Sammenholdet
Sammenholdet er en gratis app til kræftpatienter og deres pårørende, der gør det nemt at koordinere hjælp i hverdagen fra familie og venner.
Sammenholdet er en app, der gør det muligt for kræftpatienter og deres netværk at organisere den hjælp og støtte, der kan være behov for under sygdomsforløbet. Patienter kan få hjælp til praktiske opgaver, koordinere besøg og fortælle netværket, hvordan det går.
Hvis patienten ikke selv har mulighed for at oprette et netværk, kan en pårørende vælge rollen som administrator. En administrator kan på patientens vegne sørge for koordinering af de praktiske opgaver og kommunikationen i netværket.
Med Sammenholdet kan du:
- Oprette et lukket netværk, hvor I kan koordinere hjælp og støtte under sygdomsforløbet
- Invitere familie og venner ind i netværket
- Administrere et netværk på vegne af en kræftramt
- Inddele netværket i 'De nære' og 'Alle i netværket'
- Skrive fælles beskeder til 'De nære' eller 'Alle i netværket'
- Bede om hjælp til bestemte opgaver, f.eks.transport, madlavning og børnepasning
- Kommunikere i et sikkert og lukket netværk
Ofte stillede spørgsmål
Modsat lukkede grupper på Facebook har Sammenholdet fokus på at give brugerne et overblik over de opgaver, som kræftpatienten eller den nærmeste pårørende, gerne vil have hjælp til.
I Sammenholdet har man også mulighed for at inddele sit netværk i to grupper: ’De nærmeste’ og ’Alle i netværket’. Patienten kan skrive beskeder og give opgaver af mere privat og sensitiv karakter til ’De nærmeste’, hvis de ikke ønsker at dele disse med hele netværket.
Ja, det kan de. Alle kan gratis downloade og benytte Sammenholdet.
Behovet for at koordinere hjælp og støtte fra omgangskredsen kan også være til stede ved andre længerevarende sygdomsforløb end kræft. Alle patientgrupper med dette behov er velkomne til at benytte appen.
Sammenholdet er udviklet udelukkende til mobiler. Den kan bruges af både iOS (Apple) og Android styresystemer (Samsung m.fl.).
Som oftest er det patient/administrator som har bedst overblik over, hvilke opgaver der er brug for hjælp til. Det kan blive overvældende, hvis hjælpere også opretter opgaver. Derfor er det i Sammenholdet kun patienter/administratorer, som kan oprette opgaver.
Det er kun patienten eller den, der har oprettet netværket (ejer), der kan slette det. Det gør du under menupunktet ’Profil’ – ’Administrer netværk’ – ’Slet netværk’.
Hvis der ikke er en patient eller ejer af netværket, kan netværket slettes ved at skrive til sammenholdet@cancer.dk.
Husk, at angive netværkskoden (findes under fanebladet ’Profil’) og den e-mailadresse, som du bruger til at logge ind i appen.
Alle medlemmer af de enkelte netværk i Sammenholdet kan til enhver tid slette deres profil og indhold.
Som patient eller ejer af et netværk kan du lukke et netværk, dette sletter ikke data. Data slettes når den enkelte sletter sin profil fra Sammenholdet. Er din profil først slettet, kan hverken profilen eller relateret indhold genoprettes. Jf. EU-reglerne opbevarer vi ikke data efter sletning. Er din bruger inaktiv i 2 år, vil dine data ligeledes blive slettet automatisk.
Du kan til enhver tid tilbagetrække dit samtykke ved at slette din brugerprofil. Det gør du under fanen 'mere' under 'min profil'. Du skal være opmærksom på, at hvis du er patient eller administrator i et netværk, skal du slette netværket, før du kan slette din brugerprofil.
Koden du skal indtaste er til at kunne tilgå et eksisterende netværk, der er oprettet af en kræftpatient eller hans/hendes administrator. Når du bliver inviteret til at komme ind i et netværk modtager du en 8-cifret kode via SMS. Det er denne du skal indtaste i feltet.
Kender du en kræftpatient, du gerne vil hjælpe skal du således sørge for, at vedkommende opretter et netværk først, for så derefter at invitere dig ind i netværket som hjælper.
Først bør du undersøge, om du har den seneste version af appen (det kan du se, ved at gå i App Store eller Google Play) og om din mobil lever op til de systemkrav, som appen kræver.
Systemkrav:
På din Iphone kan du bruge Sammenholdet, hvis du har iOS: 8.0 og op.
På Android telefon kan du bruge Sammenholdet, hvis du har Android: 4.1 og op.
Hvis ingen af disse ting løser problemet, så kontakt os på sammenholdet@cancer.dk.
Kræftlinjen
Du kan også få gratis, professionel rådgivning på Kræftlinjen. Ring til os på 80 30 10 30 eller skriv via chatrådgivningen. Kræftlinjen har åbent alle hverdage kl. 9-21 og kl. 12-17 i weekenden. Kun lukket på helligdage.
KræftlinjenKræftrådgivninger i hele landet
Du kan få rådgivning og deltage i aktiviteter sammen med andre, der har kræft inde på livet, i Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger. Kræftrådgivningerne ligger ofte tæt på de kræftbehandlende sygehuse og du er velkommen til at kigge forbi. Find nærmeste her.
KræftrådgivningerCancerforum
Læs om andres tanker og erfaringer og del dine egne på Cancerforum, Kræftens Bekæmpelses onlineforum for kræftpatienter og pårørende.
Cancerforum.dkMød andre online
Uanset hvor i landet du bor, kan du møde andre med kræft inde på livet i en online samtalegruppe. Her deltager du hjemmefra via computer eller tablet. Se aktuelle online samtalegrupper for kræftpatienter, pårørende og efterladte her.
Online samtalegrupper