Det mener Kræftens Bekæmpelse om medicin med cannabis
Kræftens Bekæmpelse mener, at alvorligt syge patienter i Danmark skal have mulighed for at få udskrevet lægeordineret medicin, som indeholder cannabis, til at lindring f.eks. kvalme eller opkast efter kemoterapi.
Kræftens Bekæmpelses mener, at medicin med cannabis skal være tilgængeligt i Danmark under strengt kontrollerede forhold. Det betyder, at medicin med cannabis skal være lægeordineret og at brug af medicinsk cannabis skal ske under lægeligt opsyn, hvor den enkelte patient vejledes og følges af en læge ift. dosis og eventuelle bivirkninger.
Kræftens Bekæmpelse mener også, at andre lindrende behandlingsmuligheder bør være afprøvet uden tilfredsstillende resultat, inden medicin med cannabis bliver taget i brug.
Der er behov for mere viden om virkning og effekter af medicin med cannabis. En række forskningsprojekter er sat i gang med det formål at øge eksisterende viden blandt andet i regi af forsøgsordningen om medicinsk cannabis.
Det gør Kræftens Bekæmpelse:
- Rådgiver om cannabis som medicin på Kræftlinjen og i Kræftrådgivningerne rundtom i landet
- Stiller dokumenteret viden om cannabis som medicin til rådighed på vores hjemmeside:
Cannabis og kræft - Bidrager med høringssvar om cannabis som medicin til Folketinget i samarbejde med Danske Patienter og andre patientorganisationer
- Har i 2020 udarbejdet en rapport om patienters holdninger til og erfaringer med cannabis som medicin, sammen med seks andre patientorganisationer (find rapporten her på Danske Patienters hjemmeside)
- Holder foredrag om cannabis som medicin for patienter og pårørende
- Støtter forskningsprojekter om cannabis som medicin
Læs mere om medicinsk cannabis
På Sundhed.dk kan du læse mere om muligheder for ordination af medicinsk cannabis i Danmark:
Ordination af medicinsk cannabis
På Lægemiddelstyrelsens hjemmeside kan du læse mere om medicinsk cannabis:
Styrelsen for Patientsikkerhed overvåger lægernes ordination af medicinsk cannabis. Det kan du læse mere om på deres hjemmeside:
Tilsyn med forsøgsordning for medicinsk cannabis
Forsøgsordningen med medicinsk cannabis er blevet evalueret af i 2020 og 2024. Det kan du læse om i rapporterne her:
Evaluering af forsøgsordningen med medicinsk cannabis 2020
Evaluering af forsøgsordning med medicinsk cannabis 2024
Læs om Kræftens Bekæmpelses holdning til forsøgsordningen med medicinsk cannabis, der blev igangsat 1. januar 2018:
En sikker model for forsøgsordning med medicinsk cannabisKontakt presseteamet
Ønsker du udtalelser til pressen, kan du kontakte Kræftens Bekæmpelses pressetelefon på tlf.: 35 25 74 00