Hvorfor får man kræft?

Der er forskellige grunde til, at mennesker får en kræftsygdom. Der er nogle årsager, man ikke selv er herre over. Men heldigvis er der også en masse, man selv kan gøre, for at mindske risikoen for at få en kræftsygdom.

Livsstil har betydning for kræft

Der er god grund til at spise sundt, bevæge sig mere, undgå rygning og lade være med at drikke alkohol. Usund livsstil og kræft kan nemlig hænge sammen.

Rygning, overvægt, alkohol og uv-stråler fra solen eller solarium er nogle af de ting, som forskerne er helt sikre på kan øge risikoen for kræft. Man ved også, at 4 ud af 10 kræfttilfælde kan forebygges ved at have nogle gode vaner, der hjælper kroppen på vej til et sundt liv.

Læs mere om, hvad der har betydning for kræft og om, hvad det vil sige at forebygge kræft:

Kan man undgå kræft?

Kvinde og pige, der er fysisk aktive og cykler

Arbejdsmiljø kan påvirke helbredet

Nogle typer arbejde kan gå hårdt ud over helbredet. I Danmark skyldes 4-5 pct. af alle kræfttilfælde arbejdsmiljøet på arbejdspladsen.

I Danmark har vi det, man kalder en kræftliste, der fortæller hvilke stoffer og blandinger, der kan give kræft. Danmark har en af de mest omfattende lister i verden, og har skrappe regler for, hvordan man skal omgås kræftfremkaldende stoffer.

Asbest er farligt at arbejde med

Et eksempel på et materiale, der har vist sig at være kræftfremkaldende er materialet asbest. Asbest er et mineral, som for år tilbage blev brugt i forskellige materialer i byggeriet. Bortset fra nogle få undtagelser, er det nu blevet forbudt at bruge asbest.

Når man arbejder med asbest, støver det nemt. Støvkornene er bittesmå, og man kan ikke se dem med det blotte øje. Men hvis man indånder støvkornene, kan det give kræft i blandt andet lunger, strube og æggestokke.

Kræft kan være arveligt

Vi arver vores gener fra vores forældre. Vores gener kan vise sig i en bestemt hårfarve, et ansigtstræk eller en særlig næse. Men vi kan også arve en øget risiko for kræft. Det skyldes fejl i generne, der styrer kroppens celler. Dog er det sjældent, at kræftsygdomme er arvelige.

Inden i alle kroppens celler findes cellernes arveanlæg (gener). Generne styrer, hvordan der hele tiden bliver dannet nye celler i kroppen til erstatning for dem, der bliver ødelagt eller slidt op. Hvis et gen bliver beskadiget (muterer), forstyrrer det den måde cellen deler sig, og derfor kan normale celler udvikle sig til kræftceller.

Brystkræft, æggestokkræft, livmoderkræft og tarmkræft er kendte arvelige kræftsygdomme. Men kun cirka 5 pct. af dem, der får disse kræftsygdomme har arvet sygdommen.

Man kan ikke se med det blotte øje, hvem der går rundt med ændringer i deres gener. Men man kan have en øget risiko for kræft, hvis:

Der er mange i familien med kræft
Der er en eller flere i familien, der fik kræft som ung (før 50 år)
Der er en eller flere i familien, der har haft kræft i flere organer, f.eks. både bryst- og æggestokkræft

Kræft kan opstå, fordi nogle af kroppens celler muterer af sig selv ved et uheld

Alle organer i kroppen indeholder stamceller. Stamcellerne forsyner organerne med nye celler. Det gør de ved at dele sig, efterhånden som de gamle celler bliver slidt op. Der sker tit, at der opstår fejl, når en stamcelle deler sig. Fejlene kalder man genvarianter, og de sker helt tilfældigt i stamcellens dna.

For det meste betyder fejlene ikke noget, men når vi bliver ældre, ophobes genvarianterne i stamcellen. Det øger risikoen for, at én af stamcellerne kommer til at fungere så dårligt, at den begynder at dele sig ukontrolleret og bliver til en kræftcelle.

Man kan altså ikke nødvendigvis forklare kræft med en ydre årsag eller vane, som f.eks. rygning. Men det kan stadig betale sig at forebygge kræft gennem en sund livstil og dermed mindske risikoen for at udvikle kræft.