Årsager til nyrekræft
Nyrekræft opstår ligesom de fleste kræftsygdomme tilfældigt, men rygning, overvægt visse kemikalier og forhøjet blodtryk kan øge risikoen for at udvikle nyrekræft. I få tilfælde er nyrekræft arvelig.
Rygning og overvægt øger risikoen
Rygning øger risikoen for kræft i nyrerne. Risikoen ser ud til at blive højere, jo flere år og jo flere cigaretter du har røget. Hvis du stopper med at ryge falder risikoen for at udvikle nyrekræft.
Uanset hvor længe du har røget og uanset, hvor gammel du er, så vil det gavne dit helbred at blive røgfri. Læs mere:
Overvejer du at stoppe med at ryge?
Overvægt øger også risikoen for at udvikle nyrekræft, og risikoen er højere, jo mere overvægt man har. Man ved ikke med sikkerhed hvorfor, men sammenhængen mellem overvægt og nyrekræft skyldes formentligt, at overvægt og fedme påvirker kroppens hormonelle mekanismer.
Forhøjet blodtryk
Desuden øger overvægt risikoen for at få forhøjet blodtryk, og forhøjet blodtryk øger risikoen for at udvikle nyrekræft.
Andre faktorer der øger risikoen
I mange tilfælde kan man ikke forklare, hvorfor kræft opstår. Her kan du læse om sandsynlige og mulige årsager til, at nogle udvikler nyrekræft:
The International Agency for Research on Cancer (IARC) under World Health Organization (WHO) har fundet dokumentation for, at triklorethylen (TRI) øger risikoen for at udvikle nyrekræft. TRI bruges bl.a. til affedtning af metal, og blev tidligere - i mindre omfang - brugt til tøjrensning.
Uorganiske arsenforbindelser øger sandsynligvis risikoen for nyrekræft.
Arsenforbindelser har tidligere især været brugt til imprægnering af træ med henblik på at øge holdbarheden.
Kadmium og kadmiumforbindelser øger sandsynligvis risikoen for nyrekræft.
Kadmium har tidligere været brugt især til fremstilling af batterier. Kadmiumforbindelser har tidligere været brugt som (røde) pigmenter til brug i plast, glas og maling til metal.
Perfluoroktansyre (PFOA) øger sandsynligvis risikoen for at udvikle nyrekræft.
PFOA har været brugt på en række områder på grund af dets af vand- og olieafvisende virkning. Det har f.eks. været brugt i tæpper, polstring, beklædning, gulvvoks, tekstiler, pap-emballage til fødevarer, brandslukningsskum og fugemasser.
Metal-svejserøg øger ifølge The International Agency for Research on Cancer (IARC) sandsynligvis risikoen for nyrekræft.
Trykkeri-processer øger muligvis risikoen for nyrekræft.
Andre sygdomme, der øger risikoen for nyrekræft
Man har en øget risiko for at få kræft i nyrerne, hvis man har kronisk nyresvigt eller gennem mange år har udviklet talrige væskefyldte blærer (cyster) i nyrerne (polycystiske nyrer).
Der er ingen sikker sammenhæng mellem medfødte polycystiske nyrer og nyrekræft.
Patienter med både type 1 og type 2 diabetes har øget risiko
Lægerne kender ikke grunden til, at diabetespatienter har en øget forekomst af nyrekræft, men forskellige mekanismer relateret til den dårligere blodsukkerregulering kan have en betydning.
Hvis du har diabetes, skal du - som alle andre:
- Følge de generelle råd om at leve sundt
- Være opmærksom på symptomer på kræft og gå til læge ved mistanke
Og desuden følge de tilbudte diabeteskontroller og undersøgelser.
Arvelig nyrekræft (renal celle carcinom)
Kræft i nyrerne er arvelig i cirka 3-5 pct. af tilfældene. Der kan være mistanke om arvelig nyrekræft hvis:
- Flere personer i din nærmeste familie har eller har haft nyrekræft
- Der er en ophobning af de samme typer kræft i din familie, herunder nyrekræft
- Du har haft flere knuder i én eller især begge nyrer
- Du har fået nyrekræft før 45-årsalderen
Du kan kontakte din egen læge for at få en henvisning til et genetisk rådgivningscenter, hvis du har mistanke om arvelig kræft i nyrerne.
Genetisk rådgivning og undersøgelse for arvelig nyrekræft
Genetisk rådgivning indebærer, at man får udarbejdet et slægtsskema (stamtræ), hvor alle syge og raske slægtninge bliver optegnet. Skemaet danner grundlag for en risikovurdering. På baggrund af risikovurderingen vurderer lægen, om man kan have en øget risiko for kræft i nyrerne og eventuelt skal tilbydes en genetisk analyse (gentest).
Genetisk analyse består af en undersøgelse af en blodprøve eller en vævsprøve fra én i familien, som har eller har haft sygdommen. Prøven bliver undersøgt for, om man er bærer af en sygdomsdisponerende genvariant, der medfører øget risiko for nyrekræft.
Selvom lægen ikke finder en sygdomsdisponerende genvariant, er det ikke helt udelukket, at man alligevel har en genetisk disposition til nyrekræft, da det endnu ikke er muligt at undersøge alle gener.
Hvis der findes en sygdomsdisponerende genvariant for arvelig nyrekræft i familien
Hvis der findes en sygdomsdisponerende genvariant hos en i familien med kræft i nyrerne, kan raske slægtninge herefter blive testet for at se, om de har arvet genvarianten og dermed har en forøget risiko for kræft i nyrerne.
Nogle af de arvelige syndromer med øget risiko for nyrekræft giver også øget risiko for andre kræftsygdomme. Patienter med disse syndromer bliver derfor som regel tilbudt individuel kontrol med scanninger for kunne opdage eventuelle knuder tidligt.
Arvelige syndromer med øget risiko for nyrekræft
De mest kendte syndromer er:
- Von-Hippel-Lindau (VHL) syndrom
- Birt-Hogg-Dubé syndrom
- Arvelig Papillært renalcellecarcinom
- Tuberøs sclerose kompleks
- Cowden syndrom
- Arvelig leiomyomatose og renalcellecarcinom
- Arvelig hyperparathyroidisme-kæbetumor syndrom
- Papillær thyroideacarcinom associeret renalcellecarcinom
- SDHB-associeret arvelig paragangliom/phaeochromocytom
- Konstitutionel kromosom 3 translokation
- Familiær renalcellecarcinom
- BAP1-syndrom
Ved disse syndromer er der 50 pct. sandsynlighed for at give den sygdomsdisponerende genvariant videre til hvert af sine børn uanset køn. Men det er ikke alle bærere af genvarianter, der udvikler nyrekræft, da en række forhold skal være opfyldt, før der opstår kræft.
Von Hippel Lindaus syndrom
Von Hippel Lindaus sygdom er en sjælden arvelig sygdom karakteriseret ved dannelse af cyster og tumorer bestående af små blodkar (hæmangioblastomer) i forskellige organer - hyppigst lillehjernen, øjets nethinde, rygmarven, nyrer og binyremarv. Medfører øget risiko for nyrekræft og neuroendokrin tumor i bugspytkirtlen. Kaldes også hæmangioblastose.
Birth-Hogg-Dube syndrom
Birth-Hogg-Dube syndrom er en sjælden arvelig tilstand med mange godartede tumorer i huden (ansigt, hals, opadtil på kroppen), cyster i lungerne, og/eller sammenklappet lunge (pneumothorax) samt øget risiko for nyrekræft og godartede tumorer i nyrerne.
Tuberøs sclerose kompleks
Tuberøs sclerose er en arvelig sygdom karakteriseret ved hudforandringer og adskillige godartede tumorer i hjernen og andre organer, epilepsi og i nogle tilfælde udviklingshæmning. Der er desuden en mindre øget risiko for nyrekræft og kræft i hjernen kaldet gigant celle astrocytom.
Cowden syndrom
Cowden syndrom er en arvelig tilstand karakteriseret ved mange godartede tumorer (hamartomer), et stort hoved og en øget risiko for at udvikle kræft i brystet, skjoldbruskkirtlen, livmoderen, tyk- og endetarmen, nyren eller modermærkekræft. Kræften opstår som regel tidligt, ofte omkring 30- eller 40-årsalderen.
Læs mere:
Arvelig risiko for kræft – overvejer du genetisk rådgivning?
Om arvelige nyrekræft på Rigshospitalets Videnscenters hjemmeside
Generelt om kræft
Kræft er en sygdom i kroppens celler. Kræft kan opstå, hvis cellerne et sted i kroppen begynder at vokse ukontrolleret og uden formål.
Mere om kræft