Det mener Kræftens Bekæmpelse om sygedagpenge
Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats har 24. juni afleveret sine anbefalinger til regeringen. Kræftens Bekæmpelse mener, at kræftpatienters muligheder for at få forlænget sygedagpenge bør forbedres. Der er behov for at få rettet op på uhensigtsmæssighederne i regler og praksis.
24. juni 2024 afleverede Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats sine anbefalinger til regeringen, som nedsatte ekspertgruppen. Opgaven lød på at undersøge og udarbejde forslag til modeller for en reform af beskæftigelsesindsatsen med fokus på større frihed, forenkling og værdighed. Ekspertgruppen er blevet ledet af professor Claus Thustrup Kreiner. Der er derudover nedsat en følgegruppe af centrale interessenter og aktører.
Kræftens Bekæmpelse er opmærksom på, at den gældende praksis på sygedagpengeområdet ikke er ensartet i landets kommuner. Det har haft som konsekvens, at der er kræftsyge borgere, der er blevet frataget sygedagpengene, selvom de har været for syge til at arbejde, eller har haft bivirkninger og senfølger af kræftbehandlingen. Derfor håber Kræftens Bekæmpelse, at politikerne ændrer reglerne og giver patienter bedre mulighed for at komme godt igennem kræftforløbet.
Kræftpatienter kommer i klemme
I vores rådgivninger og på Kræftlinjen møder vi patienter, som har udfordringer med sygedagpenge, selvom de er syge. Vi arbejder for, at alle patienter har et værdigt kræftforløb. Det gælder også i forhold til sygedagpengesystemet.
Kræftens Bekæmpelse ønsker, at mulighederne for at få forlænget sygedagpenge forbedres. Regeringen bør rette op på uhensigtsmæssighederne i gældende regler og praksis. Blandt andet skal kræftpatienter, som har haft et alvorligt sygdomsforløb, sikres mulighed for at restituere sig efter behandling med bivirkninger og senfølger, der har betydning for arbejdsevnen.
Et kræftforløb kan være meget hårdt for kroppen. Det kan give bivirkninger, som typisk opstår i forbindelse med selve kræftbehandlingen og normalt forsvinder igen, når behandlingen er slut. Og det kan give mere varige gener i form af senfølger. Disse kan opstå under eller efter behandlingen – af og til måneder og år efter, den er slut. Senfølger kan både være fysiske og psykiske helbredsproblemer som f.eks. træthed, smerter og angst.
Læs nyheder og fortællinger om sygedagpenge-området
Kræftramte kommer i klemme i sygedagpengesystemet
Nogle døjer med voldsomme følger efter deres sygdom, men presses tilbage på fuld tid på jobbet, selvom de reelt ikke har kræfterne til at klare det. Sygedagpengesystemet kalder på forbedringer, mener Kræftens Bekæmpelse.
Uhelbredeligt syge Pia blev tvunget i jobafklaring
Pia Rosgaard Find modtager livsforlængende behandling for sin uhelbredelige kræftsygdom. Men kommunen var ikke enig i lægernes vurdering og mente, at der var væsentlige forbedringer i Pias helbred og behov for en afklaring af hendes arbejdsevne.
Dansk Socialrådgiverforening: Sygedagpengeperioden bør forlænges
Sygedagpengeperioden på 22 uger skaber utryghed blandt borgerne og forstyrrer samarbejdet med socialrådgiverne. Derfor bør perioden forlænges eller erstattes af en enklere model, mener Signe Færch, der er forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening.
Sanne var stadig i behandling, da jobcenteret indkaldte hende til bizart møde
Kommunen ville flytte Sanne fra sygedagpengeordningen til et jobafklaringsforløb, inden hun var færdigbehandlet for brystkræft. Hun kalder forløbet ”bizart” og savner et sygedagpengesystem, der giver alvorligt syge borgere tid og lov til at blive raske.
Jurist kritiserer sygedagpengereglerne: - Hvorfor skal syge passe ned i en kasse?
Sygedagpengereglerne bør forsimples, så syge borgere ikke behøver at passe ned i en kasse for at kunne få forlænget sygedagpengeperioden. Det mener jurist og rådgiver Louise Schelde Frederiksen.
DSAM-formand: - Læger og sagsbehandlere taler forskellige sprog
Kommunikationen mellem læger og sagsbehandlere går somme tider i hårdknude, når der skal indhentes sundhedsfaglige vurderinger om en borger. Ofte fordi kommunerne efterspørger svar, som er umulige for lægerne at give, siger læge Bolette Friderichsen.
Kræftsyge Jeanette kunne ikke få fred fra jobcenteret: - Det lagde et stort psykisk pres
Jobcenteret blev ved med at henvende sig under Jeanettes kræftbehandling og rehabilitering. Og da hun endelig vendte tilbage til sit arbejde, blev hun indkaldt til jobafklaringsmøde. I dag frygter hun, at kampen mod systemet har begrænset hendes rehabilitering.
Kræftens Bekæmpelse anbefaler
- At alvorligt syge kræftpatienter skal sikres ro til at blive raske, og skal have ret til sygedagpenge igennem hele deres sygdoms- og behandlingsforløb. Mange alvorligt syge kræftpatienter har en sygeperiode, som varer i mere end 22 uger, og de skal have ret til at få forlænget perioden på sygedagpenge.
- At uhelbredeligt syge kræftpatienter har ret til sygedagpengeforlængelse, så de sikres ro til f.eks. livsforlængende behandling eller en værdig afslutning på livet.
Spørgsmål og svar om sygedagpenge:
I kræftrådgivninger landet over og på telefonrådgivningen Kræftlinjen hører Kræftens Bekæmpelse jævnligt fra mennesker med kræft, der er kommet i klemme i sygedagpengesystemet. I en stor undersøgelse svarer op mod hver femte kræftpatient, at de er vendt tilbage til arbejde, før de var klar. Ligeledes svarer knap hver femte, at de oplever at være presset tilbage på arbejde. Derfor arbejder Kræftens Bekæmpelse for, at reglerne og praksis bliver ændret, så patienterne får bedre mulighed for at komme godt igennem kræftforløbet.
Læs mere om kræftpatienters udfordringer i sygedagpengesystemet her:
Kræftens Bekæmpelse har ikke siddet med i ekspertgruppen, der skulle komme med anbefalinger til fremtidens beskæftigelsesindsats.
Vi har været med til et stormøde om temaet, som Beskæftigelsesministeriet inviterede til og været til møde hos beskæftigelsesministeren om de urimelige vilkår, kræftpatienter oplever. Her præsenterede vi problemstillinger og anbefalinger set fra kræftpatienternes vinkel. Vi støtter, at regeringen vil udarbejde en politik for borgere i udsatte positioner, så de i højere grad mødes med værdighed.
24. juni 2024 afleverede Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats sine anbefalinger til regeringen, som nedsatte ekspertgruppen i 2023. Opgaven lød på at undersøge og udarbejde forslag til modeller for en reform af beskæftigelsesindsatsen med fokus på større frihed, forenkling og værdighed.
Læs mere om ekspertgruppens arbejde her:
Er du på arbejdsmarkedet, og rammes du af kræft, vil du i mange tilfælde kunne få sygedagpenge, hvis du i en periode ikke kan arbejde på grund af sygdommen.
Hvis den sygemeldte ikke kan få sine sygedagpenge forlænget efter forlængelsesreglerne i sygedagpengeloven, og ikke kan vende tilbage til arbejde, overgår vedkommende som udgangspunkt til det såkaldte jobafklaringsforløb med ressourceforløbsydelse, som udgør et månedligt beløb svarende til kontanthjælp, hvilket er en betydeligt lavere ydelse end sygedagpenge.
For det enkelte menneske ramt af kræft kan det have store konsekvenser at overgå til den lavere ydelse. Det kan medføre stor stress og bekymring, at man ud over sit sygdomsforløb også skal forholde sig til en vanskelig økonomisk situation. Nogle kræftramte kan føle sig presset til at genoptage arbejde, selvom de reelt ikke er klar til dette, f.eks. på grund af bivirkninger og senfølger.
Læs mere her:
Kræftsyge Jeanette kunne ikke få fred fra jobcenteret: - Det lagde et stort psykisk pres
Forlængelse efter de 22 ugers sygedagpenge kan ske, hvis den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling, og sygemeldte efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 134 uger.
Det forudsættes, at der er en sikker forventning om, at den pågældende bliver arbejdsdygtig og kan arbejde på samme vilkår, som før han/hun blev syg.
Realiteten er dog den, at det kan være vanskeligt for læger at vurdere, hvorvidt der er en sikker forventning om, at den sygemeldte bliver arbejdsdygtig inden for 134 uger og i ’hidtidigt omfang’, som det hedder. Typisk vil der være forbehold for eksempelvis sygdommens udvikling, behandlingens effekt, behov for efterbehandling og eventuelle senfølger.
Gældende regler og praksis stiller urimelige krav til lægernes evner til at spå om fremtiden, og Kræftens Bekæmpelse ser desværre, at forbehold i en læges vurdering betyder, at kommunen ikke vil forlænge sygedagpenge.
Læs mere her:
DSAM-formand: - Læger og sagsbehandlere taler forskellige sprog
Dansk Socialrådgiverforening: Sygedagpengeperioden bør forlænges
Der kan ske en forlængelse af sygedagpenge, hvis en læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom.
I praksis gælder der dog et krav om, at man aktuelt skal have en livstruende alvorlig sygdom. Kravet fremgår ikke af loven eller af lovens forarbejder. Praksis synes i strid med den politiske hensigt bag lovgivningen, som var at sikre livstruende syge patienter ro i hele sygdomsforløbet.
Kræftens Bekæmpelse oplever, at kræftpatienter får afslag på sygedagpengeforlængelse, selv om de stadig er syge, fordi kommunen vurderer, at sygdommen ikke er livstruende nu og her. Det rammer uhelbredeligt syge og kræftpatienter, hvor der er usikkerhed om prognosen.
Læs mere her:
At kommunerne fortolker forlængelsesbestemmelserne i sygedagpengeloven efter hensigten med loven, når det drejer sig om alvorligt syge borgere, så det praksisindførte aktualitetskrav ikke gælder for f.eks. kræftpatienter. I forvejen står der udtrykkeligt i vejledningen, at kræft er et eksempel på en sygdom, som betragtes som livstruende og alvorlig.
At der foretages en helhedsvurdering af den sygemeldtes situation, og at tvivlstilfælde eller forbehold i den lægelige vurdering ikke i sig selv fører til sygedagpengestop, men evt. kan betyde, at jobcenteret skal søge sagen bedre oplyst ved at kontakte lægen med supplerende spørgsmål. Jobcentrene skal sikre sig, at der træffes afgørelse på et oplyst grundlag, og at der indhentes retvisende og fyldestgørende lægeattester fra den relevante læge.
At det er en forudsætning for at stoppe sygedagpenge for alvorlig syge, at kommunen kan godtgøre, at betingelserne for forlængelse ikke er opfyldt. Dvs. at der - i overensstemmelse med intensionen med lovgivningen - skal gælde en formodning om, at alvorligt syge opfylder betingelserne for sygedagpengeforlængelse.
Kræftens Bekæmpelse har i samarbejde med en lang række andre aktører på området, herunder Danske Patienter og FOA, formuleret konkrete forslag til ændringer i sygedagpengeretten.
Læs forslagene her:
Organisationer i opråb: De rigide sygedagepengeregler skal ændres
Kontakt:
Hvis du vil vide mere om Kræftens Bekæmpelses arbejde på sygedagpengeområdet, er du velkommen til at kontakte Lisbeth Kroer, på e-mail: lkroer@cancer.dk og tlf.: 35 25 76 79.
Kontakt presseteamet
Ønsker du udtalelser til pressen, kan du kontakte Kræftens Bekæmpelses pressetelefon på tlf.: 35 25 74 00
Tema
TEMA: Senfølger
Ofte er det først, når kræftbehandlingen er kommet lidt på afstand, at de følelsesmæssige og fysiske senfølger viser sig. I 2025 vil der være 400.000 kræftoverlevere i Danmark, og halvdelen oplever fysiske eller psykiske senfølger efter kræft. Derfor arbejder vi i Kræftens Bekæmpelse for at få en national strategi for senfølger som en del af Kræftplan V.
Kræftfri, men ikke rask
Ofte er det først, når kræftbehandlingen er kommet på afstand, at de følelsesmæssige og fysiske senfølger viser sig, f.eks. smerter, angst og søvnløshed. Læs her om senfølger, og hvordan du kan håndtere dem: