Hvordan behandles kræft?

Behandling af kræft

Der findes flere forskellige metoder til at behandle kræft. De mest almindelige er operation, strålebehandling og kemoterapi. Lægen vælger den bedste behandling efter at have fundet ud af, hvilken kræftsygdom patienten har. 

Hvad går operation ud på?

De fleste kræftpatienter bliver opereret. Når operationen er overstået, kan det ske, at patienten også får en anden behandling, f.eks. stråler. Det er for at være sikker på, at alle kræftceller bliver fjernet.

Kræft opstår i én celle, der bliver til flere celler. Tilsammen danner cellerne en knude. Lægen fjerner knuden ved en operation. Lægen fjerner også lidt af det væv, der er omkring knuden for at være sikker på, at hele kræftknuden er fjernet.

Lægen kan fjerne et helt organ

I nogle tilfælde kan det være nødvendigt at fjerne et helt organ, for at være sikker på, at al kræft er væk. Det kan lægen gøre ved f.eks. bryst- eller testikelkræft.

Hvis man får fjernet f.eks. en lunge, kan kroppen godt fungere alligevel. Man kan stadigvæk gå og cykle. Men man kan sjældent gøre det lige så længe, som man kunne med to lunger.

Bivirkninger

Uanset hvilken operation man gennemgår, kan der være nogle bivirkninger. Hvilke bivirkninger der er tale om, afhænger af hvilket væv eller organ, der bliver fjernet.

Hvad går kemoterapi ud på?

Kemoterapi er en medicinsk behandling med stoffer, der standser cellers deling. Kemoterapi kan hæmme eller dræbe kræftcellerne på forskellige måder. På den måde forhindrer man, at en kræftknude vokser.

Forskellige typer kemoterapi virker forskelligt på kræftcellerne, så de bliver skadet på forskellige måder. Derfor kombinerer lægen ofte flere typer kemoterapi for at opnå det bedste resultat af en behandling.

Kemoterapi gives ofte gennem et drop. Det er en slange, der føres ind i en blodåre.

Raske celler og kemo

Kemoterapi påvirker også kroppens normale celler. De raske celler har dog i modsætning til kræftcellerne evnen til at reparere sig selv, men det tager tid.

Derfor kan lægen ikke bare give en meget stor dosis kemoterapi på en gang for at få bugt med kræftcellerne. For at de raske celler kan følge med, er man nødt til at holde pauser mellem behandlingerne.

Kemoterapi angriber især celler, der deler sig hurtigt, sådan som kræftceller gør.

De fleste normale celler deler sig ikke ret ofte og er desuden mere robuste end kræftcellerne. Men normale celler i slimhinder, hår, hud og knoglemarv fornyer sig oftere end andre celler i kroppen, og er derfor mere udsatte.

Bivirkninger ved kemoterapi

Hvis man bliver behandlet med kemoterapi, får man tit en række ubehagelige bivirkninger. Det er ikke ualmindeligt at få kvalme og opkastninger, tabe håret og få blodmangel. 

Nogle føler sig udmattede og generelt utilpasse. Grunden til at man taber håret er, at cellerne i hårrødderne bliver påvirkede af kemoterapien. 

Som regel begynder håret at vokse ud igen et par måneder efter behandlingen er slut. De fleste bivirkninger er midlertidige og forsvinder igen lidt efter lidt, når behandlingen er slut.

Hvad går strålebehandling ud på?

Strålebehandling er behandling af kræft med ioniserende stråling, som regel i form af røntgenstråler. Altså samme slags stråler, som når man får taget et røntgenbillede af f.eks. et brækket ben. Forskellen er blot, at strålerne skal være kraftigere ved kræftbehandling.

Hvordan får man strålebehandling?

Når man får strålebehandling, ligger man på en briks under en maskine. Maskinen hedder en accelerator og er ca. 2 meter høj.

Inden en patient får strålebehandling, bliver forløbet planlagt grundigt. Det er nemlig meget vigtigt, at man ligger på præcis samme måde, hver gang man får stråler. Så er man sikker på, at det er det rigtige sted, strålerne rammer hver gang. Derfor får man tegnet området op med en særlig tusch, der ikke går af i vand, når man f.eks. går i bad.

Strålerne ødelægger cellernes arvemateriale
Stråler fungerer ved at ødelægge kræftcellernes arvemateriale. Det gør, at kræftcellerne dør, eller at de ikke kan dele sig. På den måde kan lægen fjerne eller begrænse kræften.

Det kan ikke helt undgås, at strålerne også rammer raske celler. Men de raske celler kan som regel reparere sig selv og på den måde overleve strålerne. 

Selvom de raske celler kan reparere sig selv, kan lægen ikke give en meget stor dosis stråler på en gang. Man er nødt til at få behandlingen fordelt over et stykke tid, så det raske væv kan nå at komme sig.

Strålebehandling gør ikke ondt, og strålerne kan hverken ses eller mærkes.

Bivirkninger ved strålebehandling

Man får bivirkninger, når strålebehandlingen påvirker de raske celler. 

De fleste bivirkninger forsvinder igen, når behandlingen er slut. Nogle patienter kan dog få varige bivirkninger. Bivirkningerne afhænger af hvor meget stråling, der gives og hvilket område på kroppen der bestråles. Bivirkningerne afhænger også af, hvor rask man er i forvejen.

Man kan føle sig træt, miste appetitten eller får reaktioner på huden, der minder om en solskoldning. Man kan miste håret, der hvor man har fået strålebehandling. Som regel vokser håret ud igen. I nogle tilfælde bliver knoglemarven også påvirket, så man får blodmangel.