Behandling af kastrationsresistent prostatakræft
Når hormonbehandling alene ikke længere kan holde sygdommen i ro, er sygdommen i det, man kalder 'den kastrationsresistente fase'. Det vil sige, at PSA-tallet stiger og sygdommen udvikler sig – selvom testosteron er lavt. Her kan du få tilbudt andre behandlinger, f.eks. kemoterapi.
Kort om behandlingsmulighederne
Når hormonbehandlingen (kastration) ikke længere har tilstrækkelig effekt til at holde prostatakræften i ro, og hvis dit generelle helbred tillader det, vil du blive tilbudt andre former for behandling som supplement til kastrationsbehandlingen. Det kan være:
- Nyere hormonbehandlinger
- Kemoterapi
- Strålebehandling med Radium-223
- Parp-hæmmer
Hvilke supplerende behandlinger, du får tilbudt, afhænger af sygdommens udvikling, hvilke behandlinger du tidligere har modtaget, hvordan sygdommen har spredt sig og hvilke symptomer, du har fra sygdommen.
Hvis du f.eks. tidligere har fået kemoterapi med docetaxel eller en af de nyere hormonbehandlinger i forbindelse med, at du fik konstateret prostatakræft med spredning, får du i den kastrationsresistente fase som udgangspunkt ikke disse behandlinger igen. Du vil sammen med lægen beslutte, hvilken behandling der er bedst for dig.
Nyere hormonbehandlinger
Enzalutamid - antihormonbehandling
Antihormonet enzalutamid kan bruges til behandling af kræft i prostata med og uden spredning til andre dele af kroppen, når du ikke længere har tilstrækkelig effekt af kastrationsbehandlingen.
Sådan virker behandlingen
Enzalutamid virker ved at blokere aktiviteten af det mandlige kønshormon testosteron, og andre mandlige kønshormoner. Prostatakræft har brug for mandlige hormoner for at overleve og vokse. Ved at blokere hormonernes receptorer bremser enzalutamid væksten af kræften.
Behandlingen fås som tabletter, der tages dagligt.
Stofferne apalutamid og darolutamid er virkningsmæssigt nært beslægtet med enzalutamid og kan også bruges sammen med kastrationsbehandling, når der ikke er spredning til andre dele af kroppen, og hvis der ikke længere er tilstrækkelig effekt af kastrationsbehandlingen (nmCRPC).
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger på medicin.dk:
Abirateron – hormonbehandling
Abirateron er også en mulighed til behandling af kræft i prostata med spredning til andre dele af kroppen, når man ikke længere har tilstrækkelig effekt af kastrationsbehandlingen.
Sådan virker behandlingen
Abirateron kan forhindre dannelsen af mandligt kønshormon og tilsvarende hormoner, som kræftcellerne tilegner sig evnen til selv at producere. Derved kan sygdommen standses hos mange.
Medicinen tages som tabletter én gang dagligt sammen med en lav dosis binyrebarkhormon.
Bivirkninger
Da behandlingen kan påvirke leveren, får du taget blodprøver før behandlingens start og regelmæssigt under behandlingen. De almindeligste bivirkninger er forhøjet blodtryk, påvirkning af leverenzymer og lavt kalium i blodet.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger på medicin.dk:
Kemoterapi
Kemoterapi med docetaxel
Docetaxel kan også bruges til behandling af kræft i prostata med spredning til andre dele af kroppen, når man ikke længere har tilstrækkelig effekt af hormonbehandlingen.
Sådan virker behandlingen
Docetaxel er en type kemoterapi, som er tilknyttet gruppen af 'taxaner'. De virker ved at hæmme kræftcellernes evne til at dele sig. Da kemoterapi kan medføre alvorlige bivirkninger tilbydes behandlingen kun, hvis du har en god helbredstilstand. Docetaxel kan lindre sygdomssymptomer hos en del patienter og forlænge levetiden.
Behandlingen foregår ambulant, og den gives i blodbanen hver 3. uge. Antal kemobehandlinger vil variere afhængig af, om man tåler behandlingen og af dens effekt. Du får kemoterapien sammen med en lille dosis daglig binyrebarkhormon.
Bivirkninger
De mest almindelige bivirkninger er hårtab, træthed, påvirkning af slimhinder (herunder mundsvamp). Mindre hyppigt kan der ses øget risiko for infektion samt prikken i fingre og fødder og negleforandringer.
Bivirkningerne kan i mange tilfælde forebygges eller lindres med medicin, og du kan på hospitalet få en række gode råd, som også kan afhjælpe bivirkningerne. Hos enkelte mænd kan det være nødvendigt at give en lidt mindre dosis kemoterapi.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger på medicin.dk:
Kemoterapi med cabazitaxel
Cabazitaxel kan bruges til behandling af kræft i prostata med spredning til andre dele af kroppen, efter du fået behandling med docetaxel.
Sådan virker behandlingen
Cabazitaxel er kemoterapi og tilhører ligesom docetaxel gruppen af 'taxaner'. De virker ved at hæmme kræftcellernes evne til at dele sig. Da kemoterapi kan medføre alvorlige bivirkninger, tilbydes behandlingen kun, hvis du har en god helbredstilstand.
Ligesom docetaxel kan cabazitaxel give symptomlindring og forlænge levetiden.
Behandlingen foregår ambulant, og du får kemoterapien i blodbanen hver 3. uge. Antal kemobehandlinger vil variere afhængig af, om man tåler behandlingen og af dens effekt. Du får kemoterapien sammen med en lille dosis daglig binyrebarkhormon.
Bivirkninger
De mest almindelige bivirkninger er hårtab, træthed, påvirkning af slimhinder (herunder mundsvamp). Mindre hyppigt kan der ses øget risiko for infektion samt prikken i fingre og fødder og negleforandringer.
Bivirkningerne kan i mange tilfælde forebygges eller lindres med medicin, og du kan på hospitalet få en række gode råd, som også kan afhjælpe bivirkningerne. Hos enkelte mænd kan det være nødvendigt at give en lidt mindre dosis kemoterapi.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger på medicin.dk:
Hvad er kemoterapi?
Kemoterapi angriber kræftceller
Kemoterapi er medicin, som angriber kræftceller. Kemoterapi rammer celler, der deler sig ofte, og medicinen angriber derfor kræftceller, da de deler sig hurtigt.
Spørg din læge
Spørg din læge, hvilke bivirkninger du kan forvente ved netop den eller de typer kemoterapi, du får. Læs mere om kemoterapi generelt:
Strålebehandling med radioaktivt stof
Hvis du har kastrationsresistent prostatakræft, der primært har spredt sig til knoglerne, kan du i nogle tilfælde få strålebehandling med det radioaktive stof Radium-223.
Du kan få tilbudt strålebehandling med Radium-223, hvis:
- du har fået behandling for prostatakræft med spredning to gange tidligere
- kræften har spredt sig til knoglerne og giver symptomer
- der ikke er spredning sig til andre organer
Sådan virker behandlingen
Knogler består hovedsageligt af kalk, og da radium ligner kalk, vil radium-223 efter indsprøjtning selv finde frem til knoglevævet. I knoglevævet vil radium-223 udsende kortrækkende stråling, som rammer kræftcellerne - med minimal påvirkning af andet væv.
Radium-223 kan virke smertelindrende og du får det som en indsprøjtning hver 4. uge op til 6 gange.
Da Radium-223 kun har effekt i knoglerne gives behandlingen ikke, hvis sygdommen har spredt sig til andre organer.
Bivirkninger
De hyppigste bivirkninger til Radium-223 er diarré, kvalme, opkastning, øget blødningstendens og blodmangel.
PARP-inhibitorer
Hvis du har kastrationsresistent prostatakræft, og får påvist en sygdomsvariant i BRCA-1 eller 2 genet (genvarianten kan enten være nedarvet eller tilkommet), og der ikke er andre behandlingsmuligheder, kan du blive tilbudt behandling med PARP-inhibitoren olaparib.
Sådan virker behandlingen
Olaparib er en PARP-inhibitor. De virker ved at hæmme et enzym, som er af betydning for kræftcellernes vækst.
Medicinen tages som tabletter 2 gange dagligt.
Bivirkninger
De mest almindelige bivirkninger er kvalme, træthed og lav blodprocent.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger på medicin.dk: