Hvad er PSA?
PSA (Prostata Specifikt Antigen) dannes i prostata. PSA-tallet stiger typisk ved forskellige sygdomme i prostata. Det naturlige indhold af PSA i blodet er højere, jo ældre man er. Ikke alle mænd bør få målt deres PSA-tal, her kan du læse, hvornår en PSA-test er en god idé.
Om PSA - Prostata Specifikt Antigen
PSA er et naturligt forekommende protein, der dannes i prostata for at hindre, at sædvæsken størkner. Der vil altid slippe en vis mængde PSA fra den normale kirtel ud i blodet. Man kan derfor tale om normale værdier af PSA i blodet. Det naturlige indhold af PSA i blodet er højere, jo ældre manden er, og jo større prostataen er.
Hvis der opstår sygdom i prostata, vil PSA-værdien typisk stige. Kræft i prostata er ikke den eneste årsag til et højt PSA-tal. For eksempel vil betændelse i prostata eller i urinblæren også tit give en betydelig forhøjet PSA-værdi
Hvornår er PSA forhøjet?
Det er svært at give et klart bud på en normal grænseværdi for PSA i blodet. Indholdet af PSA i blodet stiger med alderen og med størrelsen på prostata. Risikoen for prostatakræft stiger, jo højere PSA-tal man har, men kræftrisikoen afhænger også af ens alder.
De fleste læger går dog ud fra en grænseværdi på 4,0 ng/ml. Dette skal ses i lyset af, at PSA-tallet kan komme op på flere tusinde ng/ml ved svær og udbredt prostatakræft.
PSA-tallet skal holdes op mod en række faktorer
PSA-værdien kan i sig selv ikke sige noget om sandsynligheden for prostatakræft. Lægen må derfor holde tallet op mod en række faktorer:
- Din alder
- Eventuelle vandladningsgener inkl. dårlig blæretømning
- Koncentrationen af PSA i blodet i forhold til prostatas størrelse
- Stigning af PSA-tallet over tid
Alder og PSA-tal
Afhængig af din alder vil det være forskelligt, hvad der er en normal PSA-værdi i blodet. Tabellen angiver de grænseværdier for PSA i forhold til alder, hvor der er over en tredjedel risiko for, at det er prostatakræft.
Alder | PSA grænseværdi |
Under 60 år | 3,0 ng/ml |
60-70 år | 4,0 ng/ml |
Over 70 år | 5,0 ng/ml |
Tabellen viser grænseværdier for PSA i blodet i forhold til mandens alder. Hvis en blodprøve viser højere værdier, bør du undersøges nærmere.
Koncentration af PSA i blodet i forhold til prostatas størrelse
Ved at sammenligne koncentrationen af PSA i blodet med størrelsen på prostata, kan lægen vurdere, om der er grund til at tage en vævsprøve af prostata. Du får målt størrelsen på prostata ved, at lægen indfører en ultralydsstav i endetarmen. Undersøgelse kaldes 'transrektal ultralydsundersøgelse' (TRUS). Størrelsen af prostata kan også udregnes ud fra en MR- scanning.
Stigning i PSA-tal målt over tid
Hvis PSA-tallet stiger med mere end cirka 1 ng/ml om året, tyder det på, at der er tale om prostatakræft. Det er dog svært at vurdere, da besværet vandladning og blæretømning kan give udsving i PSA-tallet.
Har du allerede fået diagnosen prostatakræft, så kan en fordobling af PSA-tallet i en periode på mindre end 9-12 måneder tyde på, at sygdommens aktivitet er stigende.
Hvem bør få målt PSA i blodet?
Du bør få målt dit PSA-tal, hvis der er mistanke om prostatakræft, enten fordi du har bestemte symptomer, hvis din læge mærker en knude på din prostata, eller fordi du er arveligt disponeret.
Der er altså ikke grund til at få målt PSA-tal i blodet, hvis du ikke er arveligt disponeret, og hvis du ikke har symptomer.
Ønsker du alligevel en måling af PSA, bør det kun ske efter en grundig diskussion med lægen om de etiske overvejelser: Hvorfor ønsker du denne viden? Hvad kan resultatet af blodprøven indebære?
Symptomer på prostatakræft
Hvis du har symptomer, der giver mistanke om prostatakræft, bør du blive undersøgt af din læge og få målt dit PSA-tal.
Der er sjældent symptomer på prostatakræft i et tidligt stadie, og hvis der er, kan de være meget svage:
- Smerter i mellemkødet
- Blod i sædvæsken
- Nedsat sædmængde
Ældre mænd har ofte vandladningsproblemer, men det skyldes som regel blot en godartet forstørrelse af prostata. Tal med din læge - som udgangspunkt anbefales det ikke at få lavet en PSA-test ved vandladningsproblemer.
Arvelig disponering for prostatakræft
Forskerne skønner, at det er mindre end 10 pct. af alle tilfælde af prostatakræft, der er arveligt betinget. Arvelig prostatakræft opstår typisk allerede inden 55-årsalderen.
Større risiko, hvis ens slægtninge har prostatakræft
Der er sammenhæng mellem antallet af familiemedlemmer med prostatakræft og risikoen for selv at få sygdommen. Risikoen for at udvikle kræft i prostata er fordoblet, hvis ens far eller bror har haft prostatakræft. Risikoen øges, hvis sygdommen blev påvist i en ung alder, og/eller hvis der er flere slægtninge med sygdommen.
Anbefalinger hvis du har prostatakræft i familien
Det er en god idé at få målt dit PSA-tal en gang om året fra du er 45 år, hvis du er i særlig risiko for arvelig prostatakræft. Det er du, hvis:
- to af dine nære slægtninge (far, farbror, bror, morfar, morbror), har fået stillet diagnosen prostatakræft før 60-årsalderen eller
- tre eller flere af dine nære slægtninge har fået stillet diagnosen og én af dem var under 60 år eller
- en nær slægtning har fået konstateret prostatakræft før 50 årsalderen
Hvis du er i særlig risiko for arvelig prostatakræft, kan du blive henvist til genetisk rådgivning. Det kan du også blive, hvis der er mistanke om arvelig bryst- eller æggestokskræft i din familie. Hvis den genetiske udredning viser en genvariant i BRCA2-genet, bliver du anbefalet PSA-test allerede fra du fylder 40 år.
Kontrollerne fortsætter så længe behandling med helbredende sigte giver mening.
Hvis PSA-tallet er forhøjet
Hvis det viser sig, at PSA-tallet er forhøjet, vil du typisk blive henvist til en MR-scanning af prostata. Viser scanningen ét eller flere mistænkelige områder, vil lægen tage nogle vævsprøver fra prostata. Man ved dog ikke, om den tidlige opsporing og dermed behandling ændrer sygdomsforløbet.