Undersøgelser og diagnose ved prostata­kræft

Sådan bliver du undersøgt hos egen læge

Ved mistanke om prostatakræft vil lægen ofte starte med at føle på prostata. Prostata ligger lige under blæren, tæt op af endetarmen (rektum), og derfor kan lægen med en finger i endetarmen mærke kirtlens bagside og vurdere dens størrelse, konsistens og overflade. Undersøgelsen kaldes rektal-eksploration. 

Du får målt dit PSA-tal

Ved en blodprøve kan du få undersøgt mængden af PSA i blodet. PSA er et naturligt forekommende protein, der kun dannes i prostata for at hindre, at sædvæsken størkner. Der vil altid slippe en vis mængde PSA fra den normale kirtel ud i blodet. Man kan derfor tale om normale værdier af PSA i blodet. Det naturlige indhold af PSA i blodet er højere, jo ældre manden er, og jo større prostataen er.  

Hvis der opstår sygdom i prostata, vil PSA-værdien typisk stige. Kræft i prostata er ikke den eneste årsag til et højt PSA-tal. For eksempel vil betændelse i prostata eller i urinblæren også tit give en betydelig forhøjet PSA-værdi. Det er derfor nødvendigt med flere undersøgelser, for at lægen kan finde ud af, om der er egentlig mistanke om prostatakræft, og om der er behov for yderligere undersøgelser og behandling.

Udover at rejse mistanke om prostatakræft, kan PSA-tallet bruges til at vurdere sygdommens omfang og til at kontrollere behandlingens effekt. 

Ved mistanke sender lægen dig til undersøgelse på hospitalet

Din praktiserende læge vil sende dig til yderligere undersøgelser på urologisk afdeling for urinvejssygdomme, hvis:

• Prostata ved undersøgelse med fingeren føles hård og knudret og derved viser muligt tegn på kræft 
• PSA-værdien i dit blod uden forklaring overstiger grænseværdien i forhold til din alder
• Samtidig infektion i urinvejene er udelukket 

Udredning på urologisk afdeling

Udredningen ved et ekspertteam på urologisk afdeling har til formål at undersøge:

• om det drejer sig om prostatakræft (diagnose)
• sygdommens stadie
• risikogruppe
• dine behandlingsmuligheder 

De første undersøgelser har til formål at finde ud af, om der er tale om kræft eller ej. Diagnosen prostatakræft kan først stilles, når en vævsprøve fra knuden har vist, at der er kræftceller til stede. Hvis det er kræft, kan en række andre undersøgelser vise, hvor aggressiv kræften er, og hvor meget sygdommen eventuelt har spredt sig. 

MR-scanning kan vise, hvorfra i prostata en vævsprøve skal tages

Ved hjælp af en ny type  MR-scanning kan lægerne med større sikkerhed end tidligere finde, hvilke mænd der har prostatakræft, som kræver behandling, og dermed undgå at tage vævsprøver hos mænd, hvor der ikke er mistanke om behandlingskrævende sygdom.

MR-scanning er særlig god til at vise, hvor sygdommen er placeret i prostata. Den kan desuden give et indtryk af, hvor aggressiv en kræftknude er, og hvor den mest aggressive del af knuden sidder. Det betyder, at lægen kan tage færre og mere præcise vævsprøver. 

Desuden kan lægen også bedre se, om kræften kun sidder i prostata, eller om den er vokset uden for prostata til de omkringliggende organer. Det er afgørende for valget af den bedste behandling.

MR-scanning bruges på landets urinvejskirurgiske afdelinger til vurdering af, om du skal have taget vævsprøver fra prostata og hvorfra i prostata.  

Denne nye metode betyder, at kun mænd hvor MR-scanning giver mistanke om aggressive kræftforandringer, vil få taget vævsprøver.  

MR-scanningen vurderes med systemet ‘PIRADS'

MR-scanningen af prostata bliver afrapporteret i et scorings-system kaldet PIRADS: 

• PIRADS 1-2 giver ikke mistanke om kræft, og der skal ikke ske yderligere.
• PIRADS 3 giver typisk anledning til, at du i en periode bliver fulgt med PSA-målinger.
• PIRADS 4-5 rejser mistanke om kræftforandringer, og det bliver anbefalet at tage vævsprøver. 

Ultralyd og vævsprøve (transrektal ultralyd)

Ved mistanke om kræft i og omkring prostata får du de fleste steder i landet fortsat foretaget en ultralydsscanning via endetarmen. Metoden hedder transrektal ultralyd (kaldes TRUS). 
 
Ved TRUS fører lægen en stav med en ultralydssender nogle få centimeter op i endetarmen. Senderen viser herefter billeder af prostata på en skærm, hvilket gør det muligt for lægen at måle prostatas præcise størrelse.

Lægen kan tage vævsprøver sterilt med en lille nål via mellemkødet (huden mellem pungen og endetarmsåbningen) i lokalbedøvelse eller via endetarmen. Hvis der skal tages flere vævsprøver, foregår det bedst via mellemkødet, da denne sterile procedure har en meget lavere risiko for infektion.

Vævsprøverne sendes til nærmere undersøgelse i mikroskop. Resultatet af vævsprøverne kan vise, om der er tale om kræft i den undersøgte del af prostata eller ej.

Uden forudgående  MR-scanning vil det typisk være nødvendigt at tage 10-12 vævsprøver fra bestemte områder i prostata.  

Undersøgelsen varer cirka 30 minutter. Undersøgelsen kan være ubehagelig, men gør sjældent ondt. Efter prøven kan der være lidt blod i urinen, sædvæsken og afføringen.

Vævsprøver via mellemkødet foregår altid i lokalbedøvelse. Hvis vævsprøverne foretages via endetarmen kan du også blive lokalbedøvet, ligesom du får forebyggende antibiotika, da der ved prøvetagningen føres tarmbakterier ind i urin- og sædveje. I op til 6 pct. af tilfældene kan der alligevel opstå betændelse med risiko for blodforgiftning med høj feber. Hvis det sker, bør du indlægges og have yderligere behandling med antibiotika.

Hvis vævsprøven viser kræft

Hvis der er fundet kræftceller i en vævsprøve fra prostata, vil du blive undersøgt for, hvor aggressive kræftcellerne er, og hvor udbredt sygdommen er. Denne såkaldte risikovurdering af prostatakræften ligger til grund for, hvilken behandling, du skal have.  

For at bestemme om det drejer sig om lav-, mellem og højrisiko prostatakræft, får du foretaget en række undersøgelser, der bestemmer tumorens stadie, PSA-værdi samt Gleason score.  

Undersøgelser i forbindelse med risikovurdering af prostatakræft

Lægen vurderer sygdommens forløb ud fra:

• Om kræften har spredt sig (TNM stadieinddeling)
• PSA-tal (Prostata Specifikt Antigen i blodet)  
• Hvor aggressive kræftcellerne er (Gleason-score)  
• Alder og din almene helbredstilstand indgår også 

Har kræften spredt sig?

Prostatakræft kan på diagnosetidspunktet være begrænset til selve prostata, eller den kan have spredt til andre steder i kroppen.

Prostatakræft inddeles i stadier alt efter, hvor udbredt sygdommen er. Om sygdommen har spredt sig eller ej har nemlig betydning for, hvilken behandling du bliver tilbudt.

Undersøgelser for spredning til andre dele af kroppen  

Forskellige undersøgelser kan afsløre, om kræften har bredt sig til andre dele af kroppen – spredning sker oftest til knoglerne. Som regel bliver du undersøgt med en knogleskintigrafi og CT-scanning af lungerne, bughulen og bækkenet, eventuelt suppleret med MR-scanning eller PET/CT-scanning.

Hvis kræften har spredt sig til knoglerne eller andre organer, er det ikke muligt at blive helbredt, men sygdommen kan i lange perioder bremses og næsten fjernes med blandt andet hormonbehandling.

Læs her om de forskellige undersøgelser for spredning:

På baggrund af alle undersøgelserne kan lægen stille en så præcis diagnose som muligt. Dette er vigtigt, for at du kan få tilbudt den bedst mulige behandling. 

TNM-systemet bruges til at vurdere, hvor udbredt kræften er

TNM er et system, som bruges internationalt til at stadieinddele prostatakræft.

TNM-systemet beskriver, hvor udbredt kræften er ved at kategorisere knudens størrelse og spredning til væv, lymfeknuder eller andre dele af kroppen.

• T beskriver, hvor stor knuden (tumor) er, og hvor dybt den er vokset
• N beskriver, om kræften er spredt til nærliggende lymfeknuder (nodes)
• M beskriver, om der er spredning til andre dele af kroppen (metastaser) 

PSA-tallet bruges kun indirekte til at vurdere, hvor udbredt kræften er

Hos mænd, der har fået konstateret prostatakræft, er der ofte en god sammenhæng mellem PSA-tallet, og hvor udbredt kræftsygdommen er. Man kan dog ikke bruge PSA-tallet direkte til at sige, hvor udbredt sygdommen er. 

Hvis PSA-tallet er over 100 ng/ml, vil sygdommen hos de fleste have spredt sig til enten lymfeknuderne eller knoglerne.

Lægen kan også bruge PSA-værdien i blodet til at kontrollere effekten af operation, strålebehandling og antihormonbehandling på sygdommen. Læs mere om PSA-tallet:

Hvad er PSA?

Gleason-score: System til vurdering af kræftcellerne i prostata

Gleason-score er et system, lægen bruger til at vurdere, hvor aggressivt kræften vil udvikle sig. Kræftcellernes udseende bliver undersøgt under mikroskop. Derudfra beregner lægerne din Gleason-score. Det giver lægen en idé om, hvordan kræften vil udvikle sig, og hvilken behandling der egner sig bedst.

Når vævsprøverne fra prostata bliver undersøgt i mikroskop, bliver cellerne vurderet fra 6-10 point, alt efter hvor forandrede de er. Jo højere Gleason-score, jo større er risikoen for, at cellerne udvikler sig aggressivt, og sygdommen spreder sig.  

Den samlede risikovurdering

På baggrund af TNM, PSA og Gleason-score kommer man i lav, intermediær (mellem) eller høj risikogruppe. Og herudfra kan lægen vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt for dig.  
 
Lav risiko

Du er i lavrisikogruppen, når PSA-tallet er mindre end 10 ng/ml, og Gleason-scoren er mindre end eller lig med 6, og kræftknuden er T1-T2a (knuden vurderes til at fylde halvdelen eller mindre af den ene side af prostata).

Intermediær (mellem) risiko 

Du er i intermediær-risikogruppen, når PSA-tallet er mellem 10 og 20 ng/ml, eller Gleason-scoren er lig med 7,  eller kræftknuden er højst T2b (knuden vurderes til at fylde mere end halvdelen af den ene side, men ikke begge sider af prostata).

Høj risiko

Du er i højrisikogruppen, når PSA-tallet er større end 20 ng/ml, eller Gleason-scoren er mellem 8 og 10, eller kræftknuden er T2c eller mere (knuden vurderes til at fylde begge sider af prostata). 

Anbefaling af behandling vurderes af ekspertteam

Udredning og behandling af prostatakræft er fastlagt i nogle generelle behandlingsprincipper, men det betyder ikke, at alle patienter behandles ens. Tværtimod skræddersys behandlingen til den enkelte patient på baggrund af, hvad de forskellige undersøgelser har vist om sygdommens udbredelse, og i forhold til, hvad den enkelte patient bedst tåler og selv er indstillet på.  

Når de forskellige undersøgelser er udført, gennemgås resultaterne ofte i et ekspertteam (såkaldt multidisciplinært team, MDT), som består af røntgenlæger, patologer (dem der undersøger vævsprøverne), onkologer (kræftlæger med speciale i kemo- og strålebehandling), samt særligt uddannede kirurger. Teamet når frem til en konklusion og en anbefaling til den behandling, der passer bedst til dig. 

Hvad sker der, hvis du får diagnosen prostatakræft

Når lægerne har vurderet alle undersøgelsesresultaterne, bliver du indkaldt til samtale med en læge - det vil i de fleste tilfælde være en urinvejskirurg (urolog). Lægen vil fortælle dig om behandlingsmulighederne. 
 
Behandling af prostatakræft kan bestå af overvågning, operation,  strålebehandling  og medicinsk behandling. Ofte styres behandlingen i et samarbejde mellem urinvejskirurger (urologer) og kræftlæger med speciale i kemo- og strålebehandling (onkologer), der bl.a. står for strålebehandling og kemoterapi. 
 
Det er vigtigt at vide, at selv om lægen kommer med et tilbud om behandling, er det til syvende og sidst altid patientens egen afgørelse, hvilken behandling man siger ja til. Ofte er der nogle andre muligheder at vælge imellem, og derfor er det vigtigt at have en ven eller familie med til samtalen, så beslutningen kan hvile på en grundig snak om fordele og ulemper. Du har også altid ret til at udbede dig betænkningstid, hvis du er i tvivl. 

Mange afdelinger har også forskningsforsøg, hvor nye behandlingsmetoder afprøves. Hvis du kan indgå i et forsøg, vil du få grundig information om det, inden du beslutter dig. 

Spørg lægen

Du kan nemt glemme, hvad du vil spørge om, når du først sidder hos lægen. Og måske er det svært at formulere konkrete spørgsmål, der kan give dig svar på det, der bekymrer dig. Her finder du forslag til, hvad du kan spørge lægen om:

Samtale med lægen