Behandling ved spredning uden for nyren
Hvis sygdommen har spredt sig til andre dele af kroppen, kan målrettet behandling eller immunterapi være en mulighed. Der er inden for de seneste år kommet mange nye medicinske behandlinger til nyrekræft med spredning.
Hvis nyrekræften har spredt sig uden for nyren, er der flere forskellige behandlingsmetoder, der kan komme på tale:
- Operation af en eller flere metastaser
- Operation, hvor nyren bliver fjernet (debulking)
- Stereotaktisk strålebehandling
- Observation uden behandling
- Målrettet (targeteret) behandling med proteinkinasehæmmere (angiogenesehæmmere)
- Immunterapi - med stimulering af immunforsvarets evne til at genkende og bekæmpe kræftceller
- Lindrende strålebehandling
Operation af en eller flere metastaser ved nyrekræft
I nogle tilfælde, hvor kræften har spredt sig uden for nyren med kun en enkelt eller få velafgrænsede metastaser (f.eks. i lungen), er det muligt at fjerne metastasen/metastaserne ved en operation. Metastasen kan eventuelt fjernes samtidig med selve nyreoperationen.
Operation, hvor nyren bliver fjernet (debulking)
Operation med fjernelse af nyren kan i nogle tilfælde være en del af behandlingen, inden du starter medicinsk behandling. I de tilfælde skal du være i god fysisk form og ikke have spredning til knogler, hjerne eller lever.
Det er i nogle tilfælde muligt at få bortopereret flere metastaser, hvis lægen kan fjerne dem helt ved operation.
Stereotaktisk strålebehandling (målrettet strålebehandling) af kræft i nyren
Stereotaktisk strålebehandling kan være en mulighed, hvis du har meget få og små metastaser.
Ved stereotaktisk strålebehandling får du én enkelt eller få koncentrerede behandlinger med højdosis røntgenstråling mod et lille lokaliseret område.
Metoden bruges som standardbehandling, hvis du har 1-4 hjernemetastaser, der ikke skal fjernes ved operation. Stereotaktisk strålebehandling kan også bruges ved spredning til andre organer end hjernen. Læs mere om behandlingen generelt:
Stereotaktisk strålebehandling
Observation uden behandling
Selv om nyrekræften har spredt sig, kan sygdommen hos nogle patienter vokse meget langsomt eller holde sig helt i ro i en kortere eller længere periode. Lægen kan derfor hos udvalgte patienter overveje at observere uden at starte medicinsk behandling og i stedet kontrollere med løbende scanninger, blodprøver og kontrolbesøg.
Observation uden behandling kræver, at du ikke har symptomer på sin kræftsygdom - f.eks. træthed, smerter, vægttab, og at sygdommen ikke har spredt sig til mange organer.
Målrettet behandling af nyrekræft med spredning
Angiogenesehæmmere er standardbehandling til patienter med nyopdaget nyrekræft, der har spredt sig.
Formålet med behandlingen er at lindre eventuelle symptomer og at forlænge livet – for mange patienter i flere år. I nogle tilfælde kan behandlingen få kræften til at svinde delvist i en kortere eller længere periode. Hos andre mindskes kræften ikke, men behandlingen holder sygdommen på samme niveau (stabil) i en kortere eller længere periode.
Behandlingen er oftest tabletter, der skal tages dagligt. Du kan få behandlingen så længe, der er effekt, og der er acceptable bivirkninger til behandlingen. Effekten af behandlingen kontrolleres med CT-scanning (og evt. MR- scanning) samt blodprøver hver tredje måned.
Hvis behandlingen holder op med at virke, vil du ofte blive tilbudt en anden behandling.
Bivirkninger til målrettet behandling
Angiogenesehæmmere påvirker ikke alene kræftcellerne, men også kroppens raske celler. Denne påvirkning betyder, at der kan komme bivirkninger, som kan påvirke ens hverdag i større eller mindre grad.
De mest almindelige bivirkninger er:
- Træthed: Du kan opleve en betydelig træthed og et behov for at sænke tempoet. Det kan være nødvendigt at sygemelde sig fra sit arbejde helt eller delvist
- Forhøjet blodtryk
- Diarré: defineres som øget antal (4-6) afføringer om dagen og/eller afføring om natten
- Kvalme/madlede og evt. opkastning
- Slimhindeirritation, inklusiv næseblødning, smerter/blister/sår i munden eller ved endetarmen
- Ændret smagssans
- Hudirritation i håndflader og under fodsåler
- Hæshed
- Nedsat stofskifte
- Påvirkning af levertal
- Ændret hårfarve
- Nedsættelse af knoglemarvens produktion af blodceller og derved blodmangel, infektion og blødning
- Påvirkning af hjertes pumpefunktion
Sværhedsgraden samt hvilke bivirkninger der dominerer varierer fra person til person, samt hvilket præparat du får. Det er meget sjældent, at du får alle nævnte bivirkninger.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger:
Immunterapi med antistof
Immunterapi er en behandlingsform, hvor du udnytter kroppens eget immunforsvar til målrettet at bekæmpe kræften. Immunapparatet kan aktiveres enten ved at stimulere immuncellerne eller ved at blokere immunsystemets bremsemekanismer.
Behandlingen skal med andre ord:
- Styrke immunforsvarets evne til at genkende og angribe kræftceller
- Svække kræftcellernes evne til at forsvare sig
Den mest effektive strategi i dag er at blokere for immunsystemets bremser. Der er to mulige angrebspunkter – enten centralt i immunsystemet eller ude i kroppen, hvor immuncellen møder kræftcellerne. Lægen kan vælge at give én af disse typer alene eller kombinere de to behandlingsmuligheder.
Immunregulerende antistoffer (checkpoint-hæmmere) ved spredning
Immunregulerende antistoffer virker ved at blokkere immunforsvarets bremsemekanismer og derved øge immunforsvarets evne til at dræbe kræftcellerne.
Ipilimumab og nivolumab er antistoffer, der bruges som immunterapi ved nyrekræft med spredning.
Nivolumab blokerer et protein (PD-1) på overfladen af immuncellerne kaldet T-celler, og ipilimumab blokerer et immunhæmmende protein kaldet CTLA-4.
Det styrker immuncellernes evne til at angribe kræftceller ved billedligt talt at 'blokere for bremsen' i disse immunceller, så kroppens immunforsvar kan have en forstærket virkning mod kræftcellerne.
Kombinationsimmunterapi med nivolumab og ipilimumab
Kombinationsimmunterapi med både nivolumab og ipilimumab er første valg ved nyrekræft med spredning, hvis du tilhører intermediær eller dårlig prognose-gruppe, som ikke tidligere har modtaget behandling.
Målet med behandlingen er at lindre symptomer og at forlænge livet. Hos nogle kan sygdommen helt forsvinde eller holde sig i ro i en længere periode – også selv om du stopper med behandlingen. Det kan være pga. bivirkninger, eller fordi du har fået behandlingen i to år.
Behandlingen foregår i ambulatoriet og selve behandlingen tager ca. tre timer. De første tre måneder får du begge stoffer som drop hver 3. uge. Lægen vurderer effekten af behandlingen ved scanning og blodprøver hver 3. måned. Ved effekt eller stabil sygdom efter fire behandlinger med kombinationsimmunterapi fortsætter du med nivolumab alene hver 4. uge. Behandlingen kan fortsættes så længe der er effekt, og du tåler behandlingen, dog maks. to år.
Nivolumab givet alene
Nivolumab alene kan også være en mulighed, hvis du ikke længere har effekt af behandling med angiogenese-hæmmere. Hos enkelte patienter behandlet med nivolumab kan sygdommen helt eller delvis forsvinde i en kortere eller længere periode. Du får nivolumab som drop hver 4. uge i ambulatoriet, og det tager ca. 1 time. Effekten af behandlingen vurderes med CT-scanning og blodprøver hver 3. måned. Behandlingen kan fortsættes så længe der er effekt og du tåler behandlingen, dog maks. to år.
Kombination af checkpoint-hæmmer og angiogenese-hæmmer
Flere studier har vist positive resultater ved at kombinere checkpoint-hæmmere (nivolumab, pembrolizumab eller avelumab) med en angiogenese-hæmmer (axitinib eller cabozantinib). De fleste studier har vist signifikant mindsket størrelse af metastaserne og færre symptomer hos de fleste af patienterne. Studierne kan også tyde på længere overlevelse sammenlignet med behandling med proteinkinasehæmmeren sunitinib alene.
Nogle af kombinationerne (axitinib + pembrolizumab samt axitinib + avelumab) er godkendt i USA og Europa, men endnu ikke i Danmark.
Bivirkninger til immunterapien
Bivirkninger ved immunterapien skyldes, at immunsystemet bliver overaktivt, og derfor også kan finde på at gå til angreb på kroppens raske celler. Hvis bivirkningerne bliver alvorlige, kan de i de fleste tilfælde behandles med medicin, der dæmper immunsystemet igen.
Bivirkningerne er som regel milde, men kan udvikle sig meget alvorligt, hvis de ikke håndteres korrekt. Bivirkningerne kan opstå på alle tidspunkter under behandlingen, og i flere måneder efter afsluttet behandling. Langt de fleste bivirkninger forsvinder, hvis de behandles i tide. Det er derfor vigtigt, at du søger læge så tidligt som muligt ved bivirkningssymptomer, så du kan blive undersøgt og behandlet.
De hyppigste bivirkninger ved immunterapi er rødme, udslæt og kløe i huden, diarré, træthed og påvirkning af forskellige hormoner. Men det er vigtigt at være opmærksom på alle symptomer, der opstår under behandlingen, fordi behandlingerne kan give bivirkninger overalt i kroppen.
Læs mere om immunterapi generelt:
Lindrende strålebehandling
Man kan få lindrende strålebehandling, hvis man har metastaser, der giver symptomer, f.eks.metastaser i huden, knoglerne eller hjernen.
Antallet af strålebehandlinger kan variere fra 1 til 10 behandlinger afhængig af hvor i kroppen metastasen sidder, størrelsen og hvor tæt metastasen er på de omkringliggende vigtige organer.
Forsøgsbehandling for nyrekræft skaber store fremskridt i behandlingen
Nuværende standardbehandlinger er baseret på resultaterne fra kliniske forsøg. Der er sket store fremskridt i behandlingen af nyrekræft de senere år på baggrund af kliniske forsøg. Ved kliniske forsøg afprøver patienter nye lægemidler i håbet om at finde en bedre behandling med færre bivirkninger og bedre effekt end allerede eksisterende behandlinger.
De onkologiske centre i Danmark, der behandler nyrekræft, har deltaget og deltager løbende i flere internationale kliniske forsøg, hvor nye lovende lægemidler er blevet afprøvet.
Forsøgsbehandling med immunterapi (autolog T-celle transplantation) på Herlev Hospital
Dette forsøg stiler mod at bekæmpe kræftcellerne ved hjælp af immunforsvarets T-celler.
Først udtager lægen noget kræftvæv ved en operation. Derefter isoleres patientens egne immunceller (T-celler) fra det fjernede kræftvæv i laboratoriet og de dyrkes, så der dannes flere.
Efter ca. seks uger, når der er dyrket et tilstrækkelig antal T-celler, får patienten først en kur med kemoterapi for at undgå, at immunsystemet reagerer mod T-cellerne. Derefter får man sprøjtet T-cellerne ind i blodbanen igen.
Man får også interferon, som styrker immunforsvaret. Man er typisk indlagt ca. 3 uger. Resultaterne af behandlingen er foreløbigt lovende, og henvisning til denne behandling kan komme på tale, hvis der ikke er effekt af immunterapi, og hvis den behandlende kræftlæge skønner, at det kunne være en mulighed.
Behandlingen kræver, at ens almentilstand er god.