Skip navigation

Kvalitetsmonitorering i de kliniske kvalitetsdatabaser

I Danmark opsamler i alt 29 kliniske kvalitetsdatabaser data om kræftpatienter, undersøger, hvorvidt fastsatte mål for kvalitet opnås og offentliggør hvert år rapporter om kvaliteten inden for behandlingen af specifikke kræftsygdomme.

Kvaliteten af de sundhedsfaglige indsatser på kræftområdet har afgørende betydning for patienternes overlevelse, livskvalitet, risiko for komplikationer, senfølger samt oplevelse af sygdomsforløbet. Det er derfor vigtigt at kunne følge kvaliteten i de sundhedsfaglige indsatser, og handle på de potentialer, der er for forbedringer. 

I rapporten tages de kræftspecifikke kliniske kvalitetsdatabaser under lup. Rapporten ser på, hvorvidt hele kræftpatientforløbet er omfattet af databaserne og deres kvalitetsvurderinger. Det vil sige fra patienten henvender sig med et eller flere symptomer, der kan føre til en kræftdiagnose, behandlingen og den efterfølgende opfølgning af kræftsygdommen, den fysiske, psykiske og sociale støtte, der gives til patienten til eventuel lindrende behandling.

Desuden belyser rapporten, hvordan resultater formidles til offentligheden, og hvilke initiativer, der tænkes gennemført med henblik på udvikling af de kræftspecifikke kliniske kvalitetsdatabaser. 

Download rapporten her:

Kvalitetsmonitorering i de kliniske databaser