Det mener Kræftens Bekæmpelse om monitorering af diagnostik og behandling
Kræftens Bekæmpelse mener, at myndighederne bør overvåge og følge kræftpatienters forløb tættere og bedre.
Når nogen skal udredes for kræft, begynder det som regel hos egen læge. Hvad der videre sker, afhænger af, om personen har alarmsymptomer på kræft, symptomer på alvorlig sygdom eller uspecifikke kræftsymptomer.
Herefter består patientens diagnostiske forløb af en række indsatser, der ligger i forskellige sektorer og fagområder. I denne proces er der ikke nødvendigvis en egentlig koordinerende tovholder eller patientansvarlig læge.
Det er i denne fase, at patienterne er mest i tvivl om, hvem der har ansvaret for deres forløb. Og det er også i denne del af kræftpatientforløbet, der ses flest afsluttede patientklagesager.
Mens vi har mange data for, hvordan selve kræftbehandlingen skrider frem, mangler vi stadig vigtige data for patienternes forløb, før diagnosen stilles. Uden data er det vanskeligt at sikre optimale udredningsforløb.
Kræftens Bekæmpelse har derfor en række ønsker til en forbedret monitorering af patienter med livstruende sygdomsforløb.
Kontakt:
Hvis du vil vide mere om Kræftens Bekæmpelses arbejde med monitorering af kræftpatienters forløb frem til diagnose og behandling, er du velkommen til at kontakte Søren Gray Worsøe Laursen, chefkonsulent i Kræftens Bekæmpelse: E-mail: swl@cancer.dk/tlf.: 35 25 76 53.
Kontakt presseteamet
Ønsker du udtalelser til pressen, kan du kontakte Kræftens Bekæmpelses pressetelefon på tlf.: 35 25 74 00