Hormonbehandling af prostatakræft med spredning
Hormonbehandling hæmmer prostatakræft. Der findes forskellige typer af hormonbehandling, som kan hæmme sygdommens udvikling, hvis kræften har spredt sig.
Valg af hormonbehandling afhænger af sygdommens stadie
Der findes forskellige typer hormonbehandling ved prostatakræft:
- Anti-andogen medicin
- Kirurgisk kastration (kan kombineres med strålebehandling, nyere hormonbehandlinger og kemoterapi)
- Medicinsk kastration (kan kombineres med strålebehandling, nyere hormonbehandlinger og kemoterapi)
- Nyere hormonbehandling
Du vil som regel starte hormonbehandlingen med anti-androgen medicin, hvis sygdommen udvikler sig i prostata og vokser ind i kapslen eller i lymfeknuder i nærheden af prostata, men ikke har spredt sig til andre områder, og du ikke kan tilbydes helbredende behandling med strålebehandling.
Hvis sygdommen har spredt sig til andre dele af kroppen, vil du ofte starte hormonbehandlingen med enten medicinsk eller kirurgisk kastration og oftest med en tillægsbehandling. F.eks. strålebehandling mod prostata, en af de nyere hormonbehandlinger og/eller kemoterapi.
Valget af kombinationsbehandling afhænger af, hvor meget kræften har spredt sig uden for prostata, og hvad dit helbred kan klare.
Hos mænd med et godt helbred og lidt spredning (få metastaser) vil behandlingen ofte være kastration i kombination med strålebehandling mod prostata eller en af de nyere hormonbehandlinger.
Hvis der er mere udbredt spredning, vil kastration ofte kombineres med en af de nyere hormonbehandlinger og kemoterapi.
Din læge vil sammen med dig beslutte, hvilken behandling der er bedst for dig.
Sådan virker hormonbehandling
Kræftknuden har brug for det mandlige kønshormon testosteron for at vokse. Testosteron dannes i testiklerne, og hvis du får fjernet eller dæmpet kroppens produktion af testosteron, vil kræftcellerne holde op med at vokse eller dø. Hormonbehandlingen bremser på den måde kræftcellernes vækst.
For mange mænd med spredt prostatakræft kan hormonbehandling kontrollere sygdommen i lang tid. Hormonbehandling lindrer også symptomer som besvær med at tømme blæren og slap stråle, der skyldes forstørret prostata.
I de fleste tilfælde vil lægen anbefale i en kortere periode at kombinere hormonbehandlingen med strålebehandling, nyere hormonbehandlinger eller kemoterapi. Det kan bremse sygdommens udvikling i længere tid end hormonbehandling alene. På grund af risikoen for bivirkninger får du kun strålebehandling, nyere hormonbehandlinger eller kemoterapi, hvis dit helbred kan klare det.
Anti-androgen medicin
Anti-androgen medicin forhindrer, at kroppens mandlige kønshormon (testosteron) stimulerer kræftcellerne, så de vokser.
Medicinen tages som tabletter.
Hvis kræften har spredt sig til fjernere beliggende lymfeknuder, knoglerne eller de indre organer, er kastrationsbehandling dog mere effektiv end behandling med anti-androgen medicin, og derfor vil lægen ofte anbefale kastrationsbehandling i de tilfælde.
Bivirkninger ved anti-androgen medicin
Mange mænd oplever, at deres brystkirtler bliver ømme og forstørrede. En enkelt forebyggende strålebehandling mod brystvævet kan dog mindske risikoen for dette.
Tabletterne kan i nogle tilfælde give diarré og påvirke leveren. De kan også medføre delvis tab af rejsningsevnen og lystfølelsen.
Læs mere om anti-androgen medicins virkning og bivirkninger på medicin.dk:
Kirurgisk kastration
Ved en enkel operation får du fjernet testiklerne eller en del af testiklerne, så produktionen af testosteron hører op. Operationen kaldes 'orkiektomi' og kan som regel foregå i lokalbedøvelse, så det er sjældent nødvendigt at blive indlagt.
Fordele ved behandlingen
Fordelen ved operationen er, at man i de fleste tilfælde kan undgå at skulle have indsprøjtninger med medicin resten af livet.
Kastration (medicinsk og kirurgisk) lindrer også symptomer som slap urinstråle og problemer med at tømme blæren. Hvis du oplever smerter fra spredning til f.eks. knoglerne kan disse smerter også lindres efter start af kastrationsbehandling.
Bivirkninger ved operationen
Når testiklerne fjernes, producerer du ikke længere det mandlige kønshormon testosteron og det vil give en række bivirkninger. Bivirkningerne er de samme ved medicinsk kastration. De fleste vil efter få måneder miste lysten til sex og evnen til at få rejsning. Stemmen bliver derimod ikke lysere, som nogle mænd er urolige for.
Mange mænd oplever også hedeture, som dog ofte kan dæmpes medicinsk. De fleste tager et par kilo på i vægt, og skægvæksten bliver mindre.
Kastration kan medføre en øget risiko for knogleskørhed og knoglebrud på grund af en øget afkalkning af knoglerne. Du bør derfor tage kalk og D-vitamin som kosttilskud.
Kastration øger også risikoen for hjertekarsygdom og sukkersyge. Du bør derfor få kontrolleret dit kolesterol i blodet, blodsukker samt blodtryk, så du kan få forebyggende behandling, hvis der er behov for det.
Det er en god idé generelt at holde sig fysisk aktiv og spise sundt og varieret.
En del mænd bliver mindre initiativrige og har mindre lyst til aktiviteter, som de tidligere syntes om. Denne bivirkning er fælles for alle behandlinger, der fjerner testosteron fra kroppen.
Medicinsk kastration (indsprøjtning af hypofysehormon)
Ved medicinsk kastration får du medicin, der standser produktionen af testosteron i testiklerne. Behandlingen er enten indsprøjtninger med hypofysehormon-stimulator eller hypofysehormon-blokker. De to slags præparater har samme effekt, men virker på forskellig måde.
Målet med denne behandling er at hæmme kroppens produktion af testosteron, som stimulerer prostatakræftcellerne.
Behandlingen består af indsprøjtninger med 3-6 måneders mellemrum, og virkningen indtræder inden for et par uger.
Behandlingen har været brugt mod udbredt prostatakræft i næsten 50 år.
Sådan virker behandlingen
Produktionen af testosteron reguleres af et område i hjernen, der hedder hypofysen, ved hjælp af det overordnede hormon (LH). Hypofysen vil imidlertid holde op med at producere LH, hvis der er en høj koncentration af hypofysehormon-stimulator hele tiden, og behandlingen kan således indirekte forhindre produktionen af testosteron.
Inden behandlingen får du anti-androgen medicin
Inden behandlingen med hypofysehormon-stimulator udmatter produktionen af testosteron, vil den i en periode medføre en overstimulering af hypofysen. For at hæmme testosteron i denne periode, vil du i de første uger af behandlingen derfor også få anti-androgen tabletter, der hæmmer testosteron. Det gælder først og fremmest, hvis man har prostatakræft med spredning.
Læs mere om hypofysehormon-stimulator (GnRH-agonister) på medicin.dk:
GnRH-agonister mod prostatakræft
En anden metode er at hæmme hypofysens hormonproduktion direkte for at undertrykke produktionen af testosteron. Dette kan gøres ved indsprøjtninger med hypofysehormon-blokker - også kaldet GnRH-blokkere - der blokerer for hypofysens produktion af hormonet LH.
Ved denne behandling bliver produktionen altså blokeret direkte, og det er derfor ikke nødvendigt at få en behandling med anti-androgener i de første uger.
Indsprøjtningerne med hypofysehormon-blokker får du med en måneds mellemrum, og virkningen indtræder med det samme (ligesom ved bortoperation af testikler).
Læs mere om hypofysehormon-blokker (GnRH-antagonister) på medicin.dk:
Fordele ved medicinsk kastration
Fordelen ved medicinsk kastration er, at du kan holde op med behandlingen, hvis bivirkningerne er svære at leve med. Dette vil dog kun i sjældne tilfælde kunne anbefales, da testosteron så igen kan påvirke kræftcellerne til at vokse.
Både medicinsk og kirurgisk kastration lindrer desuden symptomer som slap urinstråle og problemer med at tømme blæren. Hvis du oplever smerter fra spredning til f.eks. knoglerne, kan disse smerter også lindres efter start af kastrationsbehandling.
Bivirkninger ved medicinsk kastration
Uden det mandlige kønshormon vil de fleste mænd efter få måneders behandling miste lysten til sex og evnen til at få rejsning, opleve hedeture, træthed, nedsat muskelkræft og vægtøgning, specielt på maven. Stemmen bliver dog ikke lysere, som nogle mænd er urolige for.
Kastration kan medføre en øget risiko for knogleskørhed og knoglebrud på grund af en øget afkalkning af knoglerne. Du bør derfor tage kalk og D-vitamin som kosttilskud. Kastration øger også risikoen for hjertekarsygdom og sukkersyge. Du bør derfor regelmæssigt få kontrolleret dit kolesterol, blodsukker samt blodtryk, så du kan få forebyggende behandling, hvis der er behov for det.
For at begrænset de negative effekter af overstående bivirkninger mest muligt, er det en god idé at holde sig fysisk aktiv og spise sundt og varieret.
En del mænd bliver mindre initiativrige og har mindre lyst til aktiviteter, som de tidligere syntes om. Denne bivirkning er fælles for alle behandlinger, der fjerner testosteron fra kroppen.
Nyere hormonbehandlinger
Hormonbehandling i form af enten medicinsk eller kirurgisk kastration hæmmer produktion af de mandlige kønshormoner, som produceres i testiklerne. Der er også en mindre produktion af mandligt kønshormon, som bliver produceret i binyrerne. De såkaldt 'nyere hormonbehandlinger' virker ved at:
- hæmme virkningen af testosteron ved at blokere receptorerne for testosteron
- hæmme produktion af mandlige kønshormoner fra binyrerne
Antihormonbehandling med enzalutamid
Antihormonet enzalutamid kan bruges til behandling af kræft i prostata med og uden spredning til andre dele af kroppen, enten når du ikke længere har tilstrækkelig effekt af kastrationsbehandlingen eller i kombination med kastrationsbehandling ved prostatakræft med spredning på diagnosetidspunktet.
Sådan virker behandlingen
Enzalutamid virker ved at blokere aktiviteten af det mandlige kønshormon testosteron og andre mandlige kønshormoner. Prostatakræft har brug for mandlige hormoner for at overleve og vokse. Ved at blokere hormonernes receptorer bremser enzalutamid væksten af kræften.
Behandlingen fås som tabletter, der tages dagligt.
Stofferne apalutamid og darolutamid er virkningsmæssigt nært beslægtet med enzalutamid og kan bruges på samme måde sammen med kastrationsbehandling.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger på medicin.dk:
Abirateron hormonbehandling
Abirateron er også en mulighed til behandling af kræft i prostata med spredning til andre dele af kroppen, når man ikke længere har tilstrækkelig effekt af kastrationsbehandlingen eller i kombination med kastrationsbehandling ved prostatakræft med spredning på diagnosetidspunktet.
Sådan virker behandlingen
Abirateron kan forhindre produktion af mandligt kønshormon (testosteron), der dannes i binyrene, og som kræftcellerne opnår evnen til selv at producere. Derved kan sygdommen standses hos mange mænd.
Medicinen tages som tabletter én gang dagligt sammen med en lav dosis binyrebarkhormon (prednison eller prednisolon).
Bivirkninger
Da behandlingen kan påvirke leveren, får du taget blodprøver før behandlingens start og regelmæssigt under behandlingen. De almindeligste bivirkninger er forhøjet blodtryk, påvirkning af leverenzymer og lavt kalium i blodet.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger på medicin.dk:
Triple behandling
Hvis prostatakræften har spredt sig til flere områder i kroppen bliver du - hvis du kan tåle behandlingen - tilbudt såkaldt triple behandling. Her kombineres livslang kastration samt en af de nyere hormonbehandlinger med kemoterapi med docetaxel.
Kemoterapi med docetaxel
Docetaxel kan også bruges til behandling af kræft i prostata med spredning til andre dele af kroppen, når man ikke længere har tilstrækkelig effekt af hormonbehandlingen alene.
Sådan virker behandlingen
Docetaxel er kemoterapi og virker ved at hæmme kræftcellernes evne til at dele sig. Da kemoterapi kan medføre alvorlige bivirkninger tilbydes behandlingen kun, hvis du har en god helbredstilstand. Docetaxel kan forlænge levetiden og lindre sygdomssymptomer hos en del patienter.
Behandlingen foregår ambulant, hvor du får kemoterapi i blodbanen hver 3. uge. På dette sygdomsstadie får du op til 6 behandlinger. Sammen med kemoterapien får du en lille daglig dosis binyrebarkhormon samt bivirkningsmedicin ved hver kemobehandling.
Bivirkninger
De mest almindelige bivirkninger er hårtab, træthed, slimhindebivirkninger, inklusiv mundsvamp. Mindre hyppigt kan der ses øget risiko for infektion samt prikken i fingre og fødder og negleforandringer.
Bivirkningerne kan i mange tilfælde forebygges eller lindres med medicin, og du kan på hospitalet få en række gode råd, som også kan afhjælpe bivirkningerne. Hos enkelte mænd kan det være nødvendigt at give en lidt mindre dosis kemoterapi.
Læs mere om medicinens virkning og bivirkninger på medicin.dk: