Høje-Taastrup Lokalforening
Lokalforeningen er Kræftens Bekæmpelses lokale talerør. Er du medlem af Kræftens Bekæmpelse, er du automatisk medlem af lokalforeningen i din kommune.
Om Høje-Taastrup Lokalforening
Lokalforeningen i Høje-Taastrup tegnes af en bestyrelse af frivillige ildsjæle. Derudover har vi aktivitetetsfrivillige, som hjælper os med de aktiviteter, vi sætter i søen. Vi brænder alle for at gøre en forskel i kampen mod kræft. Gennem oplysningsaktiviteter, foredrag, indsamling og politisk påvirkningsarbejde sætter vi kræftsagen på dagsordenen i Høje-Taastrup Kommune. Derudover driver vi både en aften- og en dagcafé for kræftramte, pårørende og efterlevende. Her på siden kan du læse mere om de enkelte aktiviteter.
Bestyrelsens medlemmer
Bestyrelsespost |
Navn |
Formand | Helen Hansen |
Næstformand | Thomas Hansen |
Kasserer | Jens Ole Korsbæk |
Bestyrelsesmedlem | Birgit Pedersen |
Bestyrelsesmedlem | Dorthe Pedersen |
Bestyrelsesmedlem | Henriette Brink Jansen |
Aktiviteter og tilbud
Her kan du læse om vores aktuelle tilbud og blive klogere på lokalforeningens aktiviteter.
Vi inviterer løbende til foredrag om kræftrelaterede emner. Herunder kan du se de kommende foredrag.
Mandag den 7. april 2025 - "Hvorfor lige mig?"
Kl. 19:00 - 21:00 i byrådssalen på Høje-Taastrup Rådhus, Rådhusstræde 1, 2630 Taastrup
Vi kender næsten alle sammen en, der har eller har haft kræft – men hvad ved vi egentlig om sygdommen?
Kræft opfattes som en moderne sygdom, og fokus er i høj grad på årsager som rygning, kost og forurening. Men vidste du, at man faktisk kan spore kræft 250 mio. år tilbage i tiden? Helt tilbage til dinosaurerne og længe før tobak og pomfritter var opfundet. Det viser sig, at kun 4 ud af 10 kræfttilfælde skyldes vores livsstil og miljø. Størstedelen af kræfttilfælde opstår på grund af indre årsager i kroppen, som vi ikke har indflydelse på.
Kom og hør læge og kræftforsker Maren Weischer holde sit spændende og populære foredrag ”Hvorfor lige mig?”. Maren Weischer er forfatter til bogen ”Hvorfor lige mig?” og har deltaget som gæst i ’Hjernekassen på P1 - Kræftskyld’ med Peter Lund Madsen.
Pris: DKK 40,-
Tilmeld dig foredraget "Hvorfor lige mig?"
Café Solsikken er et uformelt og gratis mødested for dig, der har kræft inde på livet - sygdomsramt, pårørende eller efterlevende. Vi tilbyder både en dag- og en aftencafé.
Dagcafé
Hver onsdag kl. 10.00 - 12.00 i Bokseklubben, Lindehaven 6, 2630 Taastrup.
Kom forbi til en uforpligtende snak om stort og småt, udveksle erfaringer med andre i samme situation som dig, få gode råd og opmuntring. Kom og drik en kop kaffe eller te og mærk den rare stemning.
Caféen drives af frivillige og i samarbejde med Høje-Taastrup Kommunes sundhedscenter samt kræft- og palliativkoordinatorerne.
Ingen tilmelding - bare mød op!
Aftencafé
Den første torsdag i hver måned holder vi aftencafé i Sundhedscentret, Espens Vænge 44, 2630 Taastrup, kl. 16.30- 18.30.
Aftencaféen er frem til sommeren 2025 bygget op omkring temaforedrag. Af hensyn til planlægning vil vi gerne bede dig tilmelde dig. Du tilmelder dig ved at skrive en mail til cafesolsikkenhtk@gmail.com
Kommende temaer i aftencaféen:
-
- 3. april 2025 - Bliv klogere på senfølger efter kræft. Mød Senfølgerforeningen
- 8. maj 2025 - Hør om kræftrådgivningens tilbud til kræftramte
- 12. juni 2025 - Mød kommunens palliationskoordinator og få afmystificeret palliation.
Den 6. april 2025 er en af de vigtigste dage i år.
Denne dato går danskerne fra dør til dør for at samle ind til Kræftens Bekæmpelses vigtige arbejde i kampen mod kræft.
I Høje-Taastrup er vi selvfølgelig også med. Sidste år slog vi rekord i forhold til både antallet af indsamlere og resultat af indsamlingen. I 2025 gør vi det endnu bedre!
Vi har allerede mange frivillige indsamlere, men vi har brug for flere. Meld dig som indsamler og vælg din egen rute på indsamling.dk
Bliv en del af frivilligfællesskabet
Kræftens Bekæmpelses fantastiske frivillige er omdrejningspunktet for en lang række aktiviteter. Der er plads til flere frivillige, og mulighederne for at være med er mange.
Bliv frivilligDet arbejder vi for
Læs mere om Kræftens Bekæmpelses holdninger og hvordan foreningen arbejder politisk for at sikre, at færre får kræft, at flere overlever kræft, og at kræftramte får et bedre liv med og efter sygdommen.
Det arbejder vi for