Bedømmelsesudvalg for Prevention Lab
Her kan du læse om bedømmelsesudvalget for Prevention Lab og få overblik over medlemmerne i udvalget.
Om bedømmelsesudvalget
Kræftens Bekæmpelse har udpeget et eksternt og uafhængigt bedømmelsesudvalg til Prevention Lab. Udvalget udpeger ved et årligt møde de projekter, der bedst opfylder puljens formål om at finde nye metoder og strategier til at forebygge kræft og forbedre kræftpatienters sundhed.
Bedømmelsesudvalgets sammensætning
Udvalget omfatter forskere, praktikere og borger/patienter, og repræsenterer samlet set viden om:
- Sundhedsadfærd og strukturelle rammer for sundhedsadfærd
- Brobygning mellem sundhedsforskning og praksis
- Folkesundhed og ulighed i sundhed
- Personlig forebyggelse/kunstig intelligens/teknologi
- Registerforskning/biomarkører
- Implementeringsforskning
- Innovation
Tine Curtis, forperson for udvalget udtaler
- Der er brug for mere fokus på forebyggelsen i Danmark, og der er brug for at gå nye veje. Jeg ser derfor med forventning frem til at støtte nye og innovative forebyggelsesmetoder – og til at samarbejde med et meget kompetent og alsidigt bedømmelsesudvalg.
Tine Curtis er udpeget som forperson for bedømmelsesudvalget. Tine bringer sin mangeårige erfaring med at koble forskning og praksis inden for sundhedsfremme og forebyggelse, og sit stærke blik for nytænkning, partnerskaber og helhedsorienterede indsatser med i bedømmelsesudvalget.