Operation af skjoldbruskkirtelkræft
Ved operationen fjerner lægen halvdelen eller hele skjoldbruskkirtlen. Hvis lægen ved ultralydsundersøgelsen er i tvivl, om sygdommen kan have spredt sig, fjerner lægen også lymfekirtlerne under operationen.
Kræftknuden og eventuelle lymfeknuder bliver sendt til undersøgelse under mikroskop. I mikroskopet kan lægen (patologen) vurdere, hvilken type kræftceller der er tale om, og om kræften har spredt sig til lymfeknuderne. Hvis sygdommen spreder sig, vil det oftest ske til lymfeknuderne i halsen.
Ud fra en samlet vurdering, tager lægen stilling til, om man har behov for yderligere behandling
Der går som regel to uger, før man får svar, da kræftknuden skal bearbejdes, inden den kan undersøges i mikroskopet.
Først når man har svaret fra mikroskopien (patologisvaret) og de øvrige resultater fra undersøgelserne, kan man få fastlagt sygdommens stadium.
Sygdommens forløb afhænger af mange ting, blandt andet sygdommens stadium, men også af ens almene helbredstilstand.
Lægen vurderer det hele samlet og tager derudfra stilling til, om man har behov for yderligere behandling.
Hvis kræften er af typen anaplastiske karcinomer, kan man desværre i de fleste tilfælde ikke blive opereret.
Hvis der er tale om små knuder, kan man få en total thyroidektomi, hvilket vil sige, at hele skjoldbruskkirtlen fjernes, eventuelt kombineret med en hals-lymfeknudeoperation.
Skintigrafi til kontrol af operation
Efter en operation kan lægen undersøge, om der er mere kræftvæv tilbage fra skjoldbruskkirtlen ved hjælp af en skintigrafi (en billedundersøgelse) af hele kroppen. Læs mere:
Kontrol af behandling med skintigrafi
Bivirkninger ved operation
Ved operationen kan der ske skade på biskjoldbruskkirtlerne og enkelte får beskadiget nerven til stemmebåndene, og nerven som trækker stemmebåndene.
Der kan også opstå blødning og infektion efter operationen.
Mange patienter har desuden fornemmelse af en klump i halsen efter operationen. Fornemmelsen skyldes oftest arvæv og forsvinder som regel efter nogle måneder.
Hvis hele skjoldbruskkirtlen skal fjernes, er der behov for livslang behandling med stofskiftehormon i form af eltroxin.
Biskjoldbruskkirtlerne
Ved operationen kan der ske skader på biskjoldbruskkirtlerne, fordi de er små og ligger tæt på eller inde i skjoldbruskkirtlen.
Biskjoldbruskkirtlerne danner et hormon, som er med til at regulere indholdet af kalk i blodet. Kalkindholdet er ofte lavt i en kort tid efter operationen, og derfor skal de fleste kortvarigt tage kalktilskud og eventuelt D-vitamin.
Som regel bliver biskjoldbruskkirtlerne i stand til at fungere normalt igen. Omkring 5 pct. mister alt biskjoldbruskkirtelvæv ved operationen.
I disse tilfælde er det nødvendigt at tage tilskud af kalk og eventuelt D-vitamin resten af livet.
Stemmebåndene
Syv pct. får beskadiget nerven (nervus recurrens) til stemmebåndene under operationen.
Hvis det sker, får man en hæs stemme. I dette tilfælde kan man henvises til en logopæd med henblik på at få stemme- og taletræning.
I meget sjældne tilfælde (0,1 pct.) bliver nerven til stemmebåndene på begge sider beskadiget. Det kan medføre, at man får vejrtrækningsbesvær, og det er nødvendigt at få lavet et hul i halsen (tracheotomi) for at kunne trække vejret.
Det kaldes recurrensparese, når nerven til stemmebåndene beskadiges eller lammes. Det kan opstå, hvis kræften trykker på eller vokser ind i stemmebåndene. Du kan læse om recurrensparese her:
Nerven som strækker stemmebåndene
Nogle få procent får beskadiget nerven, som strækker stemmebåndene (nervus laryngeus superior).
Hvis det sker, kan man ikke nå de høje toner og vil typisk have problemer med at synge. I disse tilfælde kan man også blive henvist til en logopæd for at få stemmetræning.
Blødning efter operationen
Risikoen for blødning er størst den første dag efter operationen, derfor er alle patienter indlagt til minimum dagen efter operationen. Risikoen for operationskrævende blødning er lille.
Infektion i operationsområdet
Hos nogle få kan der opstå infektion i operationsområdet efter operationen. Som regel kan infektionen klares med antibiotika, men nogle gange er der behov for en operation, hvis der er opstået en byld.
Mulige behandlinger efter operation
Fordelen ved operation er, at knuden ofte kan fjernes helt. Det kan dog være nødvendigt, at man også får supplerende behandling afhængig af, hvor udbredt sygdommen er.
Efter operationen, hvor skjoldbruskkirtlen er fjernet, er der som oftest skjoldbruskkirtelceller tilbage i området. For at fjerne disse celler får man som regel en eller flere behandlinger med radioaktiv jod.
Når man får fjernet skjoldbruskkirtlen på grund af et papillært eller follikulært karcinom, bliver man behandlet med radioaktivt jod 5-6 uger efter operationen.
Det kan efter operation være nødvendigt at få supplerende behandling. Læs mere:
Strålebehandling, hvis jod-behandling ikke er mulig
Hormon- og suppressionsbehandling
Hvis operation ikke er mulig
Hvis det ikke er muligt at få opereret kræftknuden væk, bliver man eventuelt tilbudt strålebehandling.
Lavrisiko patienter får ikke supplerende behandling efter operation
Hvis man tilhører den såkaldte lavrisikogruppe, behøver man ikke supplerende behandling efter operation. Alder, kræfttype, størrelse, knudens placering, og om kræften har spredt sig afgør, om man tilhører denne gruppe.
Er man i lavrisikogruppen, kan man nøjes med at få bortopereret den syge skjoldbruskkirtellap og det smalle forbindelsesstykke, der er imellem de to skjoldbruskkirtellapper. Fordelen er, at der normalt ikke er behov for stofskiftemedicin (eltroxin), og der heller ikke risiko for kalkproblemer efter operationen.