Det mener Kræftens Bekæmpelse om fagligt oplæg til Kræftplan V

Kræftens Bekæmpelse bakker op om endnu bedre og mere sammenhængende forløb for kræftpatienter. Det vil betyde, at patienter hurtigt bliver udredt, behandlet og får den opfølgning, de har brug for, baseret på deres ønsker og behov.

Pakkeforløb for kræft skal have et eftersyn. Kræftens Bekæmpelse lægger vægt på, at målet fortsat er hurtig udredning og behandling. Eftersynet og ændringer af de enkelte pakkeforløb skal være baseret på solid faglig dokumentation.

Kræftens Bekæmpelse vil arbejde for, at en revision af pakkeforløbene sker for at sikre patienterne de bedst mulige forløb, og ikke medfører forringelser for patienterne.

Kræftens Bekæmpelse glæder sig over, at der bliver sat styrket fokus på, at patienternes ønsker og behov skal vurderes løbende. Det bidrager til, sikrer, at de får de rette indsatser og den rette støtte i deres kræftforløb. Samtidig kan det gøre sundhedsvæsnet mere retfærdigt for alle og mindske social ulighed i sundhed. 

Kræftens Bekæmpelse ser positivt på, at praktiserende læger skal have en større rolle og ansvar for deres kræftpatienter. De skal hjælpe med at opdage kræft tidligt, følge patienten under sygdomsforløbet og have en central rolle i efterforløbet. Især for de mest sårbare patienter skal lægen have en større rolle og mere ansvar for forløbet.

Kræftens Bekæmpelse støtter, at man undersøger, om screeningsprogrammer i fremtiden tilpasses borgernes risiko, hvis det bygger på fakta og følges af god information til borgene. Vi anbefaler også, at der sættes fokus på social ulighed og på at få flere i de grupper, der ikke deltager i screening, til at deltage.

Kræftens Bekæmpelse støtter en national plan for bedre diagnostik. Bedre diagnostik kan hjælpe med at opdage alvorlige sygdomme tidligt og dermed forbedre patienters overlevelse og livskvalitet.

Kræftens Bekæmpelse bakker op om, at alle patienter skal have vurderet deres behov for rehabilitering. De skal have tilbud om hjælp til fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle udfordringer før, under og efter behandling, og hjælpen skal være lige god i hele landet.

Kræftens Bekæmpelse har i mange år arbejdet for bedre støtte til senfølger, så alle kræftpatienter kan få den nødvendige behandling, uanset hvor de bor, da mange patienter oplever senfølger som påvirker livskvaliteten. I dag er indsatsen alt for uensartet, og alt for mange modtager ikke den hjælp, de har brug for.

Derfor er det godt, at der er lagt op til en mere tydelig opgave- og ansvarsplacering mellem sygehuse, kommuner og almen praksis, og at der skal etableres regionale klinikker for komplekse generelle senfølger i hele landet.

Kræftens Bekæmpelse støtter, at palliative (lindrende) indsatser prioriteres. Mange patienter får først lindring sent i deres sygdomsforløb. Det er derfor godt, at der nu lægges vægt på, at lindring skal indgå i hele patientforløbet og have samme høje kvalitet overalt i landet.

Kræftens Bekæmpelse ønsker, at mennesker med alvorlig sygdom får lindring, når de har brug for det, og mulighed for en værdig død derhjemme. Der er brug for at styrke både kompetencer og kapacitet – både i den basale og den specialiserede palliative indsats.

Forskning, kvalitetsudvikling og bedre brug af sundhedsdata er grundlaget for en løbende forbedret og målrettet hjælp til kræftpatienter. Det er derfor positivt, at oplægget lægger op til bedre brug af sundhedsdata til at planlægge, følge og evaluere indsatserne på kræftområdet.

Kræftens Bekæmpelse støtter brugen af AI og andre teknologier i kræftbehandling. Det kan frigøre tid til patienter og gøre arbejdsgange mere moderne.

Det er positivt, at der skal etableres et digitalt værktøj, der deler viden om kræftpatienters forløb på tværs af sygehus, kommune og den praktiserende læge. Det vil gøre det lettere at skabe sammenhæng i patienternes forløb.

Kræftens Bekæmpelse er enig, at det er vigtigt at samle patientrapporterede data og udvikle digitale værktøjer til brug i hele landet.

Antallet af kræftpatienter forventes at stige til næsten 50.000 i 2044. Derfor skal der være hænder og udstyr nok på hospitalerne, i kommunerne og i almen praksis til at undersøge, behandle og støtte de mange patienter i deres forløb.

Kræftens Bekæmpelse mener, at der er brug for mere kapacitet på kræftområdet. Det kan blive nødvendigt, at en mindre del af pengene til Kræftplan V midlertidigt bruges til dette. På længere sigt skal finansieringen findes på anden vis – f.eks. i forbindelse med økonomi- eller finanslovsaftaler, så kræftområdet kan udvikles og følge med behovet.