Senfølger efter behandlingen
Mange oplever at skulle leve med gener efter behandling for prostatakræft. Det kan f.eks. være problemer med at holde på vandet og hormonelle senfølger. Heldigvis kan mange af senfølgerne behandles eller lindres.
Problemer med at holde på vandet (inkontinens)
Typisk vil man have problemer med at holde på vandet de første 3-6 måneder efter operation for prostatakræft. I en periode er det ofte nødvendigt at bruge ble eller trusseindlæg. Enkelte mænd får indopereret en protese (kunstig lukkemuskel).
Det er forskelligt fra mand til mand hvor længe problemet varer ved, men det er en god idé at blive ved med at lave bækkenbundsøvelser. De fleste må indstille sig på, at der ved tunge løft, pludselige stillingsskift og ved træthed kan forekomme mindre utæthed.
Inkontinens er mindre udtalt efter strålebehandling end efter operation. Utæthed efter strålebehandling skyldes ofte, at blæren i en periode er irriteret og overreagerer med voldsom vandladningstrang, selv når blæren kun er lidt fyldt. Generne kan i mange tilfælde mindskes med medicin.
Træn din bækkenbund
Blære- og tarmproblemer efter strålebehandling
Strålebehandlingen kan irritere både blæren og endetarmen. De fleste oplever hyppig vandladningstrang og diarré under selve stråleforløbet, men i nogle tilfælde kan man få vedvarende tarmproblemer i form af diarré eller blødninger fra tarmen.
Diarré kan lindres med stoppende midler, mens blødning fra tarmen kan behandles med steroidklyx (binyrebarkhormon) i tarmen og med blødgørende afføringsmidler. Få flere gode råd her:
Gode råd ved diarré og tarmproblemer
Problemer med at tisse
Efter strålebehandling kan du dels opleve utæthed på grund af irriteret og overaktiv blære, dels få besvær med at komme af med vandet og besvær med at tømme blæren helt. De fleste kan dog træne blærefunktionen op igen, og det er vigtigt for at undgå infektioner i urinvejene.
Ved problemer kan det hjælpe at tisse i tre omgange med en lille pause imellem, det såkaldte 'triple voide'. Eventuelt kan et let pres over kønsbenet også hjælpe. Enkelte må lære at tømme blæren med et kateter.
Sid ned, når du skal tisse
Det hjælper desuden at sidde ned og lade vandet, fordi det er nemmere at tømme blæren helt, i forhold til når man står op. Mange har også gavn af blæretræning, hvor man lærer at tømme blæren på faste klokkeslæt.
Træthed
Det er almindeligt at opleve mere træthed i nogle uger til måneder efter operation. Det kan skyldes en kombination af behandlingen og den nye livssituation, man står i efter en kræftdiagnose.
Trætheden kan påvirke dit forhold til familie og venner, og humøret kan svinge. For de fleste vil dette kun være en overgang, og tilværelsen vil gradvist blive normal igen.
Får du hormonbehandling, vil træthed og nedsat initiativ i mange tilfælde være en kronisk bivirkning. Muskelmassen bliver mindre, hvilket kan forklare en del af tendensen til at man hurtigere bliver udmattet.
Motion og bevægelse kan hjælpe dig
Motion og sport virker afstressende og kan hjælpe dig tilbage til en normal hverdag. Lidt er bedre end ingenting, hvis du ikke har overskud til træning, har det også stor betydning at tænke bevægelse ind i de daglige gøremål.
Bevægelse i hverdagen er faktisk også med til at mindske trætheden. Det behøver ikke være hård motion eller i lang tid. En gåtur er også fin.
Hormonelle senfølger
Du kan opleve de samme gener som kvinder i overgangsalderen, hvis du har fået bortopereret testiklerne, eller hvis du får medicin, der stopper kroppens produktion af testosteron. Du kan opleve at få hedeture, og sexlysten kan blive mindre eller helt forsvinde. Desuden er der risiko for at få knogleskørhed.
Hedeturene aftager som regel med tiden, men bliver det for generende kan du tale med lægen om medicinsk behandling.
Du kan forebygge knogleskørhed med et tilskud af kalk (calcium), D-vitamin og eventuelt medicin. Herudover er fysisk aktivitet meget vigtig i forhold til at bevare både knogle- og muskelmasse. Læs mere om, hvordan du kan lindre generne ved testosteronmangel:
Hævede ben (lymfødem)
Du kan opleve generende hævelse i et eller begge ben, hvis du:
- har fået fjernet lymfeknuder i bækkenet i forbindelse med operationen
- har fået strålebehandling af lymfeknuderne i bækkenet sammen med prostata
- eller hvis sygdommen har spredt sig til lymfeknuderne.
Hævelsen kaldes lymfødem og skyldes, at lymfevæsken fra benet eller benene ikke i tilstrækkelig grad har kunnet finde nye lymfebaner som erstatning for dem, som er blevet påvirket af behandlingen eller af selve kræftsygdommen.
Behandling af lymfødem kræver livslang kompressionsbehandling. Som regel består behandlingen af fysioterapi, kompressionsstrømper og hudpleje.
Det er vigtigt at være opmærksom på tidlige tegn på lymfødem.
Læs om undersøgelser og behandling af lymfødem
Godt for dig at vide
Vi hjælper
Per kom på kursus og fik hjælp til sine senfølger
Efter behandling for prostatakræft fik Per hjælp til at tackle sine senfølger på et kursus i den lokale Kræftrådgivning. Hør Per fortælle sin historie i videoen, og læs om vores mange gratis rådgivningstilbud til patienter og pårørende.
Rådgivningstilbud til dig