Årsager til nyrekræft

Andre faktorer der øger risikoen

I mange tilfælde kan man ikke forklare, hvorfor kræft opstår. Her kan du læse om sandsynlige og mulige årsager til, at nogle udvikler nyrekræft:

Andre sygdomme, der øger risikoen for nyrekræft

Man har en øget risiko for at få kræft i nyrerne, hvis man har kronisk nyresvigt eller gennem mange år har udviklet talrige væskefyldte blærer (cyster) i nyrerne (polycystiske nyrer).

Der er ingen sikker sammenhæng mellem medfødte polycystiske nyrer og nyrekræft.

Patienter med både type 1 og type 2 diabetes har øget risiko

Lægerne kender ikke grunden til, at diabetespatienter har en øget forekomst af nyrekræft, men forskellige mekanismer relateret til den dårligere blodsukkerregulering kan have en betydning.

Hvis du har diabetes, skal du - som alle andre:

• Følge de generelle råd om at leve sundt
• Være opmærksom på symptomer på kræft og gå til læge ved mistanke

Og desuden følge de tilbudte diabeteskontroller og undersøgelser.

Arvelig nyrekræft (renal celle carcinom)

Kræft i nyrerne er arvelig i cirka 3-5 pct. af tilfældene. Der kan være mistanke om arvelig nyrekræft hvis:

• Flere personer i din nærmeste familie har eller har haft nyrekræft
• Der er en ophobning af de samme typer kræft i din familie, herunder nyrekræft
• Du har haft flere knuder i én eller især begge nyrer
• Du har fået nyrekræft før 45-årsalderen

Du kan kontakte din egen læge for at få en henvisning til et genetisk rådgivningscenter, hvis du har mistanke om arvelig kræft i nyrerne.

Genetisk rådgivning og undersøgelse for arvelig nyrekræft

Genetisk rådgivning indebærer, at man får udarbejdet et slægtsskema (stamtræ), hvor alle syge og raske slægtninge bliver optegnet. Skemaet danner grundlag for en risikovurdering. På baggrund af risikovurderingen vurderer lægen, om man kan have en øget risiko for kræft i nyrerne og eventuelt skal tilbydes en genetisk analyse (gentest).

Genetisk analyse består af en undersøgelse af en blodprøve eller en vævsprøve fra én i familien, som har eller har haft sygdommen. Prøven bliver undersøgt for, om man er bærer af en sygdomsdisponerende genvariant, der medfører øget risiko for nyrekræft.

Selvom lægen ikke finder en sygdomsdisponerende genvariant, er det ikke helt udelukket, at man alligevel har en genetisk disposition til nyrekræft, da det endnu ikke er muligt at undersøge alle gener.

Hvis der findes en sygdomsdisponerende genvariant for arvelig nyrekræft i familien

Hvis der findes en sygdomsdisponerende genvariant hos en i familien med kræft i nyrerne, kan raske slægtninge herefter blive testet for at se, om de har arvet genvarianten og dermed har en forøget risiko for kræft i nyrerne.

Nogle af de arvelige syndromer med øget risiko for nyrekræft giver også øget risiko for andre kræftsygdomme. Patienter med disse syndromer bliver derfor som regel tilbudt individuel kontrol med scanninger for kunne opdage eventuelle knuder tidligt.

Arvelige syndromer med øget risiko for nyrekræft

De mest kendte syndromer er:

• Von-Hippel-Lindau (VHL) syndrom
• Birt-Hogg-Dubé syndrom
• Arvelig Papillært renalcellecarcinom
• Tuberøs sclerose kompleks
• Cowden syndrom
• Arvelig leiomyomatose og renalcellecarcinom
• Arvelig hyperparathyroidisme-kæbetumor syndrom
• Papillær thyroideacarcinom associeret renalcellecarcinom
• SDHB-associeret arvelig paragangliom/phaeochromocytom
• Konstitutionel kromosom 3 translokation
• Familiær renalcellecarcinom
• BAP1-syndrom

Ved disse syndromer er der 50 pct. sandsynlighed for at give den sygdomsdisponerende genvariant videre til hvert af sine børn uanset køn. Men det er ikke alle bærere af genvarianter, der udvikler nyrekræft, da en række forhold skal være opfyldt, før der opstår kræft.

Von Hippel Lindaus syndrom

Von Hippel Lindaus sygdom er en sjælden arvelig sygdom karakteriseret ved dannelse af cyster og tumorer bestående af små blodkar (hæmangioblastomer) i forskellige organer - hyppigst lillehjernen, øjets nethinde, rygmarven, nyrer og binyremarv. Medfører øget risiko for nyrekræft og neuroendokrin tumor i bugspytkirtlen. Kaldes også hæmangioblastose.

Birth-Hogg-Dube syndrom

Birth-Hogg-Dube syndrom er en sjælden arvelig tilstand med mange godartede tumorer i huden (ansigt, hals, opadtil på kroppen), cyster i lungerne, og/eller sammenklappet lunge (pneumothorax) samt øget risiko for nyrekræft og godartede tumorer i nyrerne.

Tuberøs sclerose kompleks

Tuberøs sclerose er en arvelig sygdom karakteriseret ved hudforandringer og adskillige godartede tumorer i hjernen og andre organer, epilepsi og i nogle tilfælde udviklingshæmning. Der er desuden en mindre øget risiko for nyrekræft og kræft i hjernen kaldet gigant celle astrocytom.

Cowden syndrom

Cowden syndrom er en arvelig tilstand karakteriseret ved mange godartede tumorer (hamartomer), et stort hoved og en øget risiko for at udvikle kræft i brystet, skjoldbruskkirtlen, livmoderen, tyk- og endetarmen, nyren eller modermærkekræft. Kræften opstår som regel tidligt, ofte omkring 30- eller 40-årsalderen.

Læs mere:

Arvelig risiko for kræft – overvejer du genetisk rådgivning?

Arvelige cancersyndromer

Om arvelige nyrekræft på Rigshospitalets Videnscenters hjemmeside