Årsager til skjoldbruskkirtelkræft
I de fleste tilfælde er årsagen til kræft i skjoldbruskkirtlen ukendt. Men overvægt, mængden af jod i kosten og arvelige forhold kan have en betydning for risikoen for at udvikle skjoldbruskkirtelkræft.
Overvægt øger risikoen
Overvægtige personer har en større risiko for at udvikle skjoldbruskkirtelkræft sammenlignet med normalvægtige. Risikoen er større, jo mere overvægtig man er.
Læs mere om overvægt og kræft:
For meget eller for lidt jod i maden øger risikoen
Skjoldbruskkirtlen koncentrerer jod fra den mad, vi spiser, og anvender joden i stofskiftehormonerne. Både for højt og for lavt indhold af jod i kosten øger risikoen for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen.
For lidt jod øger risikoen for 'follikulær thyroidea karcinom', hvorimod for meget jod øger risikoen for 'papillær thyroidea karcinom'. Forskning peger dog i retning af, at for højt indtag er den største risikofaktor.
Tidligere var der omtrent lige mange tilfælde af follikulære og papillære carcinomer. Men nu er der 3-4 gange så mange af typen papillære.
I år 2000 begyndte man i Danmark at tilsætte jod til salt, og siden er forekomsten af kræft i skjoldbruskkirtlen næsten tredoblet.
Kinesiske studier har vist, at højt jodindhold i kosten øger risikoen for den genvariant (BRAF), som oftest er årsag til papillær thyroidea carcinom.
Arvelig skjoldbruskkirtelkræft
Skjoldbruskkirtelkræft er arvelig i cirka 2 pct. af alle tilfælde. Arvelig kræft i skjoldbruskkirtlen er typisk kræfttypen 'medullært thyroidea cancer'.
Man kan kontakte sin egen læge for at få en henvisning til genetisk rådgivning, hvis man selv har fået konstateret skjoldbruskkirtelkræft og har mistanke om, at kræfttilfældene i ens familie er arvelige.
Sjældne, arvelige sygdomme, hvor der forekommer medullært thyroidea cancer
'Multiple endokrine neoplasi' er en gruppe sygdomme, der opstår i kroppens hormonproducerende kirtler. Det er ofte godartede eller ondartede knuder, der opstår i mindst to forskellige typer kirtler eller i andre organer.
Multiple endokrin neoplasi kaldes type 1, type 2 eller type 4 afhængigt af genfejl, hvilke hormoner der produceres og af de symptomer man har.
Multiple endokrine neoplasi type 2 (MEN2) er en arvelig sygdom, hvor man har en øget risiko for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen (medullær thyroidea kræft). Hos nogle opstår der også en knude i binyremarven (fæokromocytom) og overproduktion af hormon i biskjoldbruskkirtlen (hyperparathyroidisme). Der findes tre undertyper:
- Multipel endokrin neoplasi type 2A (MEN2A)
- Multipel endokrin neoplasi type 2B (MEN2B)
- Familiær medullær thyroidea cancer (FMTC)
Sjældne arvelige tilstande som årsag til skjoldbruskkirtelkræft
I nogle tilfælde er det muligt at påvise en sygdomsdisponerende genvariant i genet, der kaldes RET.
Hvis man har mutationer i dette gen, har man stor øget risiko (90 pct.) for at få skjoldbruskkirtelkræft, og mange får kræftsygdommen eller forstadier hertil allerede i barnealderen.
Andre undertyper af arvelig skjoldbruskkirtelkræft skyldes sygdomsdisponerende genvarianter i andre gener. F.eks. skyldes Cowden syndrom genvarianter i genet PTEN.
Cowden syndrom er en arvelig tilstand karakteriseret ved mange godartede tumorer (hamartomer), et stort hoved og en øget risiko for at udvikle kræft i brystet, skjoldbruskkirtlen, livmoderen, nyren eller tyk- og endetarmen. Kræften opstår som regel tidligt, ofte omkring 30- eller 40-årsalderen.
Genetisk rådgivning for skjoldbruskkirtelkræft
Hvis der er skjoldbruskkirtelkræft af medullær type, eller hvis der er to eller flere tilfælde af skjoldbruskkirtelkræft i den nærmeste familie, og man er bekymret for, om kræfttilfældene i familien er arveligt betinget, kan man kontakte sin egen læge. Her kan man få en henvisning til genetisk rådgivning.
Genetisk rådgivning indebærer, at man får udarbejdet et slægtsskema, hvor alle kendte sygdomsforløb i familien bliver optegnet. Ud fra slægtsskemaet laver lægerne en risikovurdering.
På baggrund af risikovurderingen vurderer der, om man skal have tilbudt en genetisk test i form af en blodprøve. Blodprøven bliver undersøgt for eventuel genvariant i RET-genet eller andre gener afhængigt af stamtræet.
Hvis RET-mutationen bliver opdaget, mens man er barn, får man tilbud om at få fjernet skjoldbruskkirtlen, når calcitonin stiger over normalområdet, så sygdommen ikke kan udvikle sig. De opererede udvikler sig normalt og bliver fulgt regelmæssigt efter operationen med bl.a. urinprøver.
Hvis man får påvist sygdomsdisponerende genvariant i RET som voksen, bliver man også - afhængig af typen af genvariant - tilbudt enten regelmæssige kontroller med ultralydsundersøgelse eller en forebyggende operation, hvor skjoldbruskkirtlen fjernes efterfulgt af regelmæssige undersøgelser, bl.a. urinprøver.
Hvis der findes en sygdomsdisponerende genvariant i RET, kan raske slægtninge blive tilbudt genetisk testning for at se, om de har arvet mutationen, og om de dermed har en forøget risiko for at få skjoldbruskkirtelkræft.
Hvis der ikke bliver fundet en mutation i RET (eller andre relevante gener) i familien, er stamtræet retningsgivende for, hvilke familiemedlemmer der tilbydes regelmæssige undersøgelser og/eller forebyggende operationer.
Læs mere om arvelig kræft og rådgivning:
Arvelig risiko for kræft – overvejer du genetisk rådgivning?
Radioaktiv stråling kan øge risikoen
Få tilfælde af kræft i skjoldbruskkirtlen opstår som følge af radioaktiv stråling. Det kan skyldes radioaktiv stråling i form af strålebehandling, især i barndommen, eller at man bliver udsat for radioaktivt udslip.
Læs mere om stråling og kræft: