Den gode sidste tid
I dette tema sætter vi fokus på den sidste tid, når man ved, man skal dø. Vi har talt med syge, der ved, de skal dø af sygdommen, og med pårørende, der har skulle tage afsked med deres kære. Vi har også mødt nogle af dem, der dedikerer deres tid til at hjælpe døende i deres sidste tid. Og så har vi set på drømme i tiden op til døden.
De hjælper døende hver dag
Hver dag er der mennesker, der dedikerer deres tid til at gøre andres sidste tid så god som muligt. Vi har været med nogle af dem på arbejde – som vågere, kok på hospice og i det palliative team. Læs med her:
Hospice: Vi snakker mere om livet end om døden
Hvordan er det at være helt tæt på mennesker i deres sidste tid? En sygeplejerske, en kok og en frivillig fortæller om glæden ved at arbejde på hospice.
For patienterne på hospice er måltiderne vigtige – både for kroppen og sjælen. Det ved Niels alt om. Han er en af to kokke, der hver dag sørger for mad på Diakonissestiftelsens Hospice:
- Mad betyder rigtig meget på hospice. Det er noget, patienterne ser frem til. Når man ligger meget i sin seng og sikkert skal vende en masse tanker, så betyder det en del.
En gang om ugen kommer lindringen hjem til Kenneth
I Holbæk besøger sygeplejerske Mikael Skytte alvorligt syge borgere i hjemmet, hvor han giver lindrende behandling og tager den vigtige samtale med alvorligt syge og i den sidste tid.
- Tidligere overgik patienterne først til en palliativ indsats i den allersidste tid, når det ikke længere var muligt at tilbyde sygdomsrettet behandling. I dag har vi heldigvis langt større fokus på, hvordan vi både kan lindre tidligt og styrke borgerens livskvalitet, fortæller Mikael Skytte.
Livets sidste timer – en vågers fortælling
40-årige Camilla er frivillig våger hos døende mennesker. I 2012 mistede hun sin far efter lang tids sygdom. På trods at de var fire søstre og nogle fastre, så var det et hårdt forløb, og de var alle helt udkørte, da han døde. Hun fortæller:
- Før min far døde, vidste jeg ikke, hvordan døden så ud. Processen op til. Følelsen. Lugten. Sorgen. Jeg havde jo ikke oplevet den før. Da jeg nogle år senere hørte om vågetjenesten, vidste jeg med det samme, at jeg ville være med. I løbet af den tid min far lå på hospitalet, så jeg så mange mennesker dø alene. Han var heldig at have mange om sig. Men ikke alle har det.
Hjælp og viden til den sidste tid
Selv om kræftbehandlingen afsluttes, og man ikke kan helbredes, er der meget, man kan gøre for at værne om livskvaliteten i den sidste tid. Vi har samlet vigtig viden her.
Connie og Jørgen fik god hjælp til den sidste tid sammen
Med hjælp fra overlæge Inge sørgede Connie og Jørgen for at få det bedste ud af den sidste tid sammen. Connie håber for andre, at de får samme tidlige palliative hjælp, som de gjorde.
Hvad er palliation?
Palliation handler om at gøre livet bedre for syge mennesker og deres familier ved at lindre smerter og andre fysiske og følelsesmæssige problemer lige fra begyndelsen af et sygdomsforløb.
Aktiv livshjælp
Lindring under hele sygdomsforløbet
Formålet med palliativ/lindrende behandling er at sikre, at alle, der er ramt af livstruende sygdom, får støtte, behandling, pleje og omsorg gennem hele sygdomsforløbet – og ikke kun i den sidste tid.
Desværre bliver mange henvist for sent i deres sygdomsforløb og lindres derfor ikke optimalt. Det forringer livskvaliteten i den sidste levetid. Derfor mener Kræftens Bekæmpelse, at det er væsentligt, at kræftpatienter får afdækket behov og får tilbudt palliativ indsats tidligt i et sygdomsforløb. Du kan læse Kræftens Bekæmpelses holdning til palliation her:
Debatindlæg og artikler om palliation
Debat: Lindrende indsats skal aftales i god tid – og længe inden den sidste tid!
Patienter med kræft og anden livstruende sygdom bør ikke opleve unødig lidelse, skriver Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse og Mikael Skytte, hovedbestyrelsesmedlem i Kræftens Bekæmpelse og palliativ sygeplejerske, i dette debatindlæg:
Debat: Tid til at tale om ’aktiv livshjælp’
Igen i år har diskussioner om aktiv dødshjælp præget samfundsdebatten. Er du for eller imod? Stod det til os, burde diskussionen i højere grad dreje sig om, hvordan vi udnytter og forbedrer de muligheder for en værdig og fredfyldt sidste tid, der allerede findes i dag.
Nye tal: Syge patienter dør eller venter for længe på lindrende hjælp
Kræftpatienter og andre patienter med livstruende sygdomme kan undervejs i det alvorlige sygdomsforløb få brug for hjælp til lindring af fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle udfordringer. Hjælpen er vigtig for livskvaliteten – både i løbet af sygdomsforløbet og i den sidste tid.
Sundhedsvæsenet skal også lindre patienters åndelige smerte
Forskning viser, at mennesker, der lider af alvorlig sygdom som kræft, og især hvis de er døende, kan stå over for adskillige eksistentielle og åndelige udfordringer, og at de kan opleve, at støtte og omsorg for disse udfordringer er vigtige for deres velvære og livskvalitet.
Drømme før døden
Forskning tyder på, at op imod 80 procent af os får nogle meget livagtige drømme eller syn i ugerne, inden vi dør. For eksempel ser vi afdøde familiemedlemmer eller kæledyr – og det føles virkeligt.
Læs fortællingenPodcast: Drømme før døden
I denne podcast udforsker vi det fascinerende fænomen 'End of Life Dreams and Visions' (ELDV): Drømme før døden. De døendes syn og drømme handler ofte om møder med afdøde familiemedlemmer og venner. Hør, hvordan drømmene kan lindre dødsangst, og hvad den nyeste forskning afslører om dem.
Hør podcasten
Piraveena og Helle er vågere
I videoen fortæller Helle og Piraveena om deres frivilligjob i Røde Kors' vågetjeneste, hvor de sidder hos døende mennesker. For nogle gange har de pårørende brug for en pause - og ingen skal være alene i deres sidste timer. Læs også 40-årige Camillas dagbog fra en dag på vagt i Vågetjenesten.
Livets sidste timer – en vågers fortælling