Årsager til prostatakræft
Risikoen for at få prostatakræft stiger med alderen hos mænd over 50 år. Vi kender ikke de præcise årsager til prostatakræft. Nogle mænd er familiært disponeret for sygdommen. Derudover syntes overvægt og vestlig livsstil at være en risikofaktor.
Prostatakræft er den hyppigste kræftform hos mænd, men ses sjældent hos mænd under 50 år.
Vestlig livsstil er den største risikofaktor
En såkaldt 'vestlig' livsstil med fysisk inaktivitet og stort indtag af animalsk fedt og kød fra firbenede dyr giver øget risiko for at udvikle prostatakræft. Hvis mænd flytter fra et land med lav risiko for prostatakræft til et land med høj risiko, stiger deres risiko. For eksempel har asiatiske mænd, der bor i Storbritannien og USA, en meget højere risiko for at få prostatakræft end asiatiske mænd, der bor i Asien.
Kostens betydning for udvikling af prostatakræft er stadig uklar, og på nuværende tidspunkt er der ikke med sikkerhed påvist specifikke ting i kosten, der enten kan medføre eller beskytte mod prostatakræft. Helt generelt kan man se, at en ’vestlig’ livsstil medfører en øget risiko for at udvikle prostatakræft, men det er svært at udpege mere præcist, hvad det er i vores livsstil der øger risikoen.
Man mener, at disponerende faktorer er stor indtagelse af animalsk fedt og kød fra firbenede dyr og mælkeprodukter, samt lille indtagelse af frugt og grønt, vitamin D og selen.
Overvægt øger sandsynligvis risikoen for prostatakræft
Overvægt er den livsstilsfaktor, der er stærkest relateret til prostatakræft. Mænd med overvægt har sandsynligvis en øget risiko for at have prostatakræft i et mere fremskredent stadie på diagnosetidspunktet. Studier tyder desuden på, at prostatakræftpatienter med overvægt har en større sandsynlighed for at få et alvorligere sygdomsforløb med hyppigere tilbagefald af sygdommen.
De biologiske mekanismer bag denne sammenhæng er endnu ikke afklaret.
Andre årsager til prostatakræft
I mange tilfælde kan man ikke forklare, hvorfor kræft opstår. Her kan du læse om sandsynlige og mulige årsager til, at nogle mænd udvikler prostatakræft:
Det er dokumenteret, at brandmænd sandsynligvis har øget risiko for blandt andet at udvikle kræft i prostata, da deres arbejde kan udsætte dem for giftig røg fra elektronik, asbest og plastik og sundhedsskadelige kemikalier. Heldigvis har brandmænd gennem årene fået bedre udstyr, der nu beskytter dem mod bl.a. røg og skadelige kemikalier.
Insektbekæmpelsesmidlet malathion øger sandsynligvis risikoen.
Hvis man udsættes for bekæmpelsesmidler med indhold af glyfosat (Roundup®), øger det sandsynligvis også risikoen for at udvikle prostatakræft. Dokumentationen for det omfatter primært erhvervsmæssig udsættelse. Der er ikke dokumentation for denne sammenhæng ved indtagelse gennem kosten. Glyfosat er på verdensplan det mest brugte ukrudtsmiddel.
Der er sandsynligvis øget risiko for at udvikle prostatakræft, hvis man udsættes for arsen og uorganiske arsenforbindelser samt kadmium og kadmiumforbindelser. Disse metaller har været forbudt i Danmark de seneste cirka 20 år. Derudover øger røntgen- og gammastråling samt hvis man er ansat i gummiindustrien sandsynligvis risikoen for at udvikle prostatakræft.
Læs mere om arbejdsrelateret kræft:
Der er voksende dokumentation for, at hyppigt natarbejde gennem mange år kan øge risikoen for en række kræftformer. Den internationale kræftforskningsinstitution IARC vurderede i sommeren 2019, at natarbejde sandsynligvis øger risikoen for at få prostatakræft.
Ved natarbejde forstås normalt arbejde i mindst 3 timer mellem midnat og klokken 5 om morgenen.
Omkring 10-20 pct. af alt arbejde i den vestlige verden og Asien foregår om natten. Mennesker med denne type arbejde kan få forstyrret den naturlige døgnrytme, fordi de udsættes for lys på tidspunkter, hvor det naturligt ville have været mørkt. Desuden sover man generelt mindre, når man arbejder om natten.
Nogle undersøgelser har vist, at både et lavt eller meget højt niveau af selen i blodet muligvis kan øge risikoen for at udvikle prostatakræft. Den præcise sammenhæng mellem selen og prostatakræft er dog stadig uklar. Læs mere om, hvad selen er, og hvordan mineralet virker:
Der er en mulig sammenhæng mellem en høj indtagelse af mælk og udvikling af prostatakræft. Forskere ved ikke præcis hvorfor. Der er ikke nogen overbevisende sammenhæng mellem mælk og udvikling af kræft, når man ser samlet på befolkningsundersøgelserne.
Bliver risikoen for prostatakræft påvirket, hvis man bliver steriliseret som ung?
Der er gentagende gange i befolkningsstudier (epidemiologiske studier) undersøgt en sammenhæng mellem at udvikle prostatakræft og sterilisation (vasectomy) – men at der er en sammenhæng er tvivlsomt. En mulig øget risiko synes under alle omstændigheder at være lav, og der er ikke sikker association til kræft.
Arvelig prostatakræft
Under 10 pct. af alle tilfælde af prostatakræft er arveligt betinget. Arvelig prostatakræft opstår som regel inden 55-årsalderen.
Risikoen for prostatakræft er fordoblet, hvis din far eller bror har haft prostatakræft. Risikoen stiger, hvis de blev syge i en ung alder, og/eller hvis du har flere nære slægtninge med sygdommen.
Selvom du ikke har symptomer fra urinvejene, anbefales det, at du får kontrolleret PSA-tal og undersøgt prostata fra 45-årsalderen, hvis du har:
- to eller flere nære slægtninge med prostatakræft, som fik diagnosen før de blev 60 år eller
- tre nære slægtninge med prostatakræft, hvor mindst én fik sygdommen før han blev 60 år.
Du kan blive undersøgt hos egen læge.
Hvis du er arveligt disponeret og har fået påvist en BRCA2 genvariant, kan du få PSA-test fra du fylder 40 år. Kontrollerne med PSA bør foregå på en urinvejskirurgisk afdeling.
Læs om, hvad PSA-tal kan bruges til, og hvordan PSA-værdien i blodet vurderes:
Genetisk rådgivning
Nogle kræftpatienter overvejer at få genetisk rådgivning, fordi de er bange for, at sygdommen er arvelig. Hvis du er bekymret for, om der er arvelig prostatakræft i din familie, kan du kontakte din egen læge for at få en henvisning til en genetisk afdeling.
Mænd som får konstateret prostatakræft, før de fylder 50 år eller som er i særlig risiko for arvelig prostatakræft (og arvelig bryst- eller æggestokskræft i familien) kan henvises til genetisk rådgivning.
Ved genetisk rådgivning får man udarbejdet et slægtsskema, hvor alle kendte sygdomsforløb i familien bliver optegnet. Ud fra skemaet får man lavet en risikovurdering.
Man kan også få udført en genetisk analyse. Denne består i, at man får undersøgt en blodprøve eller vævsprøve fra én i familien, som mistænkes for at have eller have haft arvelig prostatakræft. Prøven bliver undersøgt for en lang række forskellige genvarianter. Det er især variationer i det såkaldte BRCA2-gen, som man ved er forbundet med en særlig øget risiko for udvikling af prostatakræft.
Hvis lægen finder en sygdomsdisponerende genvariant i f.eks. BRCA2-genet, kan raske slægtninge herefter blive tilbudt gentest for at se, om de har arvet genvarianten og dermed har en forøget risiko for prostatakræft. Mænd som er bærere af en sygdomsdisponerende genvariant i BRCA2-genet anbefales PSA-test fra de fylder 40 år. Det opfølgende forløb foregår på de urinvejskirurgiske afdelinger.
Arvelig risiko for kræft - overvejer du genetisk rådgivning?
Generelt om kræft
Kræft er en sygdom i kroppens celler. Kræft kan opstå, hvis cellerne et sted i kroppen begynder at vokse ukontrolleret og uden formål.
Mere om kræft