TEMA: At bo alene med kræft
I Danmark bor i omegnen af 1,3 millioner voksne alene. Det samme gør omkring 40 procent af alle kræftpatienter - og det kan gøre et kræftforløb endnu tungere at komme igennem.
Alene med kræft
I Danmark bor i omegnen af 1,3 millioner voksne alene. Det samme gør omkring 40 procent af alle kræftpatienter, og tallet stiger.
Der er stor forskel på, hvad det betyder for den enkelte patient. Nogle har et godt netværk, mens andre er ensomme. Men fælles for mange af dem er, at udfordringerne er lidt tungere igennem hele kræftforløbet.
Ifølge statistikkerne opdages kræftsygdommen senere hos dem, der bor alene. De har sværere ved at finde rundt i sundhedsvæsenet, de tager sjældnere imod de behandlinger, de får tilbudt, og de får flere senfølger. Og når alle de ting bliver lagt sammen, er konsekvenserne store: Risikoen for at dø af sin kræftsygdom er større, hvis man bor alene.
Annette, 66, bor alene og er ramt af kræft for anden gang
I forskningskredse taler man om en form for ’strukturel sårbarhed’, der ofte rammer ellers ressourcestærke mennesker, når de bliver syge – kun fordi de bor alene. Det er mennesker, der ellers aldrig ville blive betegnet som sårbare, men som bliver det i deres kræftforløb, fordi der opstår ekstra udfordringer.
Annette er en af dem. Ligesom 40 procent af alle kræftpatienter bor hun alene, og det giver ekstra udfordringer.
- Jeg har et dejligt liv med masser af gode mennesker. Men det er hårdt at være alene med sygdommen. Den første gang, jeg blev ramt, var der en tryghed, som ikke er der i dag. Jeg står jo alene med det hele, siger hun.
Hvordan bliver min nærmeste fremtid? Hvad skal jeg igennem? Hvem skal tømme min lejlighed? Og hvad nu, hvis de ikke kan finde de vigtige papirer?
Terese er 28 og bor alene, da hun får kræft
Da Terese bliver ramt af brystkræft, er hun 28 år og bor alene. Hun cykler selv til kemobehandling og hjem igen. Næsten hver gang er hun alene, og når hun kommer hjem og låser sig ind i sin lejlighed, er der ikke nogen til at tage imod hende. Heldigvis bor hendes forældre tæt på og er en uvurderlig støtte for hende.
Men der er dage, hvor hun savner en ved sin side til at samle hende op og få hende videre. Og til at tale om den kæmpestore beslutning, hun pludselig bliver stillet over for, da hun får at vide at behandlingen måske vil ødelægge hendes mulighed for at få børn.
Hvad hvis jeg ikke bliver rask? Hvad hvis det kommer igen? Hvad hvis jeg dør af det her?
Helene fik konstateret tarmkræft i 2023
Helene er ramt af kræft og er alene med sine tre børn
Helene fik konstateret tarmkræft i 2023
Tilbud til kræftpatienter, der er alene
At være alene i et kræftforløb er ikke alene ensomt og tungt, undersøgelser viser, at man også får dårligere hjælp efter behandlingen og generelt har en dårligere overlevelse.
- Det skaber ulighed og er en stor udfordring, som vi er meget opmærksomme på i vores Navigator-tilbud til socialt sårbare kræftpatienter og i vores øvrige patientstøttetilbud til kræftpatienter og pårørende, fortæller Else Carlstedt, som rådgivningsleder og faglig koordinator for Kræftens Bekæmpelses Navigator-tilbud til socialt sårbare kræftpatienter.
Læs mere om Kræftens Bekæmpelses fokus på området:
Hvad pokker gør folk, der bor alene og har kræft? Det har vi faktisk tit talt om derhjemme. Jeg ved ikke, hvordan jeg skulle have gennemføre min behandling uden hjælp fra min familie og venner og netværk
Fællesskab i kræftrådgivningen
Det kan være ekstra svært at få kræft, når man bor alene. Heldigvis findes der tilbud, som kan lette ensomhedsfølelsen. Steen er en af dem, der har fundet et fantastisk fællesskab i Kræftrådgivningen i Næstved. Hør Steen fortælle om, hvad det har betydet for ham: