Kræftens Bekæmpelses historie
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening med en næsten 100-årig historie som aktiv medspiller i samfundet.
Forhistorien: Det dyre radium
Grundstenen til Kræftens Bekæmpelse blev lagt i 1904-05, hvor fremtrædende danske læger besluttede at gøre en indsats for at bekæmpe kræft. Det gjorde man ved at danne Den Almindelige Danske Lægeforenings Cancerkomité.
På det tidspunkt havde man netop fundet ud af, at radium havde en helbredende effekt på kræft. Komiteens formål var at skaffe penge til indkøb af radium.
Ved Frederik VIII's død i 1912 blev der lavet en landsdækkende indsamling til det nydannede Radiumfondet, der havde til opgave at etablere og drive radiumstationer (kræftsygehuse), hvor man kunne behandle kræftpatienter med radium.
Stiftelsen i 1928
I 1928 blev Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse stiftet ved en sammenlægning af aktiviteter og økonomi fra Cancerkomitéen og Radiumfondet.
Da Landsforeningen til Kræftens Bekæmpelse blev dannet i 1928, var foreningens vigtigste opgave at behandle og helbrede patienterne for kræft. Foreningen skulle desuden støtte den eksperimentelle og kliniske kræftforskning, sprede kundskab om kræftsygdommens væsen og behandling og støtte nødlidende kræftpatienter.
De sidste tre områder er faktisk de samme, som foreningen arbejder for i dag: Forskning, forebyggelse og oplysning samt hjælp til patienter og pårørende. Men selve behandlingen er i dag overtaget af det offentlige.
Behandling og helbredelse
I den nystartede Landsforening til Kræftens Bekæmpelse indtog driften af radiumstationerne en dominerende rolle. Et medlemskab indebar dengang, at man havde ret til radiumbehandling, hvis man skulle blive syg. Foreningen havde altså en tydelig helbredelsesorienteret profil.
De andre indsatsområder - ikke mindst kræftforskningen - var dog også vigtige, og netop forskningen valgte foreningen at styrke op gennem 1960'erne og 1970'erne. I 1962 overgik driften af radiumstationerne nemlig til staten, som i øvrigt også havde ydet et stadigt stigende driftstilskud.
Cancerregistret
I 1942 blev grundstenen til Cancerregisteret lagt. Dr.med. Johannes Clemmesen var idémand og drivkraft bag oprettelsen og stod også for driften af registeret helt frem til 1980. I Cancerregisteret er alle danske tilfælde af kræft registreret siden 1943. Kombineret med vores CPR-nummerregister er det et af de pålideligste cancerregistre i verden.
Cancerregisteret danner basis for den epidemiologiske kræftforskning i Danmark - det vil sige befolkningsforskning baseret på statistik - og ud fra oplysningerne i Cancerregisteret er det muligt at forske i for eksempel årsager til kræft og udbredelsen af kræft.
Den 1. januar 1997 overgik Cancerregisteret til Sundhedsstyrelsen, mens Kræftens Bekæmpelse fortsat arbejder med epidemiologisk kræftforskning på basis af registeret.
Biologisk forskning - forskning i celler
Også den biologiske forskning havde - og har stadig - en vigtig plads i Kræftens Bekæmpelse. I 1949 oprettede foreningen et institut for den biologiske forskning under ledelse af professor, dr.med. Julius Engelbreht Holm.
Fibiger Instituttet, som det hed helt frem til 1992, var opkaldt efter en af pionererne inden for dansk kræftforskning.
Instituttet lå i begyndelsen fysisk på Københavns Universitet, og efter en periode i Lyngby flyttede det i 1973 til sin nuværende adresse som nabo til det daværende Finsen Institut.
Informations- og oplysningsarbejdet etableres
Foruden forskningen udbyggede Kræftens Bekæmpelse i slutningen af 1970'erne det forebyggende informations- og oplysningsarbejde. Formålet var, at resultaterne fra forskningen skulle formidles bredt med et forebyggende mål for øje - nemlig hvad man kan gøre for at mindske risikoen for at få kræft.
Oplysningsarbejdet havde også til formål at hjælpe patienter og pårørende til at få større viden om kræftsygdomme og behandling.
Og så kom patientstøttearbejdet
Fra midten af 1980'erne begyndte det tredje indsatsområde at tage form, nemlig arbejdet med støtte til kræftpatienter og deres pårørende. Foreningen driver nu kræftrådgivninger og rådgivningstilbud fordelt over hele landet. Her kan kræftpatienter og deres pårørende blandt andet tale med en rådgiver, få familierådgivning, deltage i en samtalegruppe og meget mere.
Desuden blev telefonrådgivningen Kræftlinjen oprettet i 1989. Her kan kræftpatienter og deres pårørende få personlig og professionel rådgivning på telefonen, og i 2014 kom også en onlinerådgivning til.
Sløjfens historie
I dag sætter de fleste af os uden at tænke over det lighedstegn mellem Kræftens Bekæmpelse og den røde sløjfe, som har været foreningens logo i næsten 50 år. Men vidste du, at vi inden da havde afprøvet andre logoer?
1929: Foreningens første logo
Kræftens Bekæmpelses første logo kom på gaden i 1929 i forbindelse med Landsindsamlingen. Det blev solgt på et særligt klæbemærke og forestillede sagnhelten Sct. Georg, der kæmper mod en drage. Logoet symboliserede, at Kræftens Bekæmpelse var en kamporganisation, der stod for "kampen mod kræften".
1942: Den første sløjfe
Ved den årlige kræftdag i 1942 blev der for første gang solgt en papirsløjfe, der var prydet med teksten "kampen mod kræften".
Denne sløjfe blev efterhånden et almindeligt symbol på Kræftens Bekæmpelse.
1975: Den velkendte sløjfe
I begyndelsen af 1970'erne arbejdede et såkaldt PR-udvalg med at give foreningens materialer en mere tidssvarende form. Et vigtigt element var et nyt logo. Den 19. marts 1975 besluttede hovedbestyrelsen at indføre den stilistiske sløjfe som nyt logo, som blev tegnet af Rolf Lagerson. I 1980 fik logoet Dansk Designråds nyindstiftede IG-pris, der blev givet til fremragende grafisk design. I 2020 fik sløjfen i en lille justering: Den blev slanket for at fungere bedre på digitale medier.
Køb bogen
Kampen mod kræft - historien om Kræftens Bekæmpelse
Bogen blev udgivet i anledning af Kræftens Bekæmpelses 90 års jubilæum i 2018.
Køb bogen