Helbredt - men ikke rask

I denne rapport beskriver Kræftens Bekæmpelse og Senfølgerforeningen de hyppigste senfølger hos kræftpatienter og kommer med otte anbefalinger, som kan mindske og lindre dem. Over halvdelen af alle kræftpatienter oplever senfølger efter at have fået kræft som voksne. De er helbredte for kræft – men de føler sig ikke raske.

Senfølger efter kræftsygdom og -behandling dækker over en række symptomer, helbredsproblemer eller funktionssvigt, som kan opstå umiddelbart i tilknytning til behandlingen eller flere år efter. For nogle er senfølgerne forbigående, for andre er de langvarige og i de værste tilfælde livslange.

Risikoen for, at kræftpatienter får senfølger, er afhængig af selve kræftsygdommen, intensiteten og typen af behandling og en række andre faktorer. Ofte er senfølger en kombination af komplekse fysiske og psykosociale problemstillinger, som har stor negativ indvirkning på den enkeltes hverdagsliv.

Med Kræftplan IV er der kommet et øget politisk fokus på senfølger. Det er hensigten, at senfølger skal betragtes som en del af kræftrehabiliteringen og den løbende sundhedsfaglige indsats i forbindelse med et kræftforløb.

Sammen med Senfølgerforeningen har Kræftens Bekæmpelse i et nyt strategisk oplæg beskrevet nogle af de hyppigste senfølger efter kræftsygdom samt præsenteret eksempler på eksisterende indsatser, som har til hensigt at forbedre hverdagslivet for kræftpatienter med senfølger.

Det strategiske oplæg indeholder også otte anbefalinger til, hvordan sundhedsvæsenet fremadrettet kan være med til at forebygge og identificere senfølger, samt sikre bedre hjælp til de patienter, som lever med senfølger.

Helbredt - men ikke rask