Det mener Kræftens Bekæmpelse om screening for prostatakræft

Hvert år får 4500 mænd stillet diagnosen prostatakræft, og dermed er prostatakræft den hyppigste kræftform blandt mænd. Omkring 1300 mænd dør hvert år af sygdommen [1]. Prostatakræft har gode behandlingsmuligheder, og overlevelsen er god sammenlignet med andre kræftsygdomme. Men behandlingen kan føre til vedvarende gener og senfølger i form af besvær med vandladning, rejsning og afføring, samt nedsat sexlyst.

Den store udfordring for lægerne er at finde de mænd, som har behov for behandling – uden at overbehandle de mænd, der ikke udvikler alvorlig sygdom.

Et nationalt screeningsprogram for prostatakræft bør have flere fordele ved at finde sygdommen tidligt end ulemper ved undersøgelse og behandling efter screeningen. Kræftens Bekæmpelse mener, at der på nuværende tidspunkt ikke er tilstrækkeligt bevis for, at dette krav er opfyldt, men følger udviklingen på området tæt.

På sigt kan ny viden danne basis for et organiseret screeningsprogram til alle mænd i udvalgte aldersgrupper med planlagte intervaller, hvis en mere præcis metode end PSA-måling kan finde de mænd, der har risiko for at udvikle alvorlig, behandlingskrævende prostatakræft. Der er vi desværre ikke endnu.

Som noget nyt har mænd med en familiehistorie for prostatakræft mulighed for henvisning til en klinisk genetisk afdeling via egen læge. Den genetiske udredning vurderer om en mand skal begynde overvågning med PSA-måling og i hvilken alder [2].

PSA-måling kan ikke stå alene

PSA er et protein, som udskilles fra prostatakirtlen, og som kan måles i en blodprøve. Et forhøjet PSA-niveau måles i blodet ved sygdom i prostata. PSA-målingen er oprindeligt udviklet til at identificere tilbagefald hos mænd behandlet for prostatakræft. Men et let forhøjet PSA-niveau ses også ved godartede sygdomme, som forstørret prostata og betændelse i prostata (falsk positiv prøve). PSA-målingen kan også være normal, selvom der er kræft i prostata. Målingen kan således skabe falsk tryghed hos manden om, at han er rask (falsk negativ prøve).

De nævnte udfordringer med PSA-målinger er årsagen til, at Kræftens Bekæmpelse mener, at PSA-målinger, som vi kender dem i dag, ikke kan stå alene som grundlag for et screenings-program i Danmark. Hellere ikke en kombination af PSA-måling efterfulgt af en MR-vejledt biopsi er en god løsning til at screene raske mænd. Alt for mange skal behandles uden grund.

Kræftens Bekæmpelses holdning er baseret på forskning og viden fra fagfolk, herunder de danske speciallæger i urinvejssygdomme [3] og speciallæger i klinisk genetik [2] .

Kræftens Bekæmpelse anerkender behovet for forskning i prostatakræft herunder metoder til at identificere mænd i risiko for at udvikle et alvorligt sygdomsforløb. Kræftens Bekæmpelse har støttet forskning inden for prostatakræft med 87,8 mio. kroner fra 2012-2023.

Fremtidens prostatakræftscreening

Internationalt og nationalt arbejder forskere på at finde biomarkører, gener eller udvikle en risikomodel, som kan anvende måling af PSA og andre oplysninger til mere præcist at finde de mænd, som har gavn af behandling for prostatakræft.

Ideelt set ville viden om mandens individuelle risiko for at udvikle prostatakræft være det bedste mål for, hvem der har behov for tidlig opsporing. Desværre eksisterer den nødvendige viden og teknologi endnu ikke.