Organisation & Bæredygtighed
I afdelingen Organisation & Bæredygtighed arbejder vi for, at Kræftens Bekæmpelse er en god, attraktiv arbejdsplads og bæredygtig forening.
Afdelingen Organisation & Bæredygtighed's fornemmeste opgave er, Kræftens Bekæmpelse opleves som en meningsfuld forening og attraktiv arbejdsplads, hvor både frivillige og ansatte søger til, udfolder deres fulde potentiale og engagement, trives og vokser med opgaverne til gavn for sagen. Vi samarbejder med hele organisationen om vores fælles formål og understøtter hverdagen for både frivillige og ansatte - og vi sætter med stolthed handling bag foreningens ambitioner for bæredygtighed og udvikling.
Afdelingen favner bredt med følgende syv enheder:
Sekretariatet betjener foreningens øverste politiske og administrative ledelse. Vi understøtter formanden og den administrerende direktørs daglige virke samt bistår med planlægning og afvikling af møder i forretningsudvalg, hovedbestyrelse og chefgruppe, således de har rette indsigter og beslutningsgrundlag.
HR understøtter rekruttering og ansættelse af ledere og medarbejdere i hele landet, herunder forskellige ansættelses- og tilknytningsformer, fagligheder, personligheder og nationaliteter. Vi forhandler overenskomster, støtter op om forhold under ansættelsen og udformer politikker, står for ordninger med henblik på et sundt og tillidsfuldt arbejdsmiljø – og følger op via bl.a. trivsels- og arbejdspladsvurderinger for både ansatte og frivillige. Vi bidrager også til, at interessen for vores forening bliver vakt fra man er helt ung - og til at tilknytningen fortsætter med ambition om, at indsigt og arbejde i Kræftens Bekæmpelse gør alle til gode aktører og ambassadører for kræftsagen.
Organisationsudvikling bistår udvikling af Kræftens Bekæmpelse som forening og organisation strategisk, ledelsesmæssigt, kompetencemæssigt og kulturelt med blik for bæredygtig ansvarlighed.
Vi arbejder for, at Kræftens Bekæmpelse er en attraktiv arbejdsplads og forening, hvor ansatte og frivillige føler sig værdsatte og motiverede til at bidrage, samtidig med at kendskabet til foreningen udbredes, så endnu flere har lyst til at blive en del af fællesskabet.
I Organisationsudvikling understøtter vi ligeledes den interne kommunikation herunder, at vision, mission og værdier står tydeligt for alle og vi fungerer som projektledere for udviklings- og forandringstiltag.
Driften står for bygningerne på Strandboulevarden i København og det ansvar, der følger med at drifte, vedligeholde og videreudvikle Kræftens Bekæmpelses hovedsæde og de bygninger, der danner ramme for den største af foreningens arbejdspladser med både laboratorier og kontorpladser. I Driften er vi også rådgivende i forhold til Kræftens Bekæmpelses øvrige matrikler og arbejdspladser rundt om i landet. Vi løser mange forskellige opgaver hver dag og har kontakt med hele organisationen med alt fra adgangskort og post til flytninger, renovering samt el, vand, varme, ventilation, energioptimering m.m.
Rengøringen sørger for, at lokalerne på Strandboulevarden er rene og pæne, at skraldespandene er tømt og kaffemaskinen klar til brug. Vi gør rent på over 20.000 m² med den største omhyggelighed og kommer rundt om alle forskningsfaciliteter, gangarealer, mødelokaler og kontorer.
Køkkenet serverer hver dag en god, velsmagende og sund frokost og sørger også for forplejning til møder og større events. Vi i Køkkenet ved, hvilken positiv forskel god mad kan betyde for den enkelte, og vi gør en dyd ud af det - for kollegaer samt gæster af huset. Vi har løbende fokus på, at det vi ved og melder ud som forening vedr. kost og kræft også er afspejlet i udbuddet fra kantinen.
Lageret sørger for, at produkter bestilt via eksempelvis vores webshop, KB-udlån og frivillig.dk kommer hen til den rette person, ligesom vi pakker og distribuerer materialer til foreningens forskellige kampagner. Vi har løbende fokus på at optimere logistik, emballageforbrug m.v. og tilpasse forholdene til de produkter, foreningen har brug for.
Kontakt afdelingen
Har du brug for at kontakte os, kan du få kontakt til en konkret medarbejder via vores reception på tlf. 35 25 75 00. Herudover er du velkommen til at række ud til følgende:
Afdelingschef, Organisation & Bæredygtighed
Maja Maar Outzen
Telefon: 52 14 41 30
Mail: maout@cancer.dk
HR-chef
Helle Rømer Hansen
Telefon: 26 47 75 10
Mail: hrh@cancer.dk
Teamchef
Elisabeth Retz Wessberg
Telefon: 27602986
Mail: erw@cancer.dk
Driftschef
Finnur Dam
Telefon: 30 38 15 30
Mail: findam@cancer.dk
Køkkenchef
Jens Jepson
Telefon: 41 16 41 54
Mail: jenjep@cancer.dk
Logistikchef
Thomas Vejle
Telefon: 61 67 82 03
Mail: twv@cancer.dk
Vil du være en del af vores fællesskab?
Vi søger løbende efter nye kollegaer til hele Kræftens Bekæmpelse. Som forening ser vi værdien af, at vi ikke alle er ens – mangfoldighed gør os klogere og bedre. Derfor opfordrer vi alle, som kan se sig selv i en af vores stillinger til at søge. Vi er interesseret i dig og dine personlige og faglige kompetencer, og vi lover dig, at du vil få gode kolleger, der vil tage godt imod dig og hjælpe dig med at navigere gennem din nye hverdag i vores bredtfavnende organisation og forening. Vi går højt op i, at du får et spændende og godt arbejdsliv med et vigtigt formål samt faglighed, fællesskab og fleksibilitet i mange former.
Se ledige stillinger