Det mener Kræftens Bekæmpelse om sundhedsreformen
Med den nye sundhedsreform er der udsigt til, at kræftpatienter og deres pårørende i fremtiden møder et bedre og mere sammenhængende sundhedsvæsen med mindre ulighed. Patienter får blandt andet lettere adgang til en praktiserende læge, og dermed kan flere kræfttilfælde opdages tidligere.
Fredag 15. november 2024 indgik regeringen og forligspartierne (SF, De Radikale, De Konservative og Danmarksdemokraterne) en aftale om en ny sundhedsreform. Kræftens Bekæmpelse ser frem til at dykke ned i aftalen og vil løbende opdatere denne tekst.
Læs hele sundhedsaftalen her: Aftale om sundhedsreform 2024
I Kræftens Bekæmpelse arbejder vi for et sundhedsvæsen, hvor patienter og pårørende oplever sammenhængende forløb og behandling af høj kvalitet. Sundhedsvæsenet skal i højere grad indrettes efter deres behov, og samtidig skal der sikres større geografisk og social lighed.
Den nye sundhedsreform fokuserer på at skabe en rød tråd gennem hele patientforløbet – fra første lægebesøg og til den opfølgende støtte, efter hospitalsbehandlingen er slut. Det har vi længe efterspurgt.
Flere praktiserende læger
En af reformens hovedmål er en udbygning af det nære sundhedsvæsen, bl.a. ved at sikre flere praktiserende læger i alle områder af landet, hvilket Kræftens Bekæmpelse hilser velkomment.
Syv ud af ti kræftforløb begynder hos den praktiserende læge, så det er afgørende, at alle i Danmark – uanset adresse - har en læge, de kan gå til. Flere praktiserende læger kan sikre, at kræft opdages tidligt. Samtidig kan den praktiserende læge have en central rolle som tovholder for patienterne gennem kræftforløb og andre komplekse sygdomme. Det har vi længe har efterspurgt.
Med reformen tager politikerne for alvor livtag med den sociale ulighed i sundhed. En bedre fordeling af praktiserende læger vil styrke sundheden i de områder, hvor der i dag mangler læger, og hvor mange borgere kæmper med komplekse sundhedsproblemer
Patientansvarlig læge
Ordningen med patientansvarlig læge skaber overblik og tryghed for patienter ved at give én enkelt læge det overordnede ansvar for patientens behandlingsforløb på hospitalet. Derfor er det positivt, at aftalepartierne er enige om at ”udvikle og forbedre ordningen ved at styrke koordineringen mellem den patientansvarlige læge på sygehusene og tovholderfunktionen i det almenmedicinske tilbud.”
Region Sjælland har i årevis haft udfordringer på kræftområdet, især på grund af personalemangel. Kræftens Bekæmpelse håber, at etableringen af Region Østdanmark vil forbedre kræftbehandlingen for sjællændere uden for hovedstadsområdet.
Kræftens Bekæmpelse kommer til at følge nøje med i arbejdet og vil bidrage konstruktivt til at få reformen ført ud i livet.
Patienter i sundhedsråd
Patienter og pårørende er nævnt mange steder i den nye aftale. Bl.a. skal regionale og lokale patient- og pårørendeudvalg og lokale patient- og pårørendeorganisationer inddrages i større beslutninger, der vil blive truffet i de nye sundhedsråd.
De 17 sundhedsråd bliver kernen i udviklingen af det nære sundhedsvæsen. Derfor er det afgørende, at patienterne får en reel stemme i rådenes arbejde. Når patienters og pårørendes erfaringer bliver inddraget systematisk, kan vi skabe et sundhedsvæsen, der både er bedre og tættere på dem, det handler om, og Kræftens Bekæmpelse vil nøje følge med i patientinddragelsen i rådene.
Med reformen tager politikerne for alvor livtag med den sociale ulighed i sundhed. En bedre fordeling af praktiserende læger vil styrke sundheden i de områder, hvor der i dag mangler læger, og hvor mange borgere med komplekse sundhedsproblemer
Mere gennemskuelige befordringsregler
Via sygesikringen kan patienter i nogle situationer få hel eller delvis dækning af deres udgifter til transport til og fra sygehuset og den praktiserende læge eller speciallæge.
Men reglerne for befordring er uklare, og mange borgere kender ikke deres muligheder. Af den grund er det fornuftigt, at der nu med aftalen bliver gennemført et eftersyn af reglerne om befordring og befordringsgodtgørelse, så reglerne bliver mere gennemskuelige.
Ny folkesundhedslov
Forebyggelse er et centralt værktøj til at reducere den stigende ulighed i sundhed og øgede forekomst af kroniske sygdomme. En styrket forebyggelsesindsats vil lette presset på sundhedsvæsnet betragteligt og medvirke til at øge arbejdsudbuddet.
Forebyggelsen bør spille en langt større rolle i fremtidens sundhedsvæsen, og Kræftens Bekæmpelse har tidligere kritiseret Sundhedsstrukturkommissionens rapport for at overse forebyggelse.
Derfor er det godt nyt, at aftalepartierne er blevet enige om at styrke den strukturelle forebyggelse i kommunerne ved at indføre en folkesundhedslov med inspiration fra relevante organisationer og eksperter.
En folkesundhedslov med fokus på forebyggelse vil kunne reducere antallet af kræfttilfælde, skabe mere lighed i sundhed og forbedre livskvaliteten for alle i Danmark. Dog bør loven ikke kun omfatte kommunerne, som aftalen lægger op til, men også regioner og staten.
Styrkelse af den palliative indsats
Mange kræftpatienter kan få behov for en palliativ indsats i hele sygdomsforløbet. Det er positivt, at der med aftalen lægges op til at en styrkelse af både den basale og specialiserede palliation.
Større og bedre brug af sundhedsdata
Adgang og brug af data er helt afgørende for at kunne forbedre behandling og patientforløb. Derfor er det positivt, at der med aftalen bliver oprettet en national drifts- og udviklingsorganisation, Digital Sundhed Danmark, som skal udvikle og sikre brug af sundhedsdata gennem en ensartet fortolkning af lovgivningen på området.
Finansiering af sundhedstjenesteforskning
Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning styrkes med en fast bevilling.
Prioritering af sundhedstjenesteforskning er en vigtig forudsætning for, at det danske sundhedsvæsen fortsat udvikler sig. Kræftens Bekæmpelse har tidligere støttet forskning på samme center.
Ny model for hjælpemidler og behandlingsredskaber
Mange patienter kommer i dag i klemme, når de som led i deres sygdomsforløb skal have tildelt et hjælpemiddel eller behandlingsredskab, fordi det er uklart, om kommunen eller regionen har udgiften, og hvem der skal visitere.
Derfor er det positivt, at der i sundhedsaftalen er opnået enighed om at etablere en konkret model, der for udvalgte sygdomsområder og specifikke produkter gør det mere tydeligt for patienterne, hvilken myndighed der er ansvarlig for at udlevere og finansiere produkterne.
Det er Kræftens Bekæmpelses forventning, at kræftpatienter vil være omfattet af den nye model.
Stor tillid til sundhedsprofessionelle
Med aftalen skal der i de kommende år gennemføres store ændringer i sundhedsvæsenet. Det er vigtigt, at det sker på en velovervejet måde, og at effekten løbende evalueres for at sikre den ønskede forbedring for patienterne.
Selvom det kommer til at kræve meget af politikere og sundhedsansatte på alle niveauer, er det den rigtige vej at gå. Kræftens Bekæmpelse har stor tillid til, at læger, sygeplejersker, social- og sundhedsansatte og alle deres kolleger trods de forandringer, de kommer til at stå midt i, vil arbejde dedikeret for patienternes bedste.
Vi bidrager naturligvis gerne til den proces, som nu følger.
Læs hele Kræftens Bekæmpelses høringssvar
Kommissionens rapport og Kræftens Bekæmpelses anbefalinger
Sundhedsstrukturkommissionen præsenterede den 11. juni en række anbefalinger og forslag til nye måder at indrette sundhedsvæsenet på. Du kan læse rapporten her:
Sundhedsstrukturkommissionens rapport
Du kan også læse en beskrivelse af de ti anbefalinger, som Kræftens Bekæmpelse afleverede i efteråret 2023 til Sundhedsstrukturkommissionen:
Sundhedsstrukturkommissionen blev nedsat af regeringen i foråret 2023 og er ophørt 11. juni 2024, hvor kommissionen overdrog sine anbefalinger til regeringen.
Kommissionen bestod af ni personer, der har undersøgt, hvordan sundhedsvæsenet i Danmark kan blive bedre.
De har undersøgt, hvordan hospitaler, praktiserende læger, kommuner og andre arbejder sammen, og hvordan man kan gøre det lettere og bedre for borgerne at få den hjælp, de har brug for, når de er syge.
Jesper Fisker, der er adm. direktør for Kræftens Bekæmpelse, blev udpeget af regeringen til at være formand for kommissionen. Jesper Fisker har en stor viden og indsigt i sundhedsområdet, både fra sin tid i Kræftens Bekæmpelse og fra de topposter, han tidligere har bestredet – bl.a. som direktør i Sundhedsstyrelsen og adm. direktør for Sundheds- og omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune.
Kommissionen har udarbejdet en rapport og en række delrapporter, der er afleveret til regeringen den 11. juni. Rapporterne indeholder analyser, anbefalinger og forslag til modeller til den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet.
Hvis sundhedsvæsenet i fremtiden bliver organiseret anderledes, vil det få betydning for kræftpatienterne. I Kræftens Bekæmpelse håber vi, at man med ændringerne får et mere sammenhængende sundhedsvæsen.