Spring navigation over

Undersøgelser og diagnose ved peniskræft

For at finde ud af om du har peniskræft, skal du igennem en række undersøgelser. Hvis de viser, at du har kræft, er det vigtigt at kende sygdommens stadie, så du kan få den behandling, der er bedst for dig.

Ved mistanke sender lægen dig til undersøgelse på hospitalet

Hvis din læge har mistanke om, at der kan være tale om peniskræft, vil du blive sendt videre til Rigshospitalets eller Skejbys urinvejskirurgiske afdeling, som er afdelingen for sygdomme i nyrer, urinveje og kønsorganer. Her undersøger lægerne:

  • om det drejer sig om kræft (diagnose)
  • sygdommens stadie
  • muligheder for behandling 

Vævsprøve

På hospitalet vil du blive lokalbedøvet og få taget en prøve af vævet fra det område, der er ændret.

Du kan først få stillet diagnosen peniskræft, hvis en vævsprøve (biopsi) af det ændrede område viser, at der er tale om kræftceller. Når man har svaret, tager lægen stilling til videre undersøgelser og behandling.

Hvis vævsprøven viser kræft

Hvis vævsprøven viser, at der er kræft i penis, vil du også blive undersøgt for, om kræften har spredt sig.

Det er sjældent, at peniskræft spreder sig med blodet til andre dele af kroppen. Hvis kræften spreder sig, er det oftest til lymfeknuderne i lysken, derefter til lymfeknuderne i bækkenet og først derefter igen til andre dele af kroppen. 

Hvis der ikke bliver fundet spredning til lymfeknuderne i lysken, er det derfor meget sjældent, at kræften har spredt sig til bækkenet eller andre steder i kroppen. 

Undersøgelser for spredning 

Vævsprøve af lymfeknuder der kan føles uden på huden

Hvis du har forstørrede lymfeknuder i lysken, kan lægen tage en vævsprøve fra lymfen med en nål for at undersøge, om forstørrelsen skyldes kræft eller en infektion.

Hvis vævsprøven ikke viser kræftceller, men der stadig er mistanke om spredning til lymfeknuden, vil lægen fjerne hele lymfeknuden til nærmere undersøgelse.

Undersøgelser for spredning med PET/CT-scanning

For at undersøge om der er spredning til andre dele af kroppen, vil du få lavet en PET/CT-scanning af bughulen, bækkenet, lysken og brystkassen. 

Læs mere om, hvordan en PET/CT-scanning foregår:

PET/CT-scanning

Sentinel node: Vævsprøve af lymfeknuderne

Hvis scanningen viser, at der ikke er tegn på spredning til lymfeknuderne i bækkenet, får du fjernet nogle få lymfeknuder ved en metode kaldet en sentinel node. Det er et mindre indgreb, som oftest sker samtidig med operationen på penis.

'Sentinel node' (skildvagtslymfeknuden) er den lymfeknude, der først modtager lymfevæsken fra penis. Hvis den ikke indeholder kræftceller, er det ikke nødvendigt at fjerne flere lymfeknuder, da det er usandsynligt, at kræften har spredt sig til andre lymfeknuder eller til andre steder i kroppen.

Lægen kan finde skildvagtslymfeknuder ved at sprøjte et radioaktivt sporstof og et blåt farvestof ind omkring kræftknuden på penis. Sporstofferne føres ud til lymfeknuderne i lysken, så lægen under operationen kan følge sporstoffet og finde skildvagtslymfeknuden. Skildvagtslymfeknuden fjernes og sendes til mikroskopi.

Hvis lægen finder kræftceller i den skildvagtslymfeknude, der er blevet fjernet, kan kirurgen ved en senere operation fjernet resten af lymfeknuderne i lysken. Det sker for at fjerne eventuel kræftspredning til de andre lymfeknuder. I nogle tilfælde vil du i stedet for en ny operation blive tilbudt strålebehandling af lysken og måske også kemoterapi.

""
Hvis det viser sig at være kræft, vil du blive undersøgt for, hvilken type det er, og om det har bredt sig. Derefter vil lægen finde den rette behandling for dig.

Hvis du får diagnosen peniskræft

At få stillet en diagnose vil sige, at man får bestemt, hvilken type sygdommen er og sværhedsgraden. Ud fra det vurderer lægen den rette behandling.

Typer af peniskræft

Penis består af forskellige typer væv. Hvilken type kræft det er, afhænger af hvilken type celler, kræften er opstået i. Det kan man finde ud af ved at undersøge kræftknuden i mikroskop. Her vil lægen også vurdere, hvor aggressive kræftcellerne er, og undersøge, hvor dybt kræften er vokset. 

Der går som regel 1 til 2 uger, før du får svar på vævsprøverne.

Vævsprøver (biopsi)

Pladeepitelkarcinom

Den mest almindelige kræfttype på penis (mere end 95 pct.) kaldes pladeepitelkarcinom. Denne type kræft kan opstå overalt på penis, men oftest på penishovedet eller forhuden. Denne type kræft vokser som regel langsomt, men kan også udvikle sig hurtigt. Behandlingsresultaterne er ofte gode, hvis man opdager kræften tidligt.

Verrukøst karcinom

Verrukøst karcinom er en sjælden type pladeepitelkarcinom på penis. Det ligner en større vorte. Den vokser langsomt og spreder sig sjældent til andre dele af kroppen. Den kan som regel opereres væk.

Andre typer peniskræft udgør tilsammen mindre end 5 pct. og kan være:

  • Modermærkekræft – meget sjælden, findes som regel på penishovedet, kan være et sår
  • Basalcellekarcinom – uøm knude eller lille sår, oftest på skaftet, vokser meget langsomt
  • Adenokarcinom – opstår i svedkirtlerne
  • Kaposis sarkom – uhyre sjældent, adskillige små, blårøde pletter, vokser hurtigere end andre typer

Metastaser til penis fra andre kræftsygdomme er meget sjældent, men er set ved kræft i blæren, prostata, nyre, lunger og tyk- og endetarm.

Tillad dig selv at være vred, ked af det, eller hvad der end dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Kræftpatient

Stadieinddeling

Lægen bruger undersøgelserne af kræftvævet og scanningerne til at få et overblik over, hvor udbredt sygdommen er. Dette kaldes stadieinddeling.

Formålet med at stadieinddele sygdommen er at vurdere hvilken type behandling, der er bedst.

Til at vurdere stadiet brugers et system, der hedder TNM. Systemet bruges internationalt til at inddele peniskræft i stadier ud fra knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.

Læs hvad de forskellige stadier betyder:

T står for tumor og beskriver størrelsen af den primære tumor:

  • TX Primærtumor kan ikke vurderes
  • T0 Ingen synlig primærtumor
  • Tis Carcinoma in situ – forstadie til kræft
  • T1 Tumor vokser ned i bindevævet under huden
  • T1a Tumor vokser ned i bindevævet under huden uden indvækst i karrene, og cellerne er ikke aggressive
  • T1b Tumor vokser ned i bindevævet under huden med indvækst i karrene, eller cellerne er aggressive
  • T2 Tumor vokser ned i svulmelegemerne
  • T3 Tumor vokser ind i urinrøret
  • T4 Tumor vokser ind i andre tilstødende strukturer, f.eks. prostata

N står for node (lymfeknude) og beskriver graden af spredning til de lokale lymfeknuder:

  • NX De lokale lymfeknuder kan ikke vurderes
  • NO Ingen forstørrede lymfeknuder i lysken
  • N1 Én lymfeknude i lysken med kræft
  • N2 To eller flere lymfeknuder i lysken med kræft
  • N3 Kræften har spredt sig uden for lymfeknuden og ind i det omgivende væv i lysken eller til lymfeknuder i bækkenet

M står for metastaser og angiver, om der er spredning til andre dele af kroppen:

  • M0 Ingen tegn på fjernmetastase
  • M1 Fjernmetastase til f.eks. lever eller lunger


Eksempel:
For eksempel betyder T2 N1 M0, at tumoren er vokset ned i svulmelegemerne, og der er spredning til én lymfeknude i lysken, men der er ingen spredning til andre dele af kroppen.

Tekst: Digital redaktør Anne Møller Gaardsted og læge Elisabeth Kjems

""

Brug Kræftrådgivningen nær dig

Har du spørgsmål eller brug for at tale med nogen? Rundt om i hele landet har vi kræftrådgivninger, hvor du kan få en samtale med en rådgiver. Du kan også deltage i kurser og fysiske og kreative aktiviteter sammen med andre, der er berørt af kræft.

Find en rådgivning nær dig
""

Skriv med andre på cancerforum

Cancerforum er et online forum, hvor du kan stille spørgsmål og skrive sammen med andre, der er berørt af kræft. Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende.

cancerforum.dk