Det mener Kræftens Bekæmpelse om monitorering af diagnostik og behandling

Kræftens Bekæmpelse mener, at myndighederne bør overvåge og følge kræftpatienters forløb tættere og bedre.

Når nogen skal udredes for kræft, begynder det som regel hos egen læge. Hvad der videre sker, afhænger af, om personen har alarmsymptomer på kræft, symptomer på alvorlig sygdom eller uspecifikke kræftsymptomer.

Herefter består patientens diagnostiske forløb af en række indsatser, der ligger i forskellige sektorer og fagområder. I denne proces er der ikke nødvendigvis en egentlig koordinerende tovholder eller patientansvarlig læge.

Det er i denne fase, at patienterne er mest i tvivl om, hvem der har ansvaret for deres forløb. Og det er også i denne del af kræftpatientforløbet, der ses flest afsluttede patientklagesager.

Mens vi har mange data for, hvordan selve kræftbehandlingen skrider frem, mangler vi stadig vigtige data for patienternes forløb, før diagnosen stilles. Uden data er det vanskeligt at sikre optimale udredningsforløb.

Kræftens Bekæmpelse har derfor en række ønsker til en forbedret monitorering af patienter med livstruende sygdomsforløb.

Kræftens Bekæmpelse anbefaler

1. Monitorering af kræftpakkeforløb

Vi ønsker fremover at vide, hvor lang tid der reelt går, fra henvisning er modtaget på sygehus, til initial behandling indledes, herunder hvor mange dage de patienter, der ikke behandles i tide, reelt venter.

2. Monitorering af de diagnostiske indsatser inden henvisning til diagnostisk pakkeforløb

Vi ønsker fremover at vide, hvilke undersøgelser der går forud (filterfunktioner) og hvor lang tid der går, før patienter henvises til diagnostisk pakkeforløb.

3. Monitorering af ”Gruppe 3 patienter”

Det vil sige billeddiagnostik af patienter med vage symptomer, hvor alvorlig sygdom ikke kan udelukkes

Vi ønsker at vide, hvor mange patienter, der henvises til denne ordning og hvor lang tid svartiden er på de billeddiagnostiske undersøgelser.

4. Monitorering af patienternes samlede forløb

Den nuværende monitorering dækker kun sygehusområdet. Det, der er relevant for patienten og patientens prognose, er imidlertid hele perioden - fra patienten første gang kontakter sundhedsvæsenet med symptomer på en mulig kræftsygdom, til kræftbehandlingen går i gang.

5. Kvalitetsundersøgelse af datagrundlaget

Vi efterlyser en egentlig undersøgelse og kvalitetsvurdering af såvel de data, der indberettes i regi af de maksimale ventetider, såvel som af de data der indgår i forløbsmonitoreringen af kræftpakkeforløbene.

Det gør Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse har i de seneste år bl.a. prøvet at påvirke den nationale monitorering gennem møder med Sundhedsstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen. Her har vi har fremlagt vores ønsker til en mere passende monitorering af kræftpatienters forløb.
Som følge af sagen fra Aarhus Universitetshospitals Mave- og Tarmkirurgiske afdeling, som DR afdækkede i 2023, iværksatte sundhedsminister Sophie Løhde (V) i foråret 2023 en genopretning af kræftområdet. Kræftens Bekæmpelse bidrager bl.a. med foreningens ønsker og forslag til en forbedret monitorering af kræftpatienters forløb og har i den forbindelse en dialog med sundhedsmyndighederne.
Kræftens Bekæmpelse følger udviklingen på området nøje og påvirker debatten om emnet både via pressen og politisk.

Kontakt:

Hvis du vil vide mere om Kræftens Bekæmpelses arbejde med monitorering af kræftpatienters forløb frem til diagnose og behandling, er du velkommen til at kontakte Søren Gray Worsøe Laursen, chefkonsulent i Kræftens Bekæmpelse: E-mail: swl@cancer.dk/tlf.: 35 25 76 53.

Kontakt presseteamet

Ønsker du udtalelser til pressen, kan du kontakte Kræftens Bekæmpelses pressetelefon på tlf.: 35 25 74 00