Hvad er skjoldbruskkirtelkræft?

Om skjoldbruskkirtlen

Skjoldbruskkirtlen sidder fortil på halsen, foran luftrøret under struben. Skjoldbruskkirtlen består af to lapper, der er forbundet som et H. 

Skjoldbruskkirtlen producerer et hormon, der styrer stofskiftet. Det har betydning for hele kroppens funktion. Det er mængden af stofskiftehormon, som skjoldbruskkirtlen producerer, der afgør, om man har for højt, for lavt  eller normalt stofskifte.  

Når skjoldbruskkirtlen er forstørret, kaldes det struma. En forstørret kirtel kan både producere for meget eller for lidt hormon, men også en normal mængde hormon. 

Tegn på skjoldbruskkirtelkræft

Det mest almindelige symptom på kræft i skjoldbruskkirtlen er en hård knude, der vokser på forsiden af halsen. Man bør være opmærksom, hvis knuden vokser hurtigt, er hård, man har hæs stemme eller hævede lymfeknuder.

En kræftknude i skjoldbruskkirtlen kan også trykke på luftrør, spiserør og nerverne tæt på. Det kan give symptomer som åndedrætsbesvær, synkeforstyrrelser og hæshed. 

Hvis man har familiemedlemmer, der har haft kræft i skjoldbruskkirtlen, bør man være særlig opmærksom på symptomer og kontakte lægen, hvis man er bekymret. 

Hvorfor opstår skjoldbruskkirtelkræft?

Årsagen til skjoldbruskkirtelkræft er ofte ukendt, men visse forhold kan have betydning for risikoen for at udvikle skjoldbruskkirtelkræft. Man har f.eks. en større risiko for at udvikle skjoldbruskkirtelkræft, hvis man lider af overvægt sammenlignet med normalvægtige. 

Både et for højt og et for lavt indhold af jod i kosten kan øge risikoen for at udvikle kræft i skjoldbruskkirtlen. Skjoldbruskkirtlen koncentrerer jod fra den mad, som man spiser, og anvender joden i stofskiftehormonerne. Forskning peger dog i retning af, at for højt indtag af jod er den største risikofaktor. 

I ca. 2 pct. af alle tilfælde er skjoldbruskkirtelkræft arveligt. 

Sygdommen i tal

I Danmark fik 328 kvinder og 145 mænd i gennemsnit konstateret skjoldbruskkirtelkræft om året i perioden 2017-2021. I 2021 var der 4.385 kvinder og 1.553 mænd, der levede med skjoldbruskkirtelkræft. Det vil sige, at de enten var i behandling, gik til opfølgning eller blev betragtet som raske.

Behandling

Behandlingen afhænger af, hvilken type skjoldbruskkirtelkræft, der er tale om, og hvilket stadie sygdommen er i. Dog bliver langt de fleste patienter opereret. 

Tilhører man den såkaldte lavrisikogruppe, kan man nøjes med at få bortopereret den syge skjoldbruskkirtellap og det smalle forbindelsesstykke, der er imellem de to skjoldbruskkirtellapper. 

For andre kan det være nødvendigt at få fjernet hele skjoldbruskkirtlen. Når skjoldbruskkirtlen er opereret væk, er der oftest skjoldbruskkirtelceller tilbage i området. Man fjerner cellerne ved en eller flere behandlinger med radioaktiv jod.

Denne behandling foregår ved, at man sluger en kapsel med en lille mængde radioaktivt jod. Kræftcellerne i skjoldbruskkirtlen optager joden og får derved en meget høj dosis bestråling. 

Nogle kræftknuder optager ikke jod, og det kan derfor være nødvendigt med strålebehandling.

Hvad sker der efter behandlingen?

Efter behandling for skjoldbruskkirtelkræft kan langt de fleste vende tilbage til en normal hverdag. Dog bør man være opmærksom på sit stofskifte, da det kan være nedsat efter operation og strålebehandling. 

Når man har afsluttet behandlingen, vil man blive tilbudt at møde til opfølgning på hospitalet. Her vil man tale med lægen om eventuelle symptomer, og man vil blive undersøgt for, om der er tegn på, at sygdommen er vendt tilbage.

Man vil få foretaget en ultralydsundersøgelse af halsen minimum en gang om året de første par år. Det er vigtigt, at man gør lægen opmærksom på nye symptomer eller ændringer, så lægen kan tilbyde behandling eller lindring.