Inddragelse på lige fod
Rapporten afdækker socialt sårbare danske kræftpatienters oplevelser og ønsker til inddragelse, ligesom den undersøger sundhedsprofessionelles erfaringer med at inddrage målgruppen. På baggrund af resultaterne følger en række anbefalinger i forhold til inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter.
Socialt sårbare patienter har behov for bedre inddragelse
Der er et stigende fokus på at inddrage kræftpatienter i beslutninger i forbindelse med deres behandling. Dette sker samtidigt med, at kommunikation til patienter ofte sker elektronisk og adgangen til forskellige elektroniske kilder til information om kræft øges. Kræftbehandling er desuden ofte kompleks med flere behandlinger i form af operation, kemo- og strålebehandling.
Det kan derfor for mange patienter være en stor udfordring at navigere gennem et komplekst og langvarigt behandlings- og rehabiliteringsforløb. Socialt sårbare patienter kan være særligt udfordrede, og undersøgelser viser, at disse patienter hyppigere oplever, at de ikke er blevet indkaldt til undersøgelse og behandling, og at de ikke har fået tilstrækkelig information, ligesom de sjældnere bliver tilbudt rehabilitering end eksempelvis patienter med en længere uddannelse.
I projekt "Inddragelse af socialt sårbare kræftpatienter", som denne undersøgelse er en del af, er der fokus på, hvad der skal til for at inddrage socialt sårbare kræftpatienter bedst muligt i forhold til patientforløbet, for denne patientgruppe ønsker som andre patienter en god inddragelse i relevante beslutninger.
Dialogen om ønsker, behov og livssituation
Patienterne vil overordnet set gerne være inddraget i deres behandlingsforløb, men i forskellig grad. Det er derfor vigtigt at afklare behovet for inddragelse individuelt med hver enkelt patient herunder behov for inddragelse i beslutninger.
Nogle socialt sårbare patienter kan have svært ved at sætte ord på deres ønsker og behov. Her kan der være behov for, at den sundhedsprofessionelle har kendskab til patienten, og at der bliver afsat mere tid til at få åbnet op for dialogen.
De sundhedsprofessionelle peger på, at det er vigtigt at stille åbne spørgsmål til patienten for blandt andet at få viden om, hvad der eksisterer i patientens liv rundt om behandlingsforløbet, og hvilke ressourcer patienten har.
De sundhedsprofessionelle fortæller også, at de ikke kun handler på det talte ord, men også bruger fornemmelser og mere tavs viden til f.eks. at fornemme, at der er noget, patienten ikke får fortalt, eller at der er et uudtalt behov hos patienten. Her er det vigtigt ikke kun at handle på fornemmelsen men at lade fornemmelsen være supplement til den videre dialog med patienten.