelt opfølgningsforløb.
Hvad er kemoterapi?
Kemoterapi angriber kræftceller
Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Kemoterapi rammer celler, der deler sig ofte, og medicinen angriber derfor kræftceller, da de deler sig hurtigt.
Spørg din læge
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:
Bivirkninger ved kemoterapi
De mest almindelige bivirkninger ved kemoterapistofferne cisplatin og gemcitabin er:
- Træthed
- Kvalme
- Influenzasymptomer
- Lavt antal hvide blodlegemer
- Lavt antal blodplader
- Påvirkning af følesansen i fødder og hænder
- Nedsat nyrefunktion
- Hårtab
- Påvirkning af hørelsen'
Du får kemoterapien i et drop, og det sker oftest under en ganske kort indlæggelse og/eller ambulante besøg.
I den første uge efter, at man har fået kemoterapi, er man som regel ret påvirket og belastet af behandlingen. Men i den resterende tid vil de fleste stort set kunne leve som normalt.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Immunterapi ved spredning
Immunterapi kan være en mulighed, hvis kræften har spredt sig, og hvis kemoterapi af platin-typen ikke virker længere, eller man ikke kan behandles med kemoterapi. Behandlingen kan forlænge levetiden ved både blære- og urinvejskræft.
Immunbehandling kræver, at du som udgangspunkt har et godt helbred. Er du svækket af sygdom eller høj alder, vil det ofte ikke være muligt at få tilbudt immunterapi.
Immunterapi med antistoffer øger immunsystemets evne til at bekæmpe kræftcellerne. Man får behandlingen som drop i en blodåre hver 2., 3. eller 6. uge
Hvis behandlingen har god virkning, kan du fortsætte med behandlingen i op til flere år.
De mest almindelige bivirkninger ved immunterapi
- Kløe, tørhed eller udslæt i huden
- Diarré
- Åndenød
- Nedsat stofskifte
- Påvirkning af leverens funktion
Læs mere om immunterapiens virkning og bivirkninger
Læs mere om immunterapi generelt:
Symptomlindrende behandling
Man kan kun tåle den medicinske behandling, hvis man har et godt helbred. Hvis du er meget svækket af sygdommen og f.eks. er nødt til at være sengeliggende eller har meget nedsat nyre-, hjerte eller leverfunktion, er der større risiko for alvorlige livstruende bivirkninger end effekt af behandlingen. Er det tilfældet vil du blive tilbudt anden symptomlindrende (palliativ) behandling, f.eks. lindrende strålebehandling eller smertebehandling.
Der findes flere og gode muligheder for behandling af smerter:
Behandling af spredning til andre steder i kroppen
Hvis en kræftsygdom spreder sig til andre steder i kroppen, kaldes det metastaser. Metastaser består af samme slags kræftceller som den oprindelige kræftform, hvilket har betydning for behandlingen.
Hvis kræften spreder sig fra nyrebækkenet og urinlederne, sker det oftest til lymfeknuder, lunger, knogler og lever.
Læs om behandling af metastaser her:
Levermetastaser
Kræft, der har spredt sig til leveren
Lungemetastaser
Kræft, der har spredt sig til lungerne
Hjernemetastaser
Kræft, der har spredt sig til hjernen
Knoglemetastaser
Kræft, der har spredt sig til knoglerne
Immunterapi
Immunterapi er en fælles betegnelse for flere behandlingsformer, hvor kroppens eget immunforsvar bliver udnyttet til målrettet at bekæmpe kræftceller.
Mere om immunterapi