Undersøgelser og diagnose ved peniskræft
For at finde ud af om du har peniskræft, skal du igennem en række undersøgelser. Hvis de viser, at du har kræft, er det vigtigt at kende sygdommens stadie, så du kan få den behandling, der er bedst for dig.
Ved mistanke sender lægen dig til undersøgelse på hospitalet
Hvis din læge har mistanke om, at der kan være tale om peniskræft, vil du blive sendt videre til Rigshospitalets eller Skejbys urinvejskirurgiske afdeling, som er afdelingen for sygdomme i nyrer, urinveje og kønsorganer. Her undersøger lægerne:
- om det drejer sig om kræft (diagnose)
- sygdommens stadie
- muligheder for behandling
Vævsprøve
På hospitalet vil du blive lokalbedøvet og få taget en prøve af vævet fra det område, der er ændret.
Du kan først få stillet diagnosen peniskræft, hvis en vævsprøve (biopsi) af det ændrede område viser, at der er tale om kræftceller. Når man har svaret, tager lægen stilling til videre undersøgelser og behandling.
Hvis vævsprøven viser kræft
Hvis vævsprøven viser, at der er kræft i penis, vil du også blive undersøgt for, om kræften har spredt sig.
Det er sjældent, at peniskræft spreder sig med blodet til andre dele af kroppen. Hvis kræften spreder sig, er det oftest til lymfeknuderne i lysken, derefter til lymfeknuderne i bækkenet og først derefter igen til andre dele af kroppen.
Hvis der ikke bliver fundet spredning til lymfeknuderne i lysken, er det derfor meget sjældent, at kræften har spredt sig til bækkenet eller andre steder i kroppen.
Undersøgelser for spredning
Vævsprøve af lymfeknuder der kan føles uden på huden
Hvis du har forstørrede lymfeknuder i lysken, kan lægen tage en vævsprøve fra lymfen med en nål for at undersøge, om forstørrelsen skyldes kræft eller en infektion.
Hvis vævsprøven ikke viser kræftceller, men der stadig er mistanke om spredning til lymfeknuden, vil lægen fjerne hele lymfeknuden til nærmere undersøgelse.
Undersøgelser for spredning med PET/CT-scanning
For at undersøge om der er spredning til andre dele af kroppen, vil du få lavet en PET/CT-scanning af bughulen, bækkenet, lysken og brystkassen.
Læs mere om, hvordan en PET/CT-scanning foregår:
Sentinel node: Vævsprøve af lymfeknuderne
Hvis scanningen viser, at der ikke er tegn på spredning til lymfeknuderne i bækkenet, får du fjernet nogle få lymfeknuder ved en metode kaldet en sentinel node. Det er et mindre indgreb, som oftest sker samtidig med operationen på penis.
'Sentinel node' (skildvagtslymfeknuden) er den lymfeknude, der først modtager lymfevæsken fra penis. Hvis den ikke indeholder kræftceller, er det ikke nødvendigt at fjerne flere lymfeknuder, da det er usandsynligt, at kræften har spredt sig til andre lymfeknuder eller til andre steder i kroppen.
Lægen kan finde skildvagtslymfeknuder ved at sprøjte et radioaktivt sporstof og et blåt farvestof ind omkring kræftknuden på penis. Sporstofferne føres ud til lymfeknuderne i lysken, så lægen under operationen kan følge sporstoffet og finde skildvagtslymfeknuden. Skildvagtslymfeknuden fjernes og sendes til mikroskopi.
Hvis lægen finder kræftceller i den skildvagtslymfeknude, der er blevet fjernet, kan kirurgen ved en senere operation fjernet resten af lymfeknuderne i lysken. Det sker for at fjerne eventuel kræftspredning til de andre lymfeknuder. I nogle tilfælde vil du i stedet for en ny operation blive tilbudt strålebehandling af lysken og måske også kemoterapi.
Tillad dig selv at være vred, ked af det, eller hvad der end dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Hvis du får diagnosen peniskræft
At få stillet en diagnose vil sige, at man får bestemt, hvilken type sygdommen er og sværhedsgraden. Ud fra det vurderer lægen den rette behandling.
Typer af peniskræft
Penis består af forskellige typer væv. Hvilken type kræft det er, afhænger af hvilken type celler, kræften er opstået i. Det kan man finde ud af ved at undersøge kræftknuden i mikroskop. Her vil lægen også vurdere, hvor aggressive kræftcellerne er, og undersøge, hvor dybt kræften er vokset.
Der går som regel 1 til 2 uger, før du får svar på vævsprøverne.
Pladeepitelkarcinom
Den mest almindelige kræfttype på penis (mere end 95 pct.) kaldes pladeepitelkarcinom. Denne type kræft kan opstå overalt på penis, men oftest på penishovedet eller forhuden. Denne type kræft vokser som regel langsomt, men kan også udvikle sig hurtigt. Behandlingsresultaterne er ofte gode, hvis man opdager kræften tidligt.
Verrukøst karcinom
Verrukøst karcinom er en sjælden type pladeepitelkarcinom på penis. Det ligner en større vorte. Den vokser langsomt og spreder sig sjældent til andre dele af kroppen. Den kan som regel opereres væk.
Andre typer peniskræft udgør tilsammen mindre end 5 pct. og kan være:
- Modermærkekræft – meget sjælden, findes som regel på penishovedet, kan være et sår
- Basalcellekarcinom – uøm knude eller lille sår, oftest på skaftet, vokser meget langsomt
- Adenokarcinom – opstår i svedkirtlerne
- Kaposis sarkom – uhyre sjældent, adskillige små, blårøde pletter, vokser hurtigere end andre typer
Metastaser til penis fra andre kræftsygdomme er meget sjældent, men er set ved kræft i blæren, prostata, nyre, lunger og tyk- og endetarm.
Stadieinddeling
Lægen bruger undersøgelserne af kræftvævet og scanningerne til at få et overblik over, hvor udbredt sygdommen er. Dette kaldes stadieinddeling.
Til at vurdere stadiet brugers et system, der hedder TNM. Systemet bruges internationalt til at inddele peniskræft i stadier ud fra knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.
Formålet med at stadieinddele sygdommen er at vurdere hvilken type behandling, der er bedst.
Læs hvad de forskellige stadier betyder:
T står for tumor og beskriver størrelsen af den primære tumor:
- TX Primærtumor kan ikke vurderes
- T0 Ingen synlig primærtumor
- Tis Carcinoma in situ – forstadie til kræft
- T1 Tumor vokser ned i bindevævet under huden
- T1a Tumor vokser ned i bindevævet under huden uden indvækst i karrene, og cellerne er ikke aggressive
- T1b Tumor vokser ned i bindevævet under huden med indvækst i karrene, eller cellerne er aggressive
- T2 Tumor vokser ned i svulmelegemerne
- T3 Tumor vokser ind i urinrøret
- T4 Tumor vokser ind i andre tilstødende strukturer, f.eks. prostata
N står for node (lymfeknude) og beskriver graden af spredning til de lokale lymfeknuder:
- NX De lokale lymfeknuder kan ikke vurderes
- NO Ingen forstørrede lymfeknuder i lysken
- N1 Én lymfeknude i lysken med kræft
- N2 To eller flere lymfeknuder i lysken med kræft
- N3 Kræften har spredt sig uden for lymfeknuden og ind i det omgivende væv i lysken eller til lymfeknuder i bækkenet
M står for metastaser og angiver, om der er spredning til andre dele af kroppen:
- M0 Ingen tegn på fjernmetastase
- M1 Fjernmetastase til f.eks. lever eller lunger
Eksempel:
For eksempel betyder T2 N1 M0, at tumoren er vokset ned i svulmelegemerne, og der er spredning til én lymfeknude i lysken, men der er ingen spredning til andre dele af kroppen.
Du vil blive anbefalet en behandling
Når man undersøger og behandler kræft i penis, sker det ud fra nogle generelle retningslinjer. Men det betyder ikke, at alle bliver behandlet på samme måde. Behandlingen tilpasses resultaterne fra af de undersøgelser, du har fået lavet, og hvad du bedst kan tåle og ønsker.
Når alle undersøgelserne er lavet, bliver resultaterne ofte gennemgået af et ekspertteam, der kaldes et multidisciplinært team (MDT). Dette team består af røntgenlæger, patologer (de der kigger på vævsprøver), onkologer (kræftlæger, der har speciale i kemoterapi og strålebehandling) og særligt uddannede kirurger. Teamet vil anbefale den behandling, der passer bedst til dig.
Samtale med lægen
Når lægerne har vurderet alle undersøgelsesresultaterne, bliver du indkaldt til samtale med en læge - det vil i de fleste tilfælde være en urinvejskirurg (urolog). Lægen vil fortælle dig om behandlingsmulighederne.
Behandling af kræft i penis kan bestå af operation, strålebehandling og kemoterapi. Ofte styres behandlingen i et samarbejde mellem urinvejskirurger (urologer) og kræftlæger med speciale i kemo- og strålebehandling (onkologer), der bl.a. står for strålebehandling og kemoterapi.
Det er vigtigt at vide, at selv om lægen kommer med et tilbud om behandling, er det til syvende og sidst altid dig, der bestemmer, hvilken behandling, du siger ja til. Ofte er der nogle andre muligheder at vælge imellem, og derfor er det vigtigt at have en ven eller familie med til samtalen, så beslutningen kan hvile på en grundig snak om fordele og ulemper. Du har også altid ret til at bede om tid til at tænke over det, hvis du er i tvivl.
Mange afdelinger har også forskningsforsøg, hvor nye behandlingsmetoder afprøves. Hvis du kan indgå i et forsøg, vil du få grundig information om det, inden du beslutter dig.
Guides til dig
Vi hjælper dig uanset din situation
Læs vores guides med emner, der er gode for dig at kende til - afhængig af din livssituation:
Brug Kræftrådgivningen nær dig
Har du spørgsmål eller brug for at tale med nogen? Rundt om i hele landet har vi kræftrådgivninger, hvor du kan få en samtale med en rådgiver. Du kan også deltage i kurser og fysiske og kreative aktiviteter sammen med andre, der er berørt af kræft.
Find en rådgivning nær digSkriv med andre på cancerforum
Cancerforum er et online forum, hvor du kan stille spørgsmål og skrive sammen med andre, der er berørt af kræft. Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende.
cancerforum.dk