Undersøgelser og diagnose ved nyrekræft

Sådan bliver du undersøgt hos egen læge

Hvis du er over 60 år og har smerter ved blæren, oplever gener når du skal tisse eller smerter i den øverste del af lænden under de nederste ribben, vil din læge undersøge din urin for mikroskopisk blod.

Lægen kan også føle dig på maven for at undersøge, om der er ømhed, hvor nyrerne sidder, eller om der kan føles en knude.

Ved mistanke sender lægen dig til undersøgelse på hospitalet

Din praktiserende læge vil sende dig til yderligere undersøgelser på urologisk afdeling for urinvejssygdomme, hvis du har:

• Synligt blod i urinen uden forklarende årsag
• Mikroskopisk blod i urinen med andre symptomer
• En udfyldning i lænden
• Haft en knude i urinvejene tidligere og ved kontrol har fået påvist ny knude

Undersøgelser på urologisk afdeling

Udredningen ved et ekspertteam på urologisk afdeling skal undersøge:

• om det drejer sig om nyrekræft (diagnose)
• sygdommens stadie
• dine behandlingsmuligheder  

De første undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej. Diagnosen nyrekræft kan først stilles, når en vævsprøve fra knuden har vist, at der er kræftceller til stede. Hvis det er kræft, kan en række andre undersøgelser vise, hvor aggressiv kræften er, og hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig. 

Hvis du har blod i urinen, vil lægen især stille spørgsmål, der drejer sig om vandladningen.

Hvis du har smerter i lænden, bliver du spurgt om, hvordan smerterne føles, og hvor de præcist sidder.

Bagefter vil lægen føle på maven for at undersøge, om der er ømhed, hvor nyrerne sidder, eller om der kan føles en knude.

Urin og blod vil også blive undersøgt i et laboratorium.

Derefter skal du igennem forskellige billedundersøgelser eller scanninger.

CT-urografi (røntgenundersøgelser af nyrer og urinveje)

CT-urografi er en højt specialiseret form for røntgenundersøgelse, der ved hjælp af kontraststof kan vise billeder af nyrerne, urinlederne og blæren.

Hvis du har blod i urinen, bliver du som regel først undersøgt med CT-urografi muligvis i kombination med en kikkertundersøgelse af blæren.

Undersøgelserne foregår ved, at du får sprøjtet et kontraststof ind i en blodåre i armen. Kontraststoffet udskilles koncentreret i nyrerne, og da røntgenstrålerne bremses af kontraststoffet, får du en bedre aftegning af nyrerne og nyrehulrummet på scanningsbillederne.

CT-urografi kan blandt andet vise, om du har sten i nyrer og urinveje, om urinen har svært ved at løbe fra nyren, eller om du har en knude i nyren, urinledere eller blære.

Finder lægen tegn på en knude i nyren ved CT-urografi, skal du også have foretaget en CT-scanning af lungerne for at se, om sygdommen har bredt sig uden for nyren. CT-scanningen bruges altså til at vise sygdommens stadie.

I nogle tilfælde kan røntgenlægen ud fra knudens størrelse og udseende på en CT-scanning se, at det drejer sig om en godartet knude, som ikke behøver at blive undersøgt yderligere eller blive fjernet.

Før CT-scanning er det vigtigt, at der er taget en blodprøve, hvor lægen måler de såkaldte nyretal. Det er en måling af stoffet kreatinin, som siger noget om nyrens evne til at rense blodet, og om nyrerne kan tåle at få kontraststof.

Ultralydsundersøgelse og vævsprøve fra nyren

Ved mistanke om kræft i nyren kan du få fortaget en ultralydsundersøgelse af nyren. Ultralydsundersøgelse kan bruges som supplement til en CT-urografi, men kan ikke erstatte den.

Ved hjælp af ultralyd kan lægen se, om det drejer sig om en væskefyldt blære (cyste) eller en egentlig knude.

I nogle tilfælde vil du også få taget en vævsprøve af knuden. Du får taget en vævsprøve:

• hvis der er tale om en lille knude i nyren (mindre end 4 cm) eller
• hvis lægen kan have mistanke om, at knuden ikke er opstået i selve nyren, men stammer fra en anden kræftsygdom, der har spredt sig til nyren (metastase).

Lægen tager vævsprøven ved hjælp af en tynd nål, mens du er lokalbedøvet.

Vævsprøven bliver sendt til nærmere undersøgelse på en patologiafdeling, hvor en ekspert ved hjælp af et mikroskop vil kunne afgøre, om der er tale om en godartet eller ondartet knude.

Læs mere om ultralydsscanning og vævsprøver:

Ultralydsscanning

Vævsprøve (biopsi)

Hvis vævsprøven viser kræft

Hvis der er fundet kræftceller i en vævsprøve fra nyren, vil du blive undersøgt for, hvor aggressive kræftcellerne er, og hvor udbredt sygdommen er. Denne såkaldte risikovurdering af nyrekræften ligger til grund for, hvilken behandling, du skal have.  

Lægen vurderer sygdommens forløb ud fra:

• Om kræften har spredt sig (TNM stadieinddeling)
• Hvor aggressive kræftcellerne er   
• Din alder og hvordan dit almene helbred er 

Har kræften spredt sig?

Nyrekræft kan på diagnosetidspunktet være begrænset til selve nyren, eller den kan have spredt til andre steder i kroppen.

Nyrekræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Om sygdommen har spredt sig eller ej har nemlig betydning for, hvilken behandling du bliver tilbudt.

Undersøgelser for spredning til andre dele af kroppen

Nyrekræft kan sprede sig til andre organer. Hvis nyrekræften spreder sig, sker det hyppigst til lymfekirtler bagtil i bughulen, lunger, knogler, lever og hjernen.

Du får derfor rutinemæssigt foretaget en CT-scanning af lunger og bughule for at se, om der er tegn på spredning.

Har lægen mistanke om spredning, kan det være nødvendigt at få foretaget yderligere undersøgelser, f.eks. PET/CT-scanning eller MR-scanning af ryggen eller hjernen.

MR-scanning kan bruges i stedet for CT-scanning, hvis du ikke kan tåle det kontraststof, der indsprøjtes ved CT-urografi, eller hvis du har dårlig nyrefunktion.

Læs her om de forskellige undersøgelser for spredning:

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en så præcis diagnose som muligt.

Ved nyrekræft gælder det ofte, at behandlingen – en operation – samtidig er grundlaget for den endelige diagnose og stadieinddeling. Den endelige diagnose og sygdommens stadie kan nemlig ofte først stilles efter operationen, når vævet fra knuden er undersøgt i mikroskop af en patolog.

Undersøgelse af nyrefunktionen - renografi

Hvis du eventuelt skal have fjernet en del af den ene nyre eller hele den ene nyre på grund af kræft, skal man være sikker på, at den anden nyre kan dække den samlede nyrefunktion. Normalt yder hver nyre halvdelen af den samlede nyrefunktion.

Nyrefunktionen undersøges ved hjælp af renografi og nyrefunktionsmåling (kaldes også GFR- måling).

Renografi fortæller om afløbsforholdene, og om hvor godt de to nyrer fungerer i forhold til hinanden. Du får sprøjtet en lille dosis radioaktivt stof ind i en blodåre, og stoffet koncentreres i nyrerne. Lægen kan sammenligne de to nyrers funktion ved at følge, hvor hurtigt stoffet koncentreres og udskilles i de to nyrer. Undersøgelsen varer ca 1,5 time.

Nyrefunktionsmåling (clearance - GFR-måling) undersøger nyrernes evne til at udskille affaldsstoffer. Du får først indsprøjtet et svagt radioaktivt sporstof i en blodåre i armen. Efter 4 timers pause får du taget en blodprøve, og derudfra kan lægen udregne, hvor meget nyren kan rense i timen. Undersøgelsen tager 4-5 timer. Du kan også bestemme nyrefunktionen ved at samle urinen over et døgn.

Undersøgelser i forbindelse med operation

En operation er eneste måde at fjerne nyrekræft. Lægerne kan først vurdere en knude i nyrerne endeligt, når der er taget en vævsprøve fra knuden eller den er fjernet ved en operation og bagefter bliver undersøgt i et mikroskop.

Ved operationen får man enten fjernet hele nyren (radikal nefrektomi) eller blot den del af nyren, der indeholder kræftknuden (partiel nefrektomi). Ved operationen kan lægen ofte se, om knuden er vokset uden for nyren, og måske se om den har spredt sig via lymfesystemet til lymfeknuderne i bughulen.

Det fjernede væv eller den fjernede nyre, bliver sendt til undersøgelse

I et mikroskop kan lægen (patologen) vurdere, om der er tale om kræft, hvilken type kræftceller det eventuelt er samt om kræften har spredt sig til lymfeknuderne eller de umiddelbart nærliggende organer.

Der går som regel 6-7 dage, før du  får svar, da nyrevævet skal forarbejdes på forskellige måder, inden det kan undersøges i mikroskopet.

Først når svaret fra mikroskopien og de øvrige undersøgelsesresultater er klar, kan du få den præcise diagnose. Ud fra det samlede billede, tager lægerne stilling til, om der er behov for anden behandling udover operationen, og hvilken opfølgning du skal have.

Forskellige typer af nyrekræft 

Undersøgelsen af vævsprøven fra knuden i nyren kan vise, hvilken type nyrekræft der er tale om. Ifølge WHO klassificerer man nyrekræft i fem hovedtyper på baggrund af den måde cellen ser ud på i mikroskop.

TNM samles til fire grupper - stadie I til IV

Når T, N og M er bestemt, kan lægen lave en stadiegruppering og bestemme det samlede sygdomsstadie. De fire grupper angives med romertal fra stadium I til stadium IV. Du kan læse den tekniske beskrivelse af de fire stadier her:

Gradering og Leibovich score

Udover at vurdere typen af nyrekræft, vurderer patologen også i mikroskopet, hvor aggressive kræftcellerne ser ud. Dette kaldes Fuhrman gradering (grad 1-4).

Leibovich score er en score, hvor man både anvender TNM-stadiet og Fuhrman-graden til at vurdere risikoen for tilbagefald. Inddelingen er fra nul til elleve. Jo højere Leibovich score, jo større er risikoen for tilbagefald.

Lægen bruger scoren til at planlægge det bedste opfølgningsprogram.

Anbefaling af behandling vurderes af ekspertteam

Når de forskellige undersøgelser er udført, gennemgås resultaterne ofte i et ekspertteam (såkaldt multidisciplinært team, MDT), som består af røntgenlæger, patologer (dem der undersøger vævsprøverne), onkologer (kræftlæger med speciale i kemo- og strålebehandling), samt særligt uddannede kirurger. Teamet når frem til en konklusion og en anbefaling til den behandling, der passer bedst til dig. 

Hvad sker der, hvis du får diagnosen nyrekræft

Når lægerne har vurderet alle undersøgelsesresultaterne, bliver du indkaldt til samtale med en læge - det vil i de fleste tilfælde være en urinvejskirurg (urolog). Lægen vil fortælle dig om behandlingsmulighederne.

Behandling af nyrekræft kan bestå af lokal behandling af nyren herunder operation, strålebehandling og medicinsk behandling. Ofte styres behandlingen i et samarbejde mellem urinvejskirurger (urologer) og kræftlæger med speciale i kemo- og strålebehandling (onkologer).

Det er vigtigt at vide, at selv om lægen kommer med et tilbud om behandling, er det til syvende og sidst altid patientens egen afgørelse, hvilken behandling man siger ja til. Ofte er der nogle andre muligheder at vælge imellem, og derfor er det vigtigt at have en ven eller familie med til samtalen, så beslutningen kan hvile på en grundig snak om fordele og ulemper. Du har også altid ret til at udbede dig betænkningstid, hvis du er i tvivl.

Mange afdelinger har også forskningsforsøg, hvor nye behandlingsmetoder afprøves. Hvis du kan indgå i et forsøg, vil du få grundig information om det, inden du beslutter dig.

Spørg lægen

Du kan nemt glemme, hvad du vil spørge om, når du først sidder hos lægen. Og måske er det svært at formulere konkrete spørgsmål, der kan give dig svar på det, der bekymrer dig. Her finder du forslag til, hvad du kan spørge lægen om:

Samtale med lægen