Håndhævelse af røg- og nikotinfri skoletid
Ingen elever må ryge eller bruge andre tobaksrelaterede produkter i skoletiden på landets grundskoler. Det siger loven. Det er med til at skabe en kultur og norm i skolen, hvor røg og nikotin ikke er omdrejningspunktet.
Formålet med røg- og nikotinfri skoletid
Formålet med røgfri skoletid er at skabe en kultur, hvor røg- og nikotinprodukter ikke er en del af skoledagen. Når unge ser rygning i deres dagligdag, er der større risiko for, at de selv begynder. Derfor anbefaler vi, at skoletiden er røg- og nikotinfri for alle – også de ansatte. Det betyder, at der ikke må ikke ryges eller bruges nikotinprodukter i skole- og arbejdstiden. Gør det tydeligt for forældre, gæster, skolebestyrelsen, elever, lærere og andre ansatte, at skoletiden er røgfri.
Håndhævelse
Håndhævelse, sanktioner og forældreinddragelse bør stemme overens med skolens procedure ved andre overtrædelser af ordensregler. Det er vigtigt at gå i dialog med elever, der synes det er svært, og hjælpe dem bedst muligt. I kan også tale med elevrådet om gode aktiviteter, der kan få tankerne væk fra rygning og som eleverne kan lave sammen i stedet for at ryge.
Gør opmærksom på reglerne
Gør det tydeligt på skolens område, at der ikke må ryges eller bruges andre tobaksrelaterede produkter - også selvom I har gjort opmærksomme på det før. Det kan f. eks. være med plakater, hvor der står. "Tak fordi du ikke ryger her".