Det mener Kræftens Bekæmpelse om adgang til ny kræftmedicin
Kræftens Bekæmpelse mener, at kræftpatienter i Danmark skal have hurtig adgang til ny, effektiv kræftmedicin. Patienter bør kunne modtage behandling, som deres læge anbefaler, og som vores nabolande tilbyder som standard – også i tilfælde, hvor den ikke er standardbehandling herhjemme.
Der sker en stor udvikling inden for kræftbehandling, hvor nye, effektive lægemidler giver håb til patienter og deres familier.
For Kræftens Bekæmpelse er det afgørende, at kræftpatienter har hurtig adgang til nye, virksomme kræftlægemidler.
Medicinrådet, som er nedsat af Folketinget, afgør, om ny medicin skal anbefales som standardbehandling i Danmark. Medicinrådet skal sikre, at den dokumenterede effekt af ny medicin står i et rimeligt forhold til omkostningerne.
Kræftens Bekæmpelse bakker grundlæggende op om Medicinrådets arbejde og ser det som nødvendigt med en national instans, der vurderer effekt og omkostninger af ny medicin. Kræftens Bekæmpelse er en del af Danske Patienter, som repræsenterer patienterne i Medicinrådet, og Kræftens Bekæmpelse følger tæt med i rådets arbejde og afgørelser.
Vi lægger vægt på, at Medicinrådet arbejder hurtigt og gennemsigtigt, og vi har løbende givet anbefalinger til, hvordan processerne i Medicinrådet kan forbedres.
Øget internationalt samarbejde
Priserne på ny medicin er ikke offentlige. De er fortrolige, fordi lægemiddelvirksomhederne kræver det - også mellem landene. Det gør det svært at sammenligne og forhandle bedre priser, hvilket kan begrænse kræftpatienters adgang til behandling – en situation, vi mener, bør udfordres for at sikre større åbenhed og bedre resultater for patienterne.
Vi opfordrer til et tættere samarbejde om prisforhandlinger i Norden og på EU-niveau. Øget internationalt samarbejde, som Nordisk Lægemiddelforum og Joint Nordic HTA-Bodies, styrker forhandlingskraften over for lægemiddelindustrien og kan sikre hurtigere adgang til nye behandlinger i landene.
Vigtigt princip
Det 7. princip er centralt i Kræftens Bekæmpelses støtte til Medicinrådet. Det giver læger mulighed for at vælge behandlinger med potentiale for den enkelte patient, der enten ikke er anbefalet til standardbehandling eller, som er under vurdering i Medicinrådet.
Lægerne skal søge de regionale lægemiddelkomitéer om tilladelse til at bruge lægemidler efter det 7. princip. Det er vigtigt, at regionerne lever op til princippet og ved afslag giver en gyldig begrundelse.
Der har i medierne været nævnt eksempler, hvor regionerne har afvist behandling med den begrundelse, at Medicinrådet er i gang med at vurdere lægemidlet. Det er ikke i orden, som sundhedsminister Sophie Løhde (V) også har slået fast.
Medierne har også fortalt om kræftpatienter fra Danmark, der selv betaler for behandlinger i udlandet eller på privatklinikker, fordi Medicinrådet endnu ikke har godkendt medicinen til deres sygdom.
Det er dybt bekymrende, når danske kræftpatienter står dårligere end patienter i vores nabolande. Samtidig skaber det ulighed blandt patienter fra Danmark, fordi alle ikke har råd til selv at betale for behandling.
Vigtigt med nye modeller
Vi anbefaler, at alternative aftalemodeller som effektbaserede aftaler undersøges nærmere. Disse aftaler, hvor betalingen afhænger af behandlingsresultatet, kan skabe en mere retfærdig fordeling af risikoen mellem sundhedsvæsenet og industrien, især ved nye, ofte dyre lægemidler.
Medicinrådet og Amgros har allerede taget skridt i denne retning ved at afprøve nye modeller for prisforhandlinger, der kan reducere usikkerheden om effekten af nye behandlinger. Det er en positiv udvikling, som Kræftens Bekæmpelse håber vil blive bredere anvendt, når det er relevant, så patienter hurtigt kan få adgang til den bedste behandling.
En anden mulighed er betingede godkendelser, hvor et lægemiddels effekt overvåges løbende ved hjælp af real world data efter lanceringen. Det kan både gavne patienterne og sikre, at sundhedsvæsenets ressourcer bruges effektivt. Med de stærke sundhedsdata, Danmark råder over, kan vi ved strategisk og målrettet brug skabe et solidt grundlag for beslutninger, der både styrker patientbehandlingen og gavner samfundet som helhed.
Medicinrådet vurderer, om ny medicin skal anbefales til standardbehandling i vores sundhedsvæsen. Rådet vurderer, om ny medicin er effektiv og omkostningseffektiv, så der sikres mest mulig sundhed for pengene. Medicinrådet baserer sine anbefalinger på kliniske og sundhedsøkonomiske analyser. Derudover er Medicinrådet ansvarligt for at udarbejde behandlingsvejledninger, som fastlægger, hvordan medicin skal anvendes på sygehusene.
Medicinrådet skal tage hensyn til Folketingets syv principper for prioritering, som omfatter kriterier som faglighed, lighed, åbenhed og hurtig ibrugtagning. Desuden har rådet et forsigtighedsprincip, når medicin er meget dyr, og et alvorlighedsprincip, når sagen er særlig alvorlig.
Medicinrådet består af repræsentanter fra regionerne, Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Danske Patienter samt læger og eksperter inden for medicin og økonomi.
Du kan læse mere på Medicinrådets hjemmeside
Fagudvalgene i Medicinrådet består af læger, farmaceuter, sygeplejersker, patientrepræsentanter og andre relevante sundhedsfaglige personer.
Disse udvalg har en central rolle i vurderingen af nye lægemidler, fordi de udarbejder anbefalinger og vurderinger af lægemidlers effekt, bivirkninger og omkostningseffektivitet sammen med Medicinrådets sekretariat. De er med for at sikre, at beslutningerne træffes på et solidt fagligt grundlag.
Når der skal vurderes lægemidler eller laves behandlingsvejledninger inden for et terapiområde, tager Medicinrådet det relevante fagudvalg med på råd. Der er fagudvalg for alle terapiområder, og hvis der kommer en behandling til et nyt terapiområde, vil der blive oprettet et nyt fagudvalg. Fagudvalget består så af eksperter inden for netop det område.
I dag er der 58 fagudvalg. På kræftområdet kan for eksempel nævnes fagudvalgene for blære- og urotelialkræft, brystkræft, gynækologisk kræft og knoglemarvskræft (myelomatose).
Du kan finde alle fagudvalg og se hvem der sidder i dem på Medicinrådets hjemmeside.
Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) er den instans, der giver lægemidler markedsføringstilladelse i Europa. Her sidder et hold af højt specialiserede læger, farmaceuter og andre fageksperter, der gennemgår virksomhedens dokumentation og brugerinformation.
Hvis holdet af fageksperter kommer frem til, at medicinens fordele opvejer dets kendte risici, godkendes produktet og kan så markedsføres. Det er kun, hvis der er tilstrækkelig dokumentation for medicinens kvalitet, virkning og sikkerhed fra videnskabelige forsøg, at den kan godkendes.
EMA vurderer lægemidlers effekt alene, mens Medicinrådet sammenligner, hvordan de nye behandlinger relaterer sig til eksisterende standardbehandlinger i Danmark – altså om de er mere eller mindre effektive end det, der anvendes i forvejen, og om bivirkningerne er forskellige.
Derudover vurderer Medicinrådet, om der er et rimeligt forhold mellem pris og effekt, da Medicinrådet skal sikre mest mulig sundhed for pengene.
EMA og Medicinrådet spiller altså helt forskellige roller i medicingodkendelsen.
Danmark er overordnet blandt lande med forholdsvis høj adgang til kræftmedicin sammenlignet med mange andre europæiske lande, baseret på data fra 2019-2023.
Det viser de nyeste rapporter fra EFPIA (Patient wait 2024 og Root cause of unavailability 2023) samt OECD (Access to Oncology Medicines in EU and OECD countries 2024).
Det er dog svært at give et entydigt svar, da billedet hele tiden kan ændre sig og kan variere fra sygdomsområde til sygdomsområde. Nogle områder kan opleve, at Danmark er mere restriktiv end andre lande, mens andre områder har forholdsvis hurtig og god adgang.
Vi følger Medicinrådets sagsbehandlingstider og sammenligner rådets anbefalinger med landene omkring os, så vi kan holde øje med udviklingen.
EFPIA patient wait indicator 2024
EFPIA Root cause of unavailability 2023
OECD Access to Oncoly Medicines 2024
Derudover er der stor forskel på, hvordan og hvor hurtigt lægemidler bliver taget i brug og er tilgængelige for patienter efter en anbefaling.
I lande som Danmark og Norge indføres anbefalingerne i hele landet efterfølgende, og alle hospitaler retter sig efter anbefalingerne. I f.eks. Sverige og Tyskland er det ikke tilfældet. Her vil det kunne være op til de enkelte hospitaler, om de vil tage lægemidlerne i brug. En national anbefaling betyder derfor ikke automatisk national ibrugtagning.
Vi har ikke kendskab til data, der giver os muligheden for at vurdere det.
OECD’s rangliste, som der ofte refereres til, viser, at Danmark ligger i bunden af medicinudgifter i forhold til andre lande. Men denne rangering medtager ikke udgifter til sygehusmedicin, herunder kræftlægemidler, som Medicinrådet vurderer.
Opgørelsen viser derfor ikke, hvordan Danmark placerer sig i forhold til andre lande, når det kommer til penge brugt på kræftmedicin – kun på medicin købt på apoteket. Derfor kan vi ikke anvende ranglisten til at udtale os om, om vi er mere eller mindre betalingsvillige end vores naboer i Norden og EU.
Læs mere om OECD's rangliste, på OECD's hjemmeside
For at et lægemiddel kan markedsføres i Danmark, skal virksomheden først opnå en markedsføringstilladelse fra Lægemiddelstyrelsen. Efterfølgende kan virksomheden ansøge Medicinrådet om en anbefaling til brug i det offentlige sundhedsvæsen.
Når et lægemiddel har fået markedsføringstilladelse, kan privatklinikker tilbyde behandlingen. Offentligt ansatte læger har mulighed for at informere patienter om private behandlingsmuligheder, hvis en bestemt behandling ikke er tilgængelig på de regionale hospitaler.
De regionale lægemiddelkomiteer rådgiver om brugen af lægemidler og iværksætter Medicinrådets anbefalinger i regionerne. De laver regionale retningslinjer for, hvilken medicin hospitalerne skal bruge, og overvåger medicinforbrug og implementering.
Det er også den instans, som læger kan ansøge om tilladelse fra, når de ønsker at bruge lægemidler efter det 7. princip. Komiteen vil da vurdere ansøgningen ud fra en individuel vurdering. Komiteerne består typisk af læger, farmaceuter og andre medicinske eksperter.
Du kan finde de regionale lægemiddelkomitéer på regionernes hjemmesider:
Region Midtjylland
Region Sjælland
Region Hovedstaden
Region Nordjylland
Region Syddanmark
Priserne på kræftmedicin er ofte ikke offentligt tilgængelige, fordi der er fortrolighedsaftaler mellem medicinalvirksomheder og sundhedsmyndigheder. Aftalerne sikrer, at de forhandlede priser holdes hemmelige, hvilket kan være et krav stillet af medicinalindustrien. Det gør det svært at sammenligne priser mellem lande.
Nordisk Lægemiddelforum er et samarbejde mellem Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland, etableret i 2015 af Amgros, som er et indkøbsselskab, der ejes af regionerne og indkøber sygehusmedicin.
Formålet er at tackle fælles udfordringer som stigende medicinpriser, forsyningsvanskeligheder og behovet for bæredygtige løsninger i de nordiske lande, der ofte er små og mindre attraktive markeder for lægemiddelindustrien.
Samarbejdet bygger på frivillighed, konsensus og delt ansvar og fokuserer på vidensdeling og udvikling af fælles nordiske løsninger inden for områder som nye lægemidler, bæredygtighed, fremstilling og forsyningssikkerhed.
En styregruppe med repræsentanter fra hvert land leder forumet og koordinerer projekter, som deltagerlandene kan vælge at engagere sig i.
Målet er at etablere et anerkendt nordisk samarbejde, der udvikler og leverer bæredygtige løsninger til at sikre rettidig og prisrigtig adgang til medicin for patienter i de fem nordiske lande.
Læs mere om AMGROS på deres hjemmeside.
JNHB (Joint Nordic HTA-Bodies) er et samarbejde mellem de nationale Health Technology Assessment (HTA)-organisationer i Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Fra Danmark deltager altså Medicinrådet.
Samarbejdets formål er at tilbyde fælles og transparente vurderinger af medicinske produkter på tværs af de nordiske lande. Det styrker kvaliteten og giver mere effektive processer og omfatter både vurderinger af relativ effekt og sundhedsøkonomi. JNHB’s vurderinger understøtter de enkelte landes beslutninger om anbefalinger og tilskud.
Samarbejdet sikrer, at landene arbejder ud fra samme evidensgrundlag og metodologi, hvilket reducerer administrative byrder for industrien og fremmer rettidig og lige adgang til medicin for patienter i Norden.
Du kan læse mere om JNHB på deres hjemmeside
HTA, eller ‘Health Technology Assessment,’ kaldes på dansk ‘medicinsk teknologivurdering.’ Det er en proces, der systematisk vurderer nye eller eksisterende sundhedsteknologier for at bestemme deres relative effektivitet, omkostninger og deres bredere indvirkning på sundhedssystemet. Bl.a. vurderes lægemidler, medicinsk udstyr og kirurgiske procedurer, og de sammenlignes med eksisterende alternativer.
For kræftmedicin er HTA-organet i Danmark Medicinrådet, der vurderer kræftmedicins effekt og omkostninger.
Kontakt presseteamet
Ønsker du udtalelser til pressen, kan du kontakte Kræftens Bekæmpelses pressetelefon på tlf.: 35 25 74 00