Hvad er prostatakræft?
Prostatakræft er en ondartet knude i prostata (blærehalskirtlen), der sidder lige under urinblæren hos mænd. Det er ikke alle former for prostatakræft, det er nødvendigt at behandle. Prostatakræft er hyppig hos ældre mænd, og sygdommen udvikler sig typisk langsomt.
Om prostata
En normal prostata har form og størrelse som en lille kastanje. Dens opgave er at danne sædvæske. Sæd består af sædceller og sædvæske. Det er prostata, der danner den sædvæske, mænd får ved udløsning.
Mænds prostata vokser med alderen. Men selvom den vokser, er det ikke det samme som kræft. Det er det man kalder en godartet forstørrelse.
Til gengæld kan den forstørrede prostata klemme på urinrøret og give problemer med at tisse.
Tegn på prostatakræft
Prostatakræft opstår ofte uden symptomer. De første tegn på prostatakræft kan ligne symptomerne på en godartet forstørrelse af prostata: Når man tisser er strålen slap, man skal tisse oftere – også om natten. Det er sværere at komme i gang med at tisse, og det er sværere selv at kontrollere hvornår.
Disse symptomer kan være tegn på prostatakræft, hvis de udvikler sig over kortere tid, og især hvis man får dem i 40-50-årsalderen.
Der kan også være andre symptomer. Man kan få smerter i mellemkødet (området mellem testiklerne og anus), blod i sæden eller urinen samt hævede ben og kønsorganer. Hvis kræften har spredt sig til knoglerne, kan man også få stærke smerter i f.eks. ryggen.
Hvorfor får nogle mænd prostatakræft?
Kræft kan opstå, hvis cellerne i prostata begynder at dele sig for meget. Prostatakræft vil ofte udvikle sig langsomt, og meget få mænd under 50 år får sygdommen.
Forskere mener, at nogle former for livsstil kan øge risikoen for at få prostatakræft. Der er mistanke om større risiko, hvis man er overvægtig, spiser mejeriprodukter og kød fra firbenede dyr, ikke bevæger dig nok, arbejder om natten eller bliver udsat for visse kemikalier.
Prostatakræft kan også være arvelig, og risikoen er dobbelt så stor, hvis ens far eller bror har haft prostatakræft. Risikoen for at få prostatakræft stiger jo flere nære slægtninge med prostatakræft en mand har, og jo yngre de slægtninge var på diagnosetidspunktet.
Sygdommen i tal
I Danmark får ca. 4.500 mænd konstateret prostatakræft årligt. Og i 2021 var der 47.225 mænd, der levede med prostatakræft. Det vil sige at mændene enten var i behandling, gik til kontrol eller blev betragtet som raske.
Det høje tal fortæller, at prostatakræft er en sygdom, som mænd ofte lever med i lang tid. Faktisk dør de fleste mænd med diagnosen prostatakræft af noget andet.
Behandling
Lægerne kan behandle prostatakræft på forskellige måder. Blandt andet med operation, strålebehandling og medicinsk behandling. Valg af behandling afhænger af, hvor udbredt kræften er og af ens generelle helbred. Valg af behandling foregår i samarbejde med lægen.
Det er almindeligt, at man ikke bliver behandlet, hvis prostatakræften ikke er aggressiv. Det er fordi, sygdommen udvikler sig så langsomt, at man formentlig ikke vil blive syg af sygdommen. I stedet bliver man fulgt af lægerne, som holder øje med, om sygdommen udvikler sig. Hvis sygdommen udvikler sig, får man tilbud om behandling.
Før behandling bliver man undersøgt for, om kræften har spredt sig eller er begrænset til prostata. Hvis kræften ikke har spredt sig uden for prostata, kan man i de fleste tilfælde få helbredende behandling. Hvis kræften har spredt sig uden for prostata, f.eks. til knogler eller lymfeknuder, kan den ikke helbredes, men den kan ofte behandles med medicin.
Man drøfter det grundigt med lægen, når man skal vælge behandling. Man taler om fordele og ulemper ved de forskellige behandlinger, og hvad der passer bedst til ens sygdom og livssituation.
Hvad sker der efter behandlingen?
Efter behandlingen er afsluttet, går man til opfølgning på hospitalet eller hos egen læge. Opfølgningsforløbet afhænger af, hvor udbredt sygdommen er, og hvilken behandling man har fået. I opfølgningsforløbet holder lægen øje med, om der er tegn på tilbagefald, og man kan få hjælp til de gener, der kan være efter behandlingen.
Senfølger
Mange lever med blivende bivirkninger efter de forskellige typer behandling. Blivende bivirkninger kaldes senfølger.
Nogle mænd får senfølger i form af vandladningsproblemer eller seksuelle problemer. Operation og strålebehandling giver ofte problemer med at få rejsning.
Hvis man får fjernet testiklerne eller får medicinsk kastrationsbehandling, mister man som regel lysten til sex og evnen til at få rejsning.
Der er heldigvis forskellige muligheder for hjælp. På mange hospitalsafdelinger kan man få en samtale med en sexolog og få råd og vejledning.
Ved tilbagefald af prostatakræft kan det være nødvendigt med nye undersøgelser og eventuelt en ny behandling. Behandlingen afhænger af, hvor i kroppen tilbagefaldet sidder, og hvilken behandling man tidligere har fået.