Ulighed i kræft
I Danmark er vi alle lige - eller er vi? Her på siden kan du læse om, hvor uligheden opstår, hvem den går ud over, og hvad Kræftens Bekæmpelse gør for at begrænse den.
Uligheden følger os gennem hele livet
Uligheden begynder allerede, før vi bliver født. Den vokser gennem livet og følger os, til vi dør. Socialt sårbare grupper har større risiko for at blive ramt af kræft og dårligere chancer for at overleve sygdommen.
Den sociale ulighed betyder, at alle danskere ikke har de samme muligheder for at leve et sundt og godt liv. Årsagerne er mange og komplekse. De hænger sammen med forskelle i både sociale forhold, uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet, indkomst, og om man bor alene.
Herunder kan du læse om, hvor uligheden opstår, hvem den går ud over, og hvad Kræftens Bekæmpelse gør for at begrænse den.
Hvorfor rammes kortuddannede oftere af kræft?
Stadig flere har på et tidspunkt i deres liv fået en kræftdiagnose, og kræft er i stigende grad en sygdom, vi overlever - eller lever med i mange år. Den forbedrede overlevelse skyldes blandt andet bedre mulighed for tidlig diagnose og for behandling.
Desværre har de seneste års store fremskridt på kræftområdet ikke gavnet alle lige meget. Langt de fleste kræftformer forekommer hyppigere blandt personer med kort end lang uddannelse.
Men hvorfor forholder det sig egentlig sådan?
Det forsøger professor og seniorforsker i ulighed Susanne Dalton at svare på. Læs med her:
Navigator-ordningen: En hjælpende hånd
Tilbuddet om en navigator henvender sig til kræftpatienter, som har svært ved at håndtere sygdomsforløbet selv. F.eks. fordi de er alene, mangler pårørende eller har svært ved at forstå lægernes beskeder. Navigatoren er en person, man får tilknyttet, som f.eks. kan hjælpe med at skabe overblik i forløbet, tage med til samtaler, lytte og støtte.
Fortællinger om Navigator-ordningen
Holdninger til ulighed i kræft
Debat: - Vi bliver ikke lige sunde af at gøre lige meget for alle
Selvom vi bryster os af at være et lige land, vokser uligheden i sundhed.
Kræftens Bekæmpelse, KL og Danske Regioner kommer derfor nu med seks anbefalinger til regeringen for at fremme mere lighed og sundhed for alle.
Læs indlægget, der blev bragt i Jyllands-Posten 10. januar 2024:
Debat: - Vi bliver ikke lige sunde af at gøre lige meget for alle
Morten Sodemann: Der er brug for et 'nødspor'
Alt for mange sårbare borgere falder mellem to stole i sundhedsvæsenet, og det er nødvendigt at etablere et 'nødspor' til patienter, der har brug for mere af tid og støtte end det ressourcestærke og veluddannede flertal.
Læs nyheden:
Morten Sodemann: Vores ulige sundhedsvæsen skal geares til virkeligheden
Det mener Kræftens Bekæmpelse om Kræftplan V
Kræftens Bekæmpelse mener, at det er positivt, at regeringen har besluttet, at der skal udarbejdes en ny kræftplan, og at den bl.a. skal have fokus på ulighed i kræft.
Det mener Kræftens Bekæmpelse om ulighed i kræft
Kræftens Bekæmpelse mener, at alle som bliver ramt af kræft, skal tilbydes den bedst mulige behandling og støtte.
Regeringen skal afsætte ressourcer til at prioritere og iværksætte initiativer, som kan styrke kræftforløbene for de mest sårbare patienter.
Udgivelser om ulighed
Samarbejder mod ulighed i sundhed
COMPAS - Center for Lighed i Kræft
Forskningscenter for Lighed i Kræft er etableret med støtte fra Knæk Cancer i 2018. Centret arbejder på at sikre optimal kræftbehandling til alle uanset social status. Læs her hvordan:
Anbefalinger til regeringen: Tag disse 6 skridt
Alliancen mod Social Ulighed i Sundhed opfordrer regeringen til at tage 6 skidt mod mindre ulighed. KB er en af de stiftende alliancepartnere.