Undersøgelser og diagnose ved peniskræft
For at finde ud af om du har peniskræft, skal du igennem en række undersøgelser. Hvis de viser, at du har kræft, er det vigtigt at kende sygdommens stadie, så du kan få den behandling, der er bedst for dig.
Ved mistanke sender lægen dig til undersøgelse på hospitalet
Hvis din læge har mistanke om, at der kan være tale om peniskræft, vil du blive sendt videre til hospitalets urologiske afdeling. Det er afdelingen for sygdomme i nyrer, urinveje og kønsorganer. Undersøgelserne på urologisk afdeling har til formål at undersøge:
- om det drejer sig om kræft (diagnose)
- sygdommens stadie
- behandlingsmuligheder
Vævsprøve
På hospitalet vil du blive lokalbedøvet og få taget en vævsprøve af det område, der er ændret.
Man kan først få stillet diagnosen peniskræft, hvis en vævsprøve (biopsi) af det ændrede område viser, at der er tale om kræftceller. Når man har svaret, tager lægen stilling til videre undersøgelser og behandling.
Hvis vævsprøven viser kræft
Hvis vævsprøven viser, at der er kræft i penis, vil du også blive undersøgt for, om kræften har spredt sig.
Det er sjældent, at peniskræft spreder sig med blodet til andre dele af kroppen. Hvis kræften spreder sig, er det oftest til lymfeknuderne i lysken, derefter til lymfeknuderne i bækkenet og først derefter igen til andre dele af kroppen.
Hvis man ikke finder spredning til lymfeknuderne i lysken, er det derfor meget sjældent, at der findes metastaser i bækkenet eller andre steder i kroppen.
Undersøgelser for spredning
Vævsprøve af lymfeknuder der kan føles uden på huden
Hvis man har forstørrede lymfeknuder i lysken, kan lægen tage en vævsprøve fra lymfeknuden ved hjælp af en nål for at afgøre, om forstørrelsen skyldes kræft eller en infektion.
Hvis vævsprøven er negativ, men der stadig er mistanke om spredning til lymfeknuden, vil lægen fjerne hele lymfeknuden til nærmere undersøgelse.
Desuden vil man få lavet en PET/CT-scanning for at vurdere, om der er spredning til andre dele af kroppen.
Undersøgelser for spredning med PET/CT-scanning
For at undersøge om der er spredning, får man en PET/CT-scanning af bughulen, bækkenet, lysken og brystkassen. Hvis scanningen viser hævede lymfeknuder i bækkenet, får man taget en vævsprøve efterfølgende for at afgøre, om der er tale om kræft.
Læs mere om, hvordan en PET/CT-scanning foregår:
Sentinel node: Vævsprøve af lymfeknuderne
Hvis scanningen viser, at der ikke er tegn på spredning til lymfeknuderne i bækkenet, får man fjernet nogle få lymfeknuder ved en metode kaldet en sentinel node. Det er et mindre indgreb, som oftest sker samtidig med operationen på penis.
Den lymfeknude, der først modtager lymfevæsken og dermed eventuel spredning med kræftceller fra kræftknuden, kaldes sentinel node (skildvagtslymfeknuden). Hvis sentinel node ikke indeholder kræftceller, er det ikke nødvendigt at fjerne flere lymfeknuder, da det er usandsynligt, at kræften har spredt sig til andre lymfeknuder eller til andre steder i kroppen.
Lægen kan finde skildvagtslymfeknuder ved at sprøjte et radioaktivt sporstof og et blåt farvestof ind omkring kræftknuden på penis.
Lymfekarrene fører sporstofferne til lymfeknuderne i lysken. Under operationen følger lægen sporstoffet til skildvagtslymfeknuden. Skildvagtslymfeknuden fjernes og sendes til mikroskopi.
Hvis lægen finder kræftceller i den skildvagtslymfeknude, der er blevet fjernet, får man ved en senere operation fjernet resten af lymfeknuderne i lysken. Det sker for at fjerne eventuel kræftspredning til de andre lymfeknuder.
Blodprøver
Man vil også få taget blodprøver for at undersøge for infektion, blodmangel og nyrernes funktion.
Hvad sker der, hvis du får diagnosen peniskræft?
At få stillet en diagnose vil sige, at man får bestemt, hvilken type sygdommen er og sværhedsgraden. Ud fra det vurderer lægen den rette behandling.
Typer af peniskræft
Penis består af forskellige typer væv. Hvilken type kræft det er, afhænger af hvilken type celler, kræften er opstået i. Det finder man ud af ved at undersøge vævet i et mikroskop. Her vil lægen også vurdere, hvor aggressive kræftcellerne er, samtidig med at man undersøger, om kræften har spredt sig.
Der går som regel 1 til 2 uger, før man får svar på vævsprøverne.
Pladeepitelkarcinom
Den mest almindelige kræfttype på penis (mere end 95 pct.) kaldes pladeepitelkarcinom.
Pladeepitelkarcinom kan opstå overalt på penis, men oftest på penishovedet eller forhuden. Denne type kræft vokser som regel langsomt, men kan også udvikle sig hurtigt. Behandlingsresultaterne er gode, hvis man opdager kræften tidligt.
Verrukøst karcinom
Verrukøst karcinom er en sjælden type pladeepitelkarcinom på penis. Det ligner en stor vorte. Den vokser langsomt og spreder sig sjældent til andre dele af kroppen. Verrukøst karcinom kan som regel opereres væk.
Andre typer peniskræft udgør tilsammen mindre end 5 pct. og kan være:
- Modermærkekræft – meget sjælden, som regel på penishovedet, kan være sår
- Basalcellekarcinom – uøm knude eller lille sår, oftest på skaftet, vokser meget langsomt
- Adenokarcinom – opstår i svedkirtlerne
- Kaposis sarkom – uhyre sjældent, adskillige små, blårøde pletter, vokser hurtigere end andre typer
Metastaser til penis fra andre kræftsygdomme er meget sjældent, men er set ved kræft i blæren, prostata, nyre, lunger og tyk- og endetarm.
Tillad dig selv at være vred, ked af det eller andre følelser, som dukker op. Mit råd er at sørge for at kontakte nogen, som kan hjælpe dig gennem de første chokreaktioner, f.eks. en rådgiver hos Kræftens Bekæmpelse.
Stadieinddeling
Lægen bruger undersøgelserne af væv og scanningerne til at få et overblik over, hvor udbredt sygdommen er. Dette kaldes stadieinddeling.
Formålet med at stadieinddele sygdommen er at vurdere hvilken type behandling, der er bedst.
Til at vurdere stadiet brugers et system, der hedder TNM. Systemet bruges internationalt til at inddele peniskræft i stadier ud fra knudens størrelse og spredning til væv, lymfer eller andre dele af kroppen.
Læs hvad de forskellige stadier betyder:
T står for tumor og beskriver størrelsen af den primære tumor:
- TX Primærtumor kan ikke vurderes
- T0 Ingen synlig primærtumor
- Tis Carcinoma in situ – forstadie til kræft
- T1 Tumor vokser ned i bindevævet under huden
- T1a Tumor vokser ned i bindevævet under huden uden indvækst i karrene, og cellerne er ikke aggressive
- T1b Tumor vokser ned i bindevævet under huden med indvækst i karrene, eller cellerne er aggressive
- T2 Tumor vokser ned i svulmelegemerne
- T3 Tumor vokser ind i urinrøret
- T4 Tumor vokser ind i andre tilstødende strukturer, f.eks. prostata
N står for node (lymfeknude) og beskriver graden af spredning til de lokale lymfeknuder:
- NX De lokale lymfeknuder kan ikke vurderes
- NO Ingen forstørrede lymfeknuder i lysken
- N1 Én lymfeknude i lysken med kræft
- N2 To eller flere lymfeknuder i lysken med kræft
- N3 Kræften har spredt sig uden for lymfeknuden og ind i det omgivende væv i lysken eller til lymfeknuder i bækkenet
M står for metastaser og angiver, om der er spredning til andre dele af kroppen:
- M0 Ingen tegn på fjernmetastase
- M1 Fjernmetastase til f.eks. lever eller lunger
Eksempel:
For eksempel betyder T2 N1 M0, at tumoren er vokset ned i svulmelegemerne, og der er spredning til én lymfeknude i lysken, men der er ingen spredning til andre dele af kroppen.
Brug Kræftrådgivningen nær dig
Har du spørgsmål eller brug for at tale med nogen? Rundt om i hele landet har vi kræftrådgivninger, hvor du kan få en samtale med en rådgiver. Du kan også deltage i kurser og fysiske og kreative aktiviteter sammen med andre, der er berørt af kræft.
Find en rådgivning nær digSkriv med andre på cancerforum
Cancerforum er et online forum, hvor du kan stille spørgsmål og skrive sammen med andre, der er berørt af kræft. Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende.
cancerforum.dk