Opfølgning efter prostatakræft
Når du har afsluttet din behandling, bliver du tilbudt at møde til opfølgning på hospitalet eller hos din egen læge. Opfølgningsbesøgene foregår oftest ambulant, hvilket vil sige, at du ikke skal indlægges. Forløbet afhænger af, hvilken behandling du har fået.
Hvad sker der ved et opfølgningsbesøg?
Ved opfølgningsbesøgene taler du med lægen om eventuelle symptomer og bliver undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.
I rolige faser af selv uhelbredelig sygdom kan opfølgningen foregå hos din praktiserende læge.
Det er vigtigt, at du gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og evt. behandling eller lindring.
Undersøgelser ved opfølgningsbesøgene
Lægen vil ofte føle efter prostata med en finger i endetarmen (rektal-eksploration). I visse tilfælde vil lægen supplere med ultralydsundersøgelse i endetarmen (TRUS).
Du får også taget blodprøver for at bedømme, om du får det bedre af behandlingen, om situationen er uændret, eller om sygdommen breder sig. Det er vigtigt at få kontrolleret sit PSA-tal ved opfølgningsbesøgene, da det kan afsløre et eventuelt tilbagefald af sygdommen.
Ved mistanke om tilbagefald, får du ofte foretaget knoglescintigrafi og scanninger, eftersom sygdommen oftest spreder sig til lymfeknuder og knoglerne – sjældnere til indre organer som f.eks. lungerne.
Ved tilbagefald kan du ofte blive tilbudt en ny behandling.
Gør lægen opmærksom på symptomer eller gener
Det er vigtigt, at du gør lægen og/eller sygeplejersken opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen om muligt kan tilbyde supplerende undersøgelser og evt. behandling eller lindring. Det kan også være symptomer, som skyldes gener opstået efter behandlingen.
Mistanke om tilbagefald kan skyldes, at du får symptomer, som da sygdommen opstod, eller – mere typisk – at PSA stiger. PSA 'sladrer' oftest længe før, eventuelle symptomer støder til.
Opdager du nye symptomer, eller bliver du bekymret mellem opfølgningsbesøgene, så kontakt lægen.
Spørgsmål til lægen
Opfølgningsbesøgene er også en god anledning til, at du tager dine spørgsmål, bekymringer og problemer op. Det er en god idé at skrive dine spørgsmål ned i forvejen, og du kan også tage en pårørende med til samtalen.
Nogle får et elektronisk spørgeskema (PRO) forud for de ambulante besøg. Spørgeskemaerne giver en god mulighed for at forberede samtalen hjemmefra.
Hjælp til at håndtere senfølger
Hvis du har behov for det, kan du få råd om kost, livsstil og hjælpemidler, og blive henvist til andre fagpersoner, der kan hjælpe.
Mange mænd oplever f.eks. rejsningsproblemer og problemer med at holde på vandet efter behandling for prostatakræft, det kan du få hjælp til at håndtere ved opfølgningsbesøgene.
Opfølgningsforløbet er individuelt og tilpasset dig
Dit individuelle opfølgningsforløb afhænger af, hvor udbredt sygdommen er, og hvilken behandling du har fået. Her kan du læse om de overordnede rammer for typiske forløb:
Har du fået konstateret forhøjede PSA-værdier i blodet uden symptomer, bliver du ikke nødvendigvis sat i behandling med det samme.
I stedet bliver du tilbudt at gå til opfølgning – typisk hos egen læge. Her får du målt dit PSA-tal med 3-12 måneders mellemrum med henblik på eventuelt at starte behandling, hvis sygdommen udvikler sig.
Da PSA-tallet hos nogle få mænd ikke stiger, selvom sygdommen udvikler sig, tilbydes man ved opfølgningsbesøget typisk også at få foretaget endetarmsundersøgelse af prostata (rektal-eksploration) og eventuelt få taget vævsprøve af prostata.
Et tilfældigt fund af forhøjet PSA i blodet hos en mand uden symptomer kan skyldes en lille kræftknude i prostata. Mange tilfælde af kræft i prostata vokser meget langsomt og vil derfor aldrig give symptomer. Populært siger man om små langsomt voksende kræftknuder i prostata, at man ikke dør af dem, men med dem.
Behandling eller ej? Tal med din læge
Hvis du får konstateret prostatakræft i et meget tidligt stadium, kan det være svært at beslutte, om du skal se tiden an eller behandles med operation eller strålebehandling. Begge behandlinger har bivirkninger, der kan være mere belastende end generne af sygdommen.
Hvis PSA stiger, eller lægen opdager en knude i prostata ved opfølgningsbesøget, kan du sammen med din egen læge overveje fordele og ulemper ved yderligere undersøgelser og behandling. En MR-scanning af prostata kan optimere beslutningen.
Har du fået såkaldt helbredende behandling, går du typisk til opfølgning på hospitalet 3, 6 og 12 måneder efter afsluttet behandling.
Hvis du via et elektronisk spørgeskema (PRO) angiver, at du ikke har generende bivirkninger, og PSA-prøven er umålelig, behøver du ikke nødvendigvis at møde op på hospitalet. Du kan så bare afvente et nyt skema.
Hvis du har angivet mindre gener, kan du få en telefonkonsultation med en specialuddannet sygeplejerske. Hvis du har større problemer, skal du møde op i ambulatoriet.
Når du er behandlet med operation, vil du typisk blive afsluttet fra ambulatoriet efter et år, og derefter blive fulgt af egen læge. Din egen læge laver en ny individuel behovsvurdering og sammen lægger I en plan for den efterfølgende opfølgning og rehabilitering.
Jo længere tid der går efter en helbredende behandling, jo mere falder risikoen for at få tilbagefald. Cirka en tredjedel af alle, der har fået helbredende behandling, risikerer tilbagefald enten som lokal spredning eller spredning til andre dele af kroppen (fjernmetastaser).
Ved besøgene får du målt dit PSA-tal, så et eventuelt tilbagefald kan opdages så tidligt som muligt, og så du i så fald kan starte ny behandling.
Hvis PSA stiger
En vedvarende stigning i PSA-værdien efter bortoperation af prostata kan være tegn på, at sygdommen har spredt sig. Forhøjet PSA-tal er dog ikke altid ensbetydende med, at kræften har spredt sig.
Nogle mænd – uden tegn på spredning – men med forhøjet PSA-tal vil som regel få tilbudt strålebehandling, hvor prostata tidligere har siddet.
Stigning i PSA-tal efter strålebehandling
Efter strålebehandling (indvendig eller udvendig) falder PSA hos de fleste til under 1,0 ng/ml. PSA-tallet kan falde i op til et år efter afsluttet strålebehandling.
En forbigående stigning i PSA efter strålebehandling kan ses hos 20-40 pct., men har ingen betydning.
Det tyder på tilbagefald af sygdommen, hvis PSA-værdien stiger til mere end 2,0 ng/ml over det laveste PSA-tal, man har fået målt efter strålebehandlingen.
Har du prostatakræft med spredning og får hormonbehandling, bør du følges jævnligt, for at du kan få:
- Justeret behandlingen og sikret effekten
- Hjælp ved eventuelle bivirkninger til behandlingen
- Behandlet eventuel spredning
- Behandlet eventuelle komplikationer
Du bliver fulgt resten af livet. Opfølgningen foregår – tilpasset dine individuelle forhold – med 3, 6 eller 12 måneders mellemrum. I en velbehandlet og stabil sygdomsfase vil kontrollen foregå hos din praktiserende læge, som vil samarbejde med den behandlende afdeling på hospitalet.
Hvis sygdommen videreudvikler sig, vil du ofte opleve træthed og smerter, der begrænser hverdagen. Her kan du få hjælp af den type specialister, som du måtte have behov for.
Behandling af gener ved hormonbehandling
Hormonbehandling kan medføre rejsningsbesvær og en slags overgangsalder med bl.a. hedeture, som hos nogle kan dæmpes med medicin.
Hormonbehandling kan også stimulere vækst af brystvævet og give ømme brystvorter, men en enkelt strålebehandling på brysterne kan modvirke dette.
Afkalkning af knoglerne og risiko for knogleskørhed kan forebygges med kalk og D-vitamin tilskud.
Læs mere og få gode råd til at håndtere bivirkninger og andre gener:
Gode råd om at gå til opfølgning
- Spørg din læge på afdelingen, hvor tit du skal komme til opfølgning
- Hør også hvilke særlige symptomer, du skal være opmærksom på, og hvem du skal kontakte, hvis symptomerne opstår
- Skriv ned, hvordan du har haft det siden sidste besøg, og giv denne viden videre ved opfølgningsbesøget
- Det er en god ide at skrive dine spørgsmål ned i forvejen
- Tag gerne en pårørende eller en ven med til besøgene. Det er en god støtte for mange
Her kan du få inspiration til, hvordan du kan forberede dig til mødet med lægen:
Bekymring for tilbagefald
Det er helt normalt at være bekymret for tilbagefald efter endt behandling, også selvom blodprøverne og andre undersøgelser ser fine ud.
Bekymringen kan påvirke din hverdag – måske får du svært ved at sove eller får problemer med at huske og koncentrere dig.
Det kan være en hjælp at tale med sygehusafdelingen, din egen læge eller en psykolog. Du kan også få hjælp af Kræftens Bekæmpelse. Vi tilbyder gratis rådgivning, hvor du enten kan møde op i en af vores kræftrådgivninger eller ringe og tale med en rådgiver på Kræftlinjen:
Brug Kræftrådgivningen nær dig
Har du spørgsmål eller brug for at tale med nogen? Rundt om i hele landet har vi kræftrådgivninger, hvor du kan få en samtale med en rådgiver. Vi tilbyder også forskellige arrangementer, kurser samt fysiske og kreative aktiviteter, hvor du kan møde andre.
Find en rådgivning nær digMød andre på cancerforum
Cancerforum er et online forum, hvor du kan stille spørgsmål og skrive sammen med andre, der er berørt af kræft. Del dine tanker og erfaringer med andre patienter og pårørende.
cancerforum.dk